BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Branche: Fortidens lovgivning spænder ben for bioteknologiens grønne milliardindustri
2
Bæredygtig
Chr. Hansen lancerer nye produkter i udlandet: Danske bakterier skal testes, som var de pesticider
Bæredygtig
Branche: Fortidens lovgivning spænder ben for bioteknologiens grønne milliardindustri

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Giftige pesticider, ftalatfyldte plastprodukter og CO2-tunge fødevarer kan blive erstattet af en spirende milliardindustri inden for biologiske alternativer. Men gammeldags lovgivning står i vejen, indvender branchen

En skål af havreskaller og bioplast fra aarhusianske Pond Biomaterials kunne bruges til at spise havregrød af, mener adm. direktør Thomas Brorsen Pedersen. Det må han bare ikke foreslå kunderne på grund af risikoen for, at materiale fra skålens havreskaller løber ud i havregrøden.

“Det kan ikke fødevaregodkendes. Det migrerer for meget, fordi det er over det niveau, man har fastsat for ftalater,” siger han.

Det er til trods for, at havreskallerne er harmløse, mens ftalaterne beviseligt er skadelige. Han peger på eksemplet som et af mange, der står i vejen for biologisk baserede alternativer.

Omfatter biologisk baserede teknologier, der kan være med til at mindske CO2-udledningen. Bioplast, fermenterede fødevarer, alternative proteinkilder, probiotika, biobrændsler og biologisk plantebeskyttelse er blandt teknologierne i kategorien. Både startups og store virksomheder som Chr. Hansen og Novozymes arbejder med området i Danmark. Kilde: Copenhagen Economics

“De nye teknologier skal arbejde videre i et miljø, der er reguleret efter den fossile industri. Det bliver vi nødt til at gøre op med, hvis vi skal fremad,” mener direktøren.

Bioplast betragtes i dag som en del af biosolutions-industrien. Den omfatter klimaløsninger, der udspringer af bioteknologi. Branchen vurderes globalt set til at vokse fra 1785 mia. kr. i 2020 til 4760 mia. kr. i 2030 ifølge en analyse fra Copenhagen Economics.

Kan tredobles inden 2030

I analysen fremhæver konsulenterne den danske biosolutions-industris eksport på 27 mia. kr. i 2020, hvilket ifølge analysen kan øges til 104 mia. i 2030, hvis de danske virksomheder fastholder deres markedsandele. Hertil kommer ifølge dem muligheden for at reducere den globale CO2-udledning med ca. 8 pct. ved at udnytte teknologierne.

De biobaserede produkter kan især gøre sig gældende i industri som eksempelvis bioplast og fødevareingredienser og i landbruget som alternativer til pesticider eller som foderstoffer. Men netop disse industrier er i dag reguleret efter de eksisterende typer løsninger, lyder argumentet fra branchen.

Hos Dansk Erhverv har markedschef Ulrich Bang fulgt problemerne gennem længere tid og været med til at sætte gang i undersøgelsen fra Copenhagen Economics, der er lavet for den danske alliance for biosolutions.

De nye teknologier skal arbejde videre i et miljø, der er reguleret efter den fossile industri Thomas Brorsen Pedersen, adm. direktør, Pond Biomaterials

“Vi har kendt til både potentialer og barrierer, men her ser vi for første gang det samlede billede. Det viser jo et grønt guldæg, men også at vores markeder på dette område ikke er ændret, som det f.eks. er sket med elmarkedet, for at give plads til vedvarende energi,” siger han.

Som eksempler peger han blandt andet på fødevarereguleringer, der trækker godkendelse af nye fødevarer ud for fødevarer, der ikke var markedsført i EU før 1997. Også godkendelsen af biologiske alternativer til sprøjtemidler er lang, selv om der tale om naturligt forekommende stoffer.

Stigende interesse

Copenhagen Economics peger på en særligt fremskyndet behandling af godkendelser af biosolutions kendt fra USA som et godt eksempel på en løsning. Men EU’s politikere har ikke handlet hurtigt, påpeger Ulrich Bang:

“Der har længe været politisk lydhørhed over for branchen, men der har ikke været taget politisk ejerskab. Det håber vi at se begyndelsen på nu – og forhåbentlig med en national strategi for biosolutions inden længe.”

Den seneste uge har emnet imidlertid været fremhævet af statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg i Washington D.C. Også hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er området vokset. Siden begyndelsen af september har det været et selvstændigt brancheområde i DI.

“Vi sidder i Danmark med en branche med et kæmpe potentiale. Vi ser også interesse fra små og mellemstore biosolutions-virksomheder i at etablere sig i Danmark grundet vores unikke forhold,” siger Mikael Wraae Valsted, nytiltrådt direktør for DI Biosolutions.

Han genkender de udfordringer, som rapporten peger på, og fremhæver, at medlemsvirksomhederne særligt efterlyser, at EU anerkender deres teknologier som grønne løsninger i taksonomien.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Chr. Hansen lancerer nye produkter i udlandet: Danske bakterier skal testes, som var de pesticider

Trods det store potentiale i at erstatte pesticider må danske landmænd se langt efter biobaserede alternativer. De venter på godkendelse i EU, mens de allerede findes på marker i udlandet

Bakterier, svampe og algeekstrakter spås af stadig flere virksomheder som en milliardforretning, der kan løse landbrugets problemer med sprøjtemidler, der i stigende grad dukker op i drikkevand og mistænkes for skadevirkninger på mennesker og dyr.

Men der kan gå lang tid, før danske landmænd for alvor får glæde af de nye midler. Det skyldes, at godkendelserne i EU tager væsentligt længere tid end i flere andre lande, da produkterne sidestilles med klassiske sprøjtemidler.

“Vi lancerer vores nye produkter i f.eks. USA og Brasilien først, fordi det er hurtigere. Når investeringens størrelse er begrænset – og det er den altid – så vælger man det marked, man kan komme ud i,” siger Kim Müller Christensen, vicedirektør for Chr. Hansens Animal and Plant Health & Nutrition-afdeling

Produkter venter på EU

Chr. Hansen producerer plantebeskyttelse baseret på bakterier, der er en del af planternes naturlige forsvar mod f.eks. skadedyr og dermed udgør et alternativ til pesticider. Eksempelvis fremhæver han et produkt, som virksomheden har haft på det brasilianske marked siden 2017. Her har det i dag en væsentlig markedsandel, mens det på samme tid ikke er nået igennem det europæiske godkendelsessystem, som typisk tager seks til otte år. Til sammenligning er det Chr. Hansens erfaring, at godkendelserne i USA tager to år, mens Brasilien godkender produkterne efter omkring et år.

Fortidens lovgivning spænder ben for grøn milliardindustri

“Vi har flere produkter til godkendelse i EU, som har ligget der i tre til fire år. Det svarer til to års salg i et andet land,” konstaterer Kim Müller Christensen.

Er det ikke til forbrugernes fordel, hvis de europæiske myndigheder er mere grundige?

“De europæiske godkendelser baserer sig på samme data som godkendelser i andre lande, så jeg har svært ved at se, at sikkerheden skulle være væsentligt anderledes,” svarer han.

Forsinker grøn omstilling

I praksis betyder ventetiden, at Chr. Hansen lancerer produkter i USA og Brasilien, som senere kan sendes til godkendelse i EU, hvis de har succes.

“Det betyder, at de danske landmænd har mindre at vælge imellem, og at omstillingen bliver forsinket i EU. Og uden alternativer vil EU ikke nå sit mål om at reducere pesticidforbruget med 50 pct. i 2030,” vurderer han.

Internationalt udgør markedet for biologisk plantebeskyttelse 12,6 mia. kr. på verdensplan. Markedet for kemisk beskyttelse udgør 94,5 mia. kr., hvoraf det europæiske marked udgør 13 mia. kr. ifølge IHS Market.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
29. nov 2022