BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Aktier styrer mod global overophedning i storlande
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det globale klimainitiativ CDP leverer nu en bekymrende analyse. Den viser, at børsnoterede selskaber i verdens største industrilande styrer mod uacceptabel global opvarmning

Ser man på de mest toneangivende aktieindeks i verdens syv største industrilande, G7-landene, tyder det på, at erhvervslivets største børsnoterede selskaber styrer klimaet i en dyster retning, nemlig en temperaturstigning på 2,95 grader.

Det viser en omfattende analyse udarbejdet af klimainitiativet Carbon Disclosure Project (CDP) og FN’s Global Compact for organisationen Science Based Targets Initiative (SBTI), der vurderer, hvorvidt virksomheders klimamålsætninger reelt bidrager til at nå Paris-aftalens målsætninger.

“Det er i hvert fald skuffende resultater, for der er virkelig mange virksomheder, der sætter ambitiøse og videnskabelige klimamål for at leve op til de globale målsætninger. Desværre er der en del af de allerstørste CO2-udledere i G7-landene, der ikke er kommet med på vognen, og det giver et stort udslag, når vi ser på aktieindeks.”

Sådan lyder det fra Alberto Carrillo Pineda i et interview med Børsen. Han er direktør for SBTI-indsatsen hos CDP og har i seks år arbejdet med at analysere børsnoterede selskabers klimamålsætninger. Det seneste år har han været med til at udvikle den regnemodel, der lægger til grund for CDP’s nye analyse.

G7-landene består af Canada Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, USA og Storbritannien. De blev første gang samlet i 1970erne for at diskutere håndtering af den globale oliekrise. Dengang stod magterne for ca. 80 pct. af den globale økonomi. I dag peger flere eksperter på, at landene i dag udgør mindre end 50 pct. af økonomien. I 1999 blev der også oprettet en ny samling af stormagter, G20-landene, der udgør en markant større del af den samlede globale økonomi.

Mens flere af de oversøiske lande som USA, Japan og Canada har ekstra langt igen med at få erhvervslivet til at sætte bindende mål for deres CO2-udledning, mener han, at det er værd at kaste blikket på en række af de europæiske lande.

Her kan relativt små skridt nemlig få stor indflydelse på udsigterne til at vende skibet mod langt lysere udsigter for klimaet.

Han refererer bl.a. til den franske oliegigant Total, der er en af landets største CO2-udledere og endnu ikke har lagt sig fast på en målsætning om at reducere sin klimabelastning.

“Når de helt store spillere sætter klimamål, vil indekset i Frankrig blive forbedret markant, men det kræver også, at politikerne er klar til at træffe beslutninger, der gør det muligt for selskaberne at reducere deres klimabelastninger uden at skyde deres forretningsmodel helt i jorden,” siger han og tilføjer, at Frankrig til gengæld er landet, hvor flest selskaber har tilknyttet sig STBI’s målsætninger, omend det er de mindre selskaber.

Nationale målsætninger skal træde i kraft

Flere af G7-landenes regeringer har også fastsat nationale målsætninger, der skal bidrage til Paris-aftalen. Men som landet ligger nu, mangler store børsnoterede selskaber at købe endeligt ind på målene.

Et eksempel er Storbritannien, der har sat et delmål om at barbere sine CO2-emissioner med 78 pct. inden 2035, hvilket vil bidrage til en global temperaturstigning på kun 1,5 grader. Men analyse af landets aktieindeks for de 100 største virksomheder, FTSE 100, viser for nuværende, at kursen er sat mod en stigning på over det dobbelte.

“Mens det kun er et udtryk for de største virksomheders retning, giver det et værdifuldt indblik i, hvordan landet samlet bevæger sig. De største virksomheder har stor indflydelse på klimaet, og derfor ser vi også, at de har et stort ansvar for at arbejde hen mod lavere temperaturstigninger,” fortæller Alberto Carrillo Pineda. Desværre er der en del af de allerstørste CO2-udledere i G7-landene, der ikke er kommet med på vognen, og det giver et stort udslag, når vi ser på aktieindeks Alberto Carrillo Pineda, direktør, CDP

Imens står Tyskland som det mest klimavenlige land, når man alene fokuserer på DAX 30-indekset. Her bidrager de børsnoterede selskaber til en temperaturstigning på 2,2 grader ifølge CDP.

“Her er grunden modsat Frankrig, at det er de største tyske CO2-udledere, der har bundet sig til målsætninger, der skal bidrage til at nå Paris-aftalens mål. Her har det politiske landskab skabt et kapløb mod de lavest mulige udledninger,” siger CDP-direktøren med henvisning til Tysklands nye CO2-afgift på omkring 185 kr. pr. ton samt delmålet om at skære den samlede udledning i landet med 60 pct. i 2030 og 88 pct. i 2040.

Virksomheder skal presses

Selvom resultaterne af CDP’s undersøgelse ser dommedagsagtige ud, mener Alberto Carrillo Pineda, at der overordnet er basis for optimisme. Alle politiske strømninger tyder på, at regeringslederne i G7-landene er beredte på at træffe beslutninger, der skal få de spåede temperaturstigninger gennem de børsnoterede selskaber til at rasle ned.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at udviklingen går den rigtige vej. Det viser de internationale EU-målsætninger også helt klart, og vi håber, at vores tal kan være med til at skubbe endnu mere på G7-ledernes drøftelser til topmødet på fredag.” 2,95 grader celsius i temperaturstigning er kursen hos G7-landenes største aktieindekser

Til det formål leverer CDP i sin samlede rapport også et par forslag til, hvordan landene kan accelerere erhvervslivets klimaindsats.

“Vi skal have udnyttet investorernes samlede handlekraft, der aktivt kan påvirke, hvordan selskaber arbejder med klima, så de bliver presset til at sætte bindende målsætninger med grundlag i videnskabelige modeller. Og den samme bevægelse skal ske fra politikerne, der har mulighed for at gennemføre bindende regler.”

Alberto Carillo Pineda tilføjer, at det også er de største selskaber, der indtil videre leverer de mest retvisende og omfattende klimadata. Han mener derfor ikke, at der er grundlag for at være bekymret for det datagrundlag, CDP har brugt i sin analyse, men medgiver, at det kan være en udfordring for virksomheder at analysere deres samlede klimabelastning helt i bund, hvis man medregner indirekte udledninger, f.eks. fra leverandører.

Forsiden af Børsen Bæredygtig