I Holte har en familiedrevet ingeniørvirksomhed vendt to internationale kriser til millionvækst. Efsen Engineering så i 2020, hvordan coronapandemien banede vejen for selskabets uv-teknologi, der kan bruges til at desinficere overflader med ultraviolet lys – her landede bl.a. milliardkoncernen ISS som kunde.
Nu har energikrisen udviklet et andet forretningsben i det danske selskab med 17 ansatte og en mellemstor tocifret millionomsætning. Uv-teknologien kan nemlig bruges til at tørre og hærde maling, lim og andre belægninger hos virksomheder, der f.eks. producerer møbler eller batteripakker til elbiler, der påføres en beskyttende lak.
“Der har været enkelte firstmovers, men investeringen har tit været for dyr
Thomas Efsen, ejer og direktør, Efsen
Uv er langtfra nyt til det formål, og Efsen selv har arbejdet med det ultraviolette lys i mere end 36 år, ligesom flere virksomheder i ind- og udland også leverer teknologien bl.a. danske Scangrip og Diatom. Men ligesom virksomheder i stor stil skifter lamper og lysstofrør ud til LED for at spare på energiregningen, vokser samme tendens nu ind i uv-landskabet, lyder det.
“En traditionel produktionslinje med en uv-lampe bruger måske 150 kilowatt i timen. Dem kan vi nu reducere til et sted mellem 50-100 kilowatt med LED,” siger ejer og direktør i selskabet Thomas Efsen og fortsætter:
“Når energipriserne stiger med 200-300 pct., er der pludselig mange virksomheder, der kan se en helt anden tilbagebetalingstid på det her.”
Før corona-pandemien kendte de færreste til de desinficerende effekter ved ultraviolet lys – selvom UV-lys faktisk har været brugt i sundhedssektoren til netop det formål i en rum tid. "Vi skal levere produkter og hjælpe ISS med at være gode inden for den teknologi, som er ny for mange," siger direktør og ejer i familievirksomheden, Thomas Efsen.
Men hygiejnebehovene har ændret sig, og det har den lille familieejede ingeniør-virksomhed fra Holte Efsen UV mærket.
Kundelisten tæller bl.a. Novo Nordisk og senest har Efsen UV netop indgået et globalt samarbejde med facility koncernen ISS i bestræbelserne på at mindske smittefarerne på arbejdspladser i hele verden.
Men allerede før aftalen med ISS faldt på plads, har Efsen UV mærket nye behov i slipstrømmen på corona-pandemien. Det har resulteret i et nyt forretningsben, vækst i medarbejderskaren, som er vokset fra 11 til 16 ansatte og pæne væksttal i regnskabet. Der er kun få uger tilbage af seneste regnskabsår, og mens firmaet de sidste to år endte med et resultat før skat på lige under 1 mio. kr., så forventer Thomas Efsen, at det kommende resultat lander på 3-4 mio. kr.
"Der opstod et kæmpe behov for desinfektion, og der så vi en mulighed. Tidligere har vi primært brugt UV-teknologien til at tørre lim, lak og farver, men den er også meget effektivt til at neutralisere virus og mikrober," forklarer han om baggrunden for væksten i det nye forretningsben.
For det er en teknologi, der pludselig bliver anvendt på en ny måde, og pengene finder i øjeblikket vej til det teknologiske nicheområde. I foråret investerede forretningsmanden Lars Seier Christensen eksempelvis i firmaet UV Medico fra Galten, hvor tidligere Liberal Alliance-formand Anders Samuelsen er direktør.
Men der er også opstået lidt af et UV-klondike, oplever Thomas Efsen. Mange virksomheder har puttet UV-lys ind i metalbokse og lover store hygiejnefordele. Efsen UV har undervejs forsøgt at distancere sig fra konkurrenterne.
"Vi vil gerne lave noget, der varer ved, og som kan bruges på den lange bane. Derfor valgte vi at gå efter nogle produkter, der ser pæne ud, og som folk ville være glade for, uanset pandemien," siger Thomas Efsen.
Et af resultaterne på de bestræbelser er møblet UV BENCH, der er udviklet sammen med designeren Kasper Salto.
Idéen opstod, da Thomas Efsen i sine børns børnehave hørte om, at legetøjet skulle vaskes hver dag.
"Jeg tænkte, det kan UV-lys klare. Lad os lave en bænk i lækker krydsfiner, som man kan åbne og lægge legetøjet ned i, så det kan blive desinficeret," siger han.
Møblet blev designet, så det også kan falde ind i kontormiljøer.
"Læg din computer, smartphone eller andet, der ikke er let at desinficere med vand og sprit, ned i bænken. 10 sekunder senere er vira og mikrober udraderet," siger Thomas Efsen.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men møblet er blevet testet af eksperter på Syddansk Universitet. En koncentration på 1.000.000 levende vira blev reduceret til nul på ti sekunder.
"Vi står nu med en serie produkter, som er pæne, og som folk vil sætte frem og vise frem - uanset hvor stort fokus der vil være på rengøring, nu hvor der er bedre styr på pandemien," siger han.
Thomas Efsen tror dog, at øget fokus på rengøring vil være et blivende parameter.
"Før corona var én procent af befolkning bakterieforskrækkede. Da pandemien rullede var det 80-90 procent. Jeg tror aldrig, at vi kommer ned på et niveau, som det var før, og vi ser nu flere virksomheder, der ønsker at profilere sig overfor den målgruppe, der på den nye side af pandemien har fokus på muligheden for at holde virusfrit," siger han.
De seneste seks år har Efsen ifølge direktøren solgt en til to produktionslinjer med uv-LED om året. Nu er der solgt fem linjer på tre måneder.
Det danske ingeniørselskab er nu i gang med at ansatte flere medarbejdere i Danmark for at følge med, fortæller Thomas Efsen, der overtog virksomheden i 2009 efter at have drevet den sammen med sin mor i to år.
“I den periode er uv-LED gået ret langsomt frem. Der har været enkelte firstmovers, men investeringen har tit været for dyr for selskaberne, og ellers har de manglet kemien i produkterne, der skal til, for at uv-teknologien kan fungere,” siger han og tilføjer, at selskabet særligt satser på at sælge til møbelproducenter og elbilbranchen.
F.eks. har den polske møbelproducent Berotu bestilt teknologi for 11 mio. kr. hos Efsen. Det er den største enkeltstående ordre i forretningens historie, lyder det.
Blev stiftet for 36 år siden af Karin Efsen og drevet sammen med manden Michael. Har arbejdet med uv-LED Opfandt sin egen måleteknologi til uv-LED, hvor der skal holdes styr på op mod 3000 lysdioder i et enkelt uv-rør. Teknologien hedder Icad, og Efsen har patent på den. Icad-teknologien er vokset til sin egen virksomhed, der sælger til både Europa og USA.
i knap ti år.
Udskiftningen af produktionslinjerne sparer samtidig op mod 3 GWh, eller rundt regnet energien fra 256 ton olie, om året, lyder det fra Berotu Groups adm. direktør, Marcin Turek.
“Vi regner med en tilbagebetalingstid på lige omkring et år,” skriver han i en e-mail.
Energibesparelsen er altså markant sammenlignet med industriens traditionelle processer, hvor møbler f.eks. blev stillet i store ovne for at tørre hurtigere.
Ville det mest energivenlige ikke være at vente til maling og lak tørrede af sig selv?
“I princippet jo, men det har du ikke mulighed for, når du er en stor virksomhed, der skal fremstille tusindvis af batterier eller møbler. Så skal du virkelig have en stor lagerkapacitet. Ud fra hvad der er realistisk, står det her altså som et rigtig godt alternativ,” siger Thomas Efsen.
Uv-LED er et godt, energisparende og realistisk alternativ til andre tørringsprocesser, vurderer Bjarke Spliid Hansen. Han er kemiingeniør og projektleder i det 66 personer store energirådgivningsselskab Viegand Maagøe.
Han bekræfter også, at virksomheder i stor stil er begyndt at søge mod energibesparende teknologier som følge af energikrisen det seneste år.
“Jeg skal ikke kunne sige, præcis hvor store energibesparelserne kan være, og det afhænger meget af den enkelte situation. Men fordampning kræver som udgangspunkt altid en stor mængde energi, og så er det her altså en måde at komme uden om det energiforbrug,” siger Bjarke Spliid Hansen.