BØRSEN BÆREDYGTIG
Grøn teknologi
I Herning bliver kunstgræsbaner skilt ad og genbrugt: “Hvis vi skulle dække behovet frem mod 2030, skal vi bygge 185 fabrikker”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Fem fabrikker til næste år. 24 i 2030. Strategien ligger klar for den midtjyske virksomhed Re-Match, der tilbage i 2013 begyndte arbejdet mod at kunne skille udtjente kunstgræsbaner ad. Sidste år fik selskabet den tre år gamle vækstfond Nordic Alpha Partners ind som investor og drivkraft for vækstplanen, der for alvor skal stå sin prøve det kommende år.

Antallet af kunstgræsbaner verden over stiger, som velstanden breder sig. Alene sidste år blev der installeret 42.000 baner globalt. Samtidig er et andet problem dukket op. Når en traditionel bane på ca. 7000 kvm skal udskiftes, ender den langtfra altid på deponi, men i skove, miner eller andre steder i naturen. Det svarer til 1,4 mio. plastikposer.

En sag fra Oslo viste, at kommunen ikke vidste, hvor 25 ud af 50 baner var endt. Og her har Re-Match ifølge adm. direktør Nikolaj Magne Larsen bl.a. sin berettigelse ved at tage hånd om “en glemt affaldsstrøm,” som han siger.

Hvis vi skulle dække behovet frem mod 2030, skal vi bygge 185 fabrikker Nikolaj Magne Larsen, adm. direktør, Re-Match

Den første bølge

Det har taget halvandet år at bygge den nuværende fabrik i Herning, der skal være model for fem nye fabrikker til i alt 250 mio. kr., der bliver sat i gang i 2021 med Holland i første kvartal og USA i andet. Hertil kommer desuden England og Frankrig.

“Vi sidder ikke og venter. Der ligger baner i USA og venter. Vi starter det kommercielle først. Det er en bølge, hvor vi først opdyrker markedet, så kommer kunderne og til sidst fabrikken,” siger Nikolaj Magne Larsen og forklarer, at der ligger to års arbejde bag den hollandske satsning.

“Der kommer rigtig mange baner op nu, og der er meget fokus på at gøre det på den rigtige måde. Hvis vi skulle dække behovet frem mod 2030, skal vi bygge 185 fabrikker. Når vi har bygget 24 fabrikker, dækker vi ca. 13. pct. af behovet. Det er ingenting.”

Re-Match bygger på to koncepter. Det handler både om at kunne erstatte oprindelige produkter og være billigere end de eksisterende løsninger på markedet. Kommunen skal vælge Re-Match frem for deponi, fordi det er billigere, forklarer direktøren.

“På den måde øger du efterspørgslen på produktet og skal ikke læne dig op ad, at nogen siger, at vi skal genbruge. Folk vil gerne det grønne, men hvis andet er billigere, så er det svært, hvis man vil vokse hurtigt.”

Siden 2016 har Re-Match behandlet 585 kunstgræsbaner svarende til 146.250 ton affald, heraf plastik svarende til 819 mio. plastikposer. En ny Re-Match-fabrik kan årligt behandle baner med plastikindhold svarende til 350 mio. plastikposer. Re-Match omsatte for 38 mio. kr. i 2019 og regner med over 40 mio. kr. i år. Det koster ca. 50 mio. kr. at bygge en ny fabrik. Kilde: Kilde: Re-Match

Selskabet med 33 ansatte har globalt patent på teknologien, der adskiller gummigranulat, sand og mikroplast via en mekanisk separation uden brug af kemikalier eller vand. Det er den eneste i markedet, fortæller direktøren.

Ny værdi på markedet

Der skal 12 lastbiler til at fragte en udtjent bane til Herning, hvor de 250 ton bliver skåret i småstykker, tørret og skilt ad. Virksomheden får typisk 800-1200 kr. pr. ton afhængig af kommune og land.

De adskilte materialer får ifølge Nikolaj Magne Larsen en helt ny værdi på markeder uden for Danmark, hvor f.eks. gummi er meget dyrt i USA, mens sand er en mangelvare i England. I USA har selskabet fået 242 dollar for 1 ton gummi mod 155 dollar pr. ton i Europa. Samtidig bliver udledningen af CO2 også reduceret væsentligt til 17 ton CO2 pr. bane sammenlignet med 340 ton, hvis en bane bliver brændt. Vores mål er at sælge alt det, der kan genbruges, tilbage til kunstgræsbranchen, og resten skal være så rent, så det kan sælges som erstatning for jomfrunale produkter i andre industrier Nikolaj Magne Larsen, adm. direktør, Re-Match

En udfordring er, at kunstbanerne langtfra er ens. Derfor analyserer selskabet baner på forhånd, når det er muligt.

“Vores mål er at sælge alt det, der kan genbruges, tilbage til kunstgræsbranchen, og resten skal være så rent, så det kan sælges som erstatning for jomfrunale produkter i andre industrier,” siger Nikolaj Magne Larsen.

Efter de fem planlagte fabrikker i Europa og Nordamerika kan næste skridt være et joint venture i Australien, hvor ingen deponier i dag modtager kunstgræs, selvom mange baner skal udskiftes.

“Der er ingen, der genanvender kunstgræs på de egne, så spørgsmålet er, hvor de er henne,” siger Nikolaj Magne Larsen.

Han peger videre på muligheder i Japan og Sydkorea, hvor selskabet oplever stor interesse for at lave en joint venture-model som den, Re-Match har lavet i Frankrig.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
26. jan 2021