BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Grøn teknologi
I Hedensted skal hestebønner pulveriseres til fremtidens fødevarer
2
Bæredygtig
Far førte forskere bag gennembrud på planteprotein sammen
Grøn teknologi
I Hedensted skal hestebønner pulveriseres til fremtidens fødevarer
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En ny fabrik med planteprotein af hestebønner vil til næste år stå færdig i Hedensted. Projektet har sikret 250 mio. kr. i finansiering fra en række investorer med bl.a. jyske erhvervsfolk i ejerkredsen

Cypern, Slovakiet, USA, Zambia, Japan og Canada er blot et lille udpluk af lande, som Lars Laursen de sidste mange år har været forbi. Efter eget judgement nærmer han sig 70 lande i karrieren som projektleder.

Senest brugte han tre år i den kinesiske havneby Qingdao, hvor han holdt styr på alle detaljer omkring opbygningen af en fiskefoderfabrik. Budget, tidsplan, udstyr. Det var i 2016.

I 2021 står Lars Laursen med lidt mindre eksotisk grund under fødderne på et jordstykke ved Hedensted, hvor der i løbet af det næste halvandet år skal stå en færdig fabrik, der kan producere en ny type planteprotein fra hestebønner, som kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer.

“Vores vision er at blive en af de førende inden for hestebønneproteiner både i Danmark og i verden,” siger Lars Laursen, der er projektdirektør i Meelunie GPI, der ejer fabrikken.

Den brede bønne har ifølge Laursen en række egenskaber, der gør den optimal at udnytte til protein. Dels er den meget næringsrig, og så kan den dyrkes i Danmark og ikke på den anden side af jorden som f.eks. soja.

Adgang til markedet

Meelunie GPI er delvist ejet af det hollandske handelsselskab Meelunie, der har mange års erfaring med at handle med planteproteiner på verdensplan. Aftagere af proteinpulver er tvunget til at købe det i Kina, og det er ikke særlig bæredygtigt at sende råvarer til Kina for at få det retur som protein Søren Steen Rasmussen, adm. direktør, Siccadania

For at bevise teknologiens værd, og at der kan skaleres op fra laboratorie til markedet, har folkene bag kørt en masse forsøg de senere år for at få virksomheder som Meelunie ind i folden.

Netop adgangen til markedet var en af årsagerne til, at der ifølge Lars Laursen var god respons på projektet i investormiljøet, hvor både Danmarks Grønne Investeringsfond og Ringkjøbing Landbobank står bag en samlet projektinvestering på 250 mio. kr., som skal bruges på at opføre fabrikken.

Også den jyske erhvervsmand og stifter af Formuepleje, Claus Hommelhoff, samt Ole K. Hansen, der i 2015 solgte livsværket Hamlet Protein til kapitalfonden Altor og Goldman Sachs, er involveret.

Visionen er bl.a. at bygge udenfor Danmark også, da der er en naturlig begrænsning på, hvor mange hestebønner de danske bønder kan avle om året. Meelunie GPI vil efter sommer begynde byggeriet af et anlæg, der kan omdanne hestebønner til planteprotein, som skal konkurrere med kød og bl.a. planteprotein fra soja. Hollandske Meelunie, der sælger fødevareingredienser globalt, er medejer, mens Danmarks Grønne Investeringsfond, Ringkjøbing Landbobank og private aktører også står bag den samlede investering i opførelsen af fabrikken på 250 mio. kr.

“Vi vil gerne være med til at reducere CO2-belastning for klimaet. Så kan det ikke nytte noget, at vi skal købe hestebønner langt væk. Så er det bedre at bygge en fabrik tæt ved, hvor de bliver avlet i Europa, hvor der er et stort marked for plantebaserede proteiner,” siger Lars Laursen.

Kan ikke følge med

Siccadania skal levere fabrikken og har specialiseret sig i milliardmarkedet for planteproteiner, der er udpeget som en væsentlig brik i landbrugets grønne omstilling.

Selskabet med base i Birkerød kommer med viden om hele processen samt opførelsen af anlægget i Hedensted. Anlægget er blot et ud af en række de kommende år, fortæller adm. direktør Søren Sten Rasmussen.

“Jeg tror, vi kan kontrahere en til to nye projekter om året fremadrettet,” siger han. Vores vision er at blive en af de førende inden for hestebønneproteiner både i Danmark og i verden Lars Laursen, projektdirektør, Meelunie-GPI

“Markedet vokser med 14 pct. om året på globalt plan. Jeg tvivler på, at verden de næste ti år vil være i stand til at bygge de her fabrikker hurtigt nok til at understøtte målene om grøn omstilling. Aftagere af proteinpulver er tvunget til at købe det i Kina, og det er ikke særlig bæredygtigt at sende råvarer til Kina for at få det retur som protein.”

Hvis den samlede mængde protein fra fabrikken i Hedensted gik ind som direkte erstatning for oksekød, kunne det ifølge Søren Sten Rasmussen reducere 400.000 ton CO2 i det danske regnskab.

Til sammenligning udleder landbruget omkring 11 mio. ton CO2 om året.

Det danske dna

Planteprotein har i flere år af både eksperter og landbruget selv været udpeget som en vigtig brik i arbejdet med at sænke mængden af drivhusgasser fra industrien, hvor gasser fra koen og dyrefoder med soja importeret fra Sydamerika udgør store poster i regnskabet.

Med den stigende befolkning i verden og behovet for fødevarer er der brug for at udvikle nye måder at producere disse på og ikke mindst helt nye typer af fødevarer, mener Michael Zöllner, adm. direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond.

“Her er Meelunie en meget interessant virksomhed med en teknologi, der bevæger fødevareproduktionen i retning af en plantebaseret proteinudvinding, som til dels vil erstatte animalsk produktion, der jo har en større klimabelastning,” siger han.

“Vi ser flere og flere projekter i fonden, der går i den retning. Jeg mener, at vi i Danmark har noget dna inden for produktion af fødevarer, som vi kan udnytte og på den måde tage en frontposition i udviklingen af de her teknologier og vise resten af verden, hvordan det kan gøres både kommercielt og klimamæssigt bæredygtigt.”

En dråbe i havet

Forrige fredag indleverede Lars Laursen fra Meelunie GPI dokumentation til en byggetilladelse. Miljøgodkendelser skal på plads, før parterne kan “gå i jorden til september”.

Den største udfordring lige nu er faktisk prisstigningen og ikke mindst manglen på byggematerialer, hvilket kan hæve prisen med 10-15 pct. Det går dog an målt imod potentialet, mener han.

“Det er et milliardmarked. Soja udgør langt den største del og vil også gøre det fremadrettet. Men vi ser et potentiale for at tage markedsandele, som markedet udvikler sig. Hestebønnemarkedet kan nemt fordobles hvert år, fordi det er så lille. Så vores produktion er en dråbe i havet.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Far førte forskere bag gennembrud på planteprotein sammen

Forskerteamet arbejdede i årtier på at finde den helt rigtige metode til at lave planteproteiner. Nu er de med, når flere nye fabrikker i udlandet er på tegnebrættet

Det var på mange måder Jens Christian Sørensens far, der var med til at grundlægge entusiasmen og glæden ved protein, fiberstruktur og stivelse.

Hilmer Sørensen var en guru inden for plantebiokemi. Og det var på hans kontor på det daværende Landbohøjskolen i København, at Jens Christian Sørensen og hans kommende makker Keld Ejdrup Markedal blev fanget af planteproteiner. Af at finde en metode til at udnytte egenskaberne i afgrøder som rasp, soja og ærter i endnu højere grad.

Begge havde faderen som vejleder på universitetet tilbage i 90'erne. Siden da har de ud over små afstikkere arbejdet sammen om at finde den mest skånsomme måde at trække proteiner ud af forskellige planteafgrøder.

Landbrugets omstilling

I dag er netop planteprotein udpeget som et af elementerne til at sikre en bæredygtig omstilling af landbruget. Planteprotein kan laves af lokale afgrøder og bruges i dyrefoder samt erstatte animalske proteiner i fødevarer, hvilket virksomheder som ingrediensselskabet KMC har gjort i flere år med kartoflen. Det er en rigtig god idé at kunne holde fokus, selvom noget har virkelig lang udsigt Jens Christian Sørensen, R&D, Siccadania

I dyrefoder kan et afgørende led i klimabelastningen skæres fra, hvis man i stedet for soja fra Sydamerika bruger protein fra råvarer dyrket i Danmark.

Teknologien, som Jens Christian Sørensen og Keld Ejdrup Markedal efter mere end ti års arbejde fandt frem til, findes i dag på flere fabrikker bl.a. i Danmark. Og det er også den, der skal sikre produktionen af hestebønneprotein på en kommende fabrik i Hedensted, som skal være i produktion i anden halvdel af 2022.

“Langt før nogen snakkede grøn omstilling, var det faktisk vores område,” siger Jens Christian Sørensen om arbejdet med at udvikle metoden.

“Der er ingen tvivl om, at mange på det tidspunkt også kunne se det interessante, men det kommercielle var der ikke endnu. Der er det store skifte kommet både med forbrugerne, men også at mange virksomheder kan se, at det kan blive en rigtig god forretning.”

Kort fortalt har de mange års forskning betydet, at makkerparret i dag kan skille de forskellige komponenter i en råvare ad, uden at noget går i stykker og danner en uønsket kemi, der giver smag, farve eller nedsætter fordøjelsen.

Modelforsøg med kartoflen ledte til projekter i større skala og til den metode, som Københavns Universitet i dag har patent på, og som gav forskerparret samt Hilmar Sørensen universitets innovationspris tilbage i 2012.

I dag har forskerne tre patenter sammen med KU, mens flere fortsat afventer, selvom processen begyndte tilbage i 2004, fortæller Jens Christian Sørensen. 3 patenter har Københavns Universitet på baggrund af forskerparrets metode

“Det er en rigtig god idé at kunne holde fokus, selvom noget har virkelig lang udsigt. Meget ligger i timing. Vi har et antal patenter på vej,” siger han uden at ville fortælle nærmere.

Det er dog ikke i universitetsregi. Makkerparret er i dag en del af Birkerød-selskabet Siccadania, der skal opføre fabrikken med planteproteinteknologien, som selskabet har købt licens til fra KU. Målet er mange flere i udlandet.

Sundere fødevarer

Keld Ejdrup Markedal husker det som en “ret god følelse” at gå ind på den første fabrik med teknologien installeret. En fabrik, der laver sojaprotein, og som også ligger i midtjyske Hedensted.

“Fordi vi for nogle år siden har tænkt os om, er der skabt arbejdspladser både for dem på fabrikken, men også for smedene, der bygger tingene op, fordi de har fået tegninger, der er begrundet i de tanker, vi engang havde. Det er helt fantastisk,” siger han.

“Jeg håber, at hestebønneprotein bliver udbredt, men at det bliver et supplement, så den plantebaserede kost ikke bliver så ensidigt baseret på soja og ærter. Jo flere afgrøder, der kommer ind, jo bredere spektrum har fødevareproducenterne at vælge ud fra, som forhåbentlig kan lede til nogle mere velsmagende og sundere fødevarer.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig