BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Greenwashing forsvinder fra Forbrugerombudsmandens sprog
2
Bæredygtig
Advokat advarer: Vage regler om greenwashing kan ramme omstillingen
3
Bæredygtig
Stadig flere anklages for greenwashing: Kritikere frygter langtrukne sager
Bæredygtig
Greenwashing forsvinder fra Forbrugerombudsmandens sprog

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Efter kritik i en nyhedsartikel vil Forbrugerombudsmanden ikke længere bruge udtrykket greenwashing. I stedet er det op til medier at oversætte udtrykket

En pressemeddelelse fra december blev sidste gang, at Forbrugerombudsmanden brugte udtrykket greenwashing om vildledende miljømarkedsføring. Udtrykket var upræcist, lød indvendingen fra Salling Group, der var en af de fem virksomheder, der blev omtalt i pressemeddelelsen.

Det har nu fået forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til at fjerne ordet fra fremtidig kommunikation fra myndigheden.

“Der er ikke noget galt med begrebet greenwashing overhovedet, men som myndighed har vi ikke brug for det i vores pressemeddelelser. Der vil vi skrive det samme, men i et sprog, der er tættere på det, vi sædvanligvis anvender som myndighed,” siger hun.

At kalde en spade for en spade

Det møder imidlertid kritik fra Forbrugerrådet Tænk, hvor jurist Marie Frank-Nielsen kalder det meget overraskende, at Forbrugerombudsmanden vil gå væk fra at skrive greenwashing.

“Det er et ord, der beskriver problemet rigtig godt. Det er vigtigt, når man kommunikerer i en pressemeddelelse, at man tør kalde en spade for en spade. Det er et uheldigt skred, hvis man ikke vil det længere,” siger hun og peger på, at det er vigtigt at skelne mellem kommunikation til offentligheden og det juridiske sprog, hvor greenwashing som udgangspunkt ikke bliver brugt.

“Risikoen er, at folk ikke forstår budskabet, når man har fjernet det. Som jurist må jeg nok godt have lov at kalde juridisk sprog lidt kedeligt,” konstaterer hun og peger på, at skjult reklame eksempelvis også er et juridisk og et populært begreb, som bruges af Forbrugerombudsmanden.

I tilfældet med greenwashing er Christina Toftegaard Nielsen ikke bekymret for, om det er forståeligt.

“Udtrykket vildledning også gængst nok. Og medier er fremragende til at oversætte det. Det har vi intet ønske om at blande os i,” konstaterer hun.

Sagen startede, efter at Forbrugerombudsmanden i december udsendte en pressemeddelelse, blandt andet om legetøj solgt i Føtex.

“Fem virksomheder har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden. Da det er greenwashing og vildledende markedsføring, har Forbrugerombudsmanden indskærpet reglerne over for virksomhederne,” hed det i meddelelsen.

Det var denne tekst, der i Salling Groups øjne var for upræcis – særligt fordi den dækkede over en markedsføring, virksomheden allerede havde standset på eget initiativ, fordi de grundlæggende var enige i kritikken.

“Vi gør os selv store anstrengelser for at bruge ord, der er præcise. Når en myndighed benytter et ord som greenwashing, kommer vi i tvivl om, hvad de mener med det,” siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen fra Salling Group om sagen.

Han understreger, at virksomheden ikke har rettet henvendelse om brugen af ordet, men først anfægtede det under et interview med mediet Detailwatch. Han vil imidlertid ikke kommentere den nye politik fra Forbrugerombudsmanden.

Cases
Cases
LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Advokat advarer: Vage regler om greenwashing kan ramme omstillingen

Reglerne for greenwashing levner ringe plads til at reklamere for grønne tiltag, mener partner i Bech-Bruun, Claus Barrett Christiansen, mens Forbrugerombudsmanden og en branchekollega opfordrer til at dokumentere sine udsagn

Hvornår er et produkt grønt nok til, at det repræsenterer en “grøn revolution”? Og hvor stor skal en CO2-reduktion være, før man reklamerer med den?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i de greenwashing-retssager, der netop nu er optakt til. Og svaret er for uklart, mener advokat i en række af den type sager, Claus Barrett Christiansen, partner i Bech-Bruun.

“Hvornår må man gøre opmærksom på, at man er i gang med noget, der er godt for miljøet? Hvornår er noget en revolution, og hvornår er der tale om en lille revolution? Vi leder efter standarden for, hvordan man må kommunikere tingene. Der har Forbrugerombudsmanden en meget hård linje,” siger han.

Forenklede budskaber

Han peger blandt andet på, at de tekniske forhold for biler, landbrugsprodukter eller byggematerialer kan være svære at redegøre for i detaljer, men at virksomheder ofte opsummerer et skridt i en grønnere retning med ord som “grønnere”. Og det er netop her, at virksomhederne kolliderer med retningslinjerne.

“Hvordan kommunikerer du, at du forventer, at batterierne kan genbruges i fremtiden, men at de ikke kan det i dag? Eller forklarer, at solfangere til produktion af grøn solenergi kan genbruges 100 pct. om 10 år, når man ikke har teknologien endnu?,” spørger han.

Hos Forbrugerombudsmanden er der imidlertid ikke tvivl om, at reglerne er klare, oplyser Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

“Efter min mening er det forbud, som markedsføringsloven indeholder mod vildledning meget enkelt at overholde. Virksomheder må blot ikke lyve i deres markedsføring eller give et fejlagtigt indtryk af deres produkt,” siger hun og fortsætter:

“Hvis virksomhederne vil overholde det, skal de blot nøjes med at oplyse, hvad de faktisk gør i stedet for at overdrive,” konstaterer hun og peger på, at meget generelle udtryk som “bæredygtig” ofte medfører overdrivelser.

Guide møder kritik

Hun peger samtidig på, at Forbrugerombudsmanden har udgivet en kvik-guide, der skal klargøre reglerne på netop det område.

Tilbage hos Claus Barrett Christiansen virker kvikguiden imidlertid ikke opklarende. Han mener, at der reelt er tale om nye regler i forhold til de retningslinjer, som kvikguiden skulle være en guide til.

“Det er ikke så hensigtsmæssigt at lave en guide, der i virkeligheden går meget længere end de eksisterende regler. Samtidig forklarer den mindre, end man gjorde i de gamle retningslinjer for grøn markedsføring,” siger han.

For en anden advokat med speciale i området, Jane Frederikke Land fra Liga Law, ser billedet noget anderledes ud. Hun peger på, at det er et kompliceret område, men opfordrer til, at virksomhederne sætter sig bedre ind i reglerne.

“Mange virksomheder laver markedsføring og kan bagefter komme i en situation, hvor de skal dokumentere det. I stedet bør de kigge på, hvad de har af dokumentation for deres klima- og miljøarbejde. Ud fra det, kan de så se, hvilke påstande de kan komme med,” siger hun.

Reglerne for grøn markedsføring er senest beskrevet i Forbrugerombudsmandens kvikguide fra 2021. Her fremhævede Forbrugerombudsmanden især ordet “bæredygtig”, der ifølge kvikguiden er meget svært at dokumentere. Fødevarestyrelsen og civile retssager behandler også sager om såkaldt greenwashing. Fødevarestyrelsen har i dag 13 sager under behandling.

Den anden store udfordring er ifølge advokaten, at mange virksomheder bruger generelle udsagn i deres markedsføring, som f.eks. “Vi er grønne”, “Vi har det mest klimavenlige produkt”, eller “Vores virksomhed er bæredygtig”.

“Man skal tale om helt konkrete miljøudsagn, som man kan dokumentere til bunds. Der er langt større risiko for vildledning ved generelle udsagn,” siger hun.

Claus Barrett Christiansen mener imidlertid, at usikkerheden og en striks fortolkning i danske myndigheder kan afholde virksomheder fra grønne tiltag eller fra at kommunikere om dem.

“Selvfølgelig får nogen noget ud af at være i front, men det er ikke nødvendigvis profitabelt, og risikoen er stor. Du kan ligge og vente i mellemlaget, mens nogle andre tager tæskene for at gå foran og for at kommunikere om det. Det tror jeg, at mange virksomheder foretrækker i dag,” vurderer han.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Stadig flere anklages for greenwashing: Kritikere frygter langtrukne sager

Antallet af klager og sagsanlæg om greenwashing er stigende. Kritikere tvivler på, at myndighederne kan følge med og frygter, at det mindsker bøderne

Fra 16 nye sager i 2019 til 95 stk. i 2022. Så stejl er stigningen i antallet af nye sager om greenwashing, der er anmeldt til Forbrugerombudsmanden. Hertil kommer sager hos Fødevarestyrelsen og civile retssager. Advokater og Forbrugerrådet Tænk oplever også den kraftige stigning og advarer mod lange behandlingstider.

“Der er virkelig stor interesse for området og et stort ønske om, at vi fortæller om lovgivningen. Derfor er der både stigninger i antallet af klager og i antallet af henvendelser med spørgsmål,” konstaterer Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen.

Den voldsomme stigning i antallet af greenwashing-anklager er også tydelig på landets advokatkontorer og handler ikke blot om sager, der anmeldes hos Forbrugerombudsmanden.

“I 2022 havde vi tre eller fire gange så mange sager som i 2021. Og før det havde vi stort set ingen,” siger advokat og partner i Bech-Bruun Claus Barrett Christiansen.

Han vurderer, at halvdelen af selskabets markedsføringssager i dag handler helt eller delvist om miljøpåstande, mens sagerne før 2020 stort set ikke eksisterede. Blandt hans sager er blandt andet Danish Crowns sag i landsretten om brugen af udtrykket “klimakontrolleret gris” og Mercedes-Benz’ meget omtalte sag ved Forbrugerombudsmanden om en reklame om vedvarende energi på virksomhedens fabrikker.

I dag er Forbrugerombudsmanden ved at behandle sager om 25 virksomheder, mens andre sager venter på at blive taget op af myndigheden. En af de 25 virksomheder er Berthelsen Pejsevarme. Her er medejer Anne Marie Berthelsen overrasket over, at virksomhedens sag stadig ligger til behandling hos Forbrugerombudsmanden efter en klage i marts 2022.

“Jeg troede, sagen var lukket, og de havde godtaget vores forklaring, da vi ikke hørte mere,” siger hun med henvisning til, at virksomheden i september besvarede spørgsmål fra Forbrugerombudsmanden om sagen.

“Nu bliver jeg da lidt bekymret, når du fortæller mig, at sagen stadig er åben,” fortsætter hun.

Når produkter vaskes grønne

Har ventet siden 2021

Forbrugerrådet Tænk, der følger området tæt og blandt andet selv har været med til at anmelde virksomheder til Forbrugerombudsmanden, genkender tendensen.

“Vi oplever selv, at der er rigtig mange sager i systemet i øjeblikket, og vi får også selv flere henvendelser på området. Der er desværre fremgang i antallet af sager, nok fordi flere bruger begreber som bæredygtighed i deres markedsføring i dag,” vurderer Jurist Marie Frank-Nielsen.

Hun peger også på, at den store mængde sager hos Forbrugerombudsmanden i dag medfører lang sagsbehandlingstid. Blandt andet venter hun på afgørelse af sager fra foråret 2021, hvor tøjvirksomhederne Stylepit og Miinto er anmeldt for greenwashing.

“Det er uhensigtsmæssigt, at sager som disse ikke er afgjort endnu. Det bliver for alvor problematisk, når man begynder at overskride forældelsesfrister, fordi sagsbehandlingen trækker ud,” siger hun.

Millioner skulle rette op

Forbrugerombudsmanden har gennem finansloven fået tilført 28 mio. kr. ekstra fordelt over årene 2022-2025, blandt andet for at imødegå den voksende bunke greenwashing-sager. Det har ifølge Forbrugerombudsmanden medført, at sagstypen i dag har et dedikeret team på fem medarbejdere.

Der tegner sig imidlertid et billede af, at de danske myndigheder ikke kan følge med væksten i sager om greenwashing, vurderer advokat og partner i Liga Law, Jane Frederikke Land, der er en af landets førende specialister i sager om grøn markedsføring. Det kan i sidste ende blive et problem for retssikkerheden, mener hun.

Sager om vildledende
markedsføring behandles af Forbrugerombudsmanden. Det gælder blandt andet sager om miljøpåstande – såkaldt
greenwashing.
Myndigheden har oplevet
en stor stigning i antallet af sager over de seneste år. Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden 95 klager, mens de første
fem klager i 2023 var indløbet
i første halvdel af januar.
Kilde: Forbrugerombudsmanden

“Det, vi ser, er, at de afgørelser, der kommer, har ligget hos Forbrugerombudsmanden ret lang tid,” siger hun.

Forbrugerombudsmanden vurderer på baggrund af de midler fra finansloven, at myndighedens nuværende ressourcer er tilstrækkelige.

“Det er min opfattelse at vi altid vil kunne bruge flere ressourcer, men det er ikke usædvanligt for håndhævende myndigheder. Med de ressourcer vi har i dag, skulle vi gerne kunne påvirke markedsføringen,” vurderer Christina Toftegaard Nielsen.

Kan påvirke straffen

Jane Frederikke Land fremhæver imidlertid, at den lange sagsbehandling kan få direkte effekt på, hvilke straffe der kan gives, hvis et selskab overtræder lovgivningen.

Dels har sager hos Forbrugerombudsmanden en forældelsesfrist på to år, før de helt må frafaldes. Dels skal sager, der efterfølgende skal politianmeldes også være færdigbehandlet hos Politiet uden større forsinkelser – og også her spiller samarbejdet med Forbrugerombudsmanden ind. Hvis sagerne ikke afsluttes rettidigt kan det betyde strafnedsættelse på 50 pct. af bøden.

Det var præcis det, der skete, da Københavns Byret i december idømte en influencer en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven. Retten fandt, at en passende bøde var 45.000 kr., men bl.a. på grund af lang sagsbehandlingstid blev straffen nedsat.

Det bliver for alvor problematisk, når man begynder at overskride forældelsesfrister, fordi sagsbehandlingen trækker ud Jane Frederikke Land, partner, Liga Law

“Det er noget, vi ser i rigtig mange sager i hele retssystemet i øjeblikket,” siger Jane Frederikke Land og tilføjer:

“Vi står i en situation, hvor både tilsynsmyndighederne og domstolene er pressede, og sagsbehandlingen er lang.”

Hos Forbrugerombudsmanden prioriterer man de sager, der umiddelbart lægger op til en politianmeldelse, så de bliver behandlet i tide til, at en evt. bøde kan udstedes i tide, fremhæver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Vil politianmelde flere

Hun peger på, at der endnu ikke er greenwashing-sager, hvor straffen er blevet reduceret som følge af sagsbehandlingstiden.

“Sagsbehandlingstiden afhænger af, hvor vanskelig sagen er, og bl.a. også om vi skal trække på andre myndigheder i behandlingen af den. Vi har sager, der ligger i kø til at blive vurderet, men ikke i et omfang, hvor vi er bekymrede over det,” siger Christina Toftegaard Nielsen.

Hun vurderer – trods den stigende mængde sager – at køen til behandling ikke vokser, fordi nye ressourcer har sat tempoet op.

Myndigheden har imidlertid for nylig ændret praksis, så fremtidige sager om vildledende udsagn som udgangspunkt vil blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at der er tale om vildledning.

Også Fødevarestyrelsen behandler sager om greenwashing. Her oplyser myndigheden, at 29 af i alt 41 anmeldelser siden 2020 er behandlet. 24 af sagerne handlede imidlertid om den samme virksomhed, oplyser styrelsen, som ikke oplyser, om der er tale om en stigning over de seneste år.

Fødevarestyrelsen oplyser, at myndigheden venter at afslutte de 13 resterende sager, inden de falder for forældelsesfristen.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
31. jan 2023