Med ny industriplan vil EU svare på udfordringen fra USA og Kina, bl.a. med hurtige tilladelser og offentlige indkøb

Debatten har raset i månedsvis om USA’s kæmpestore klimapakke, om Kinas massive støtteordninger – og om behovet for et hurtigt og effektivt europæisk modsvar.

Hvad skal der gøres, og hvem har mest behov? Torsdag leverede EU-Kommissionen sit bud på en spændt ventet grøn industriplan eller på EU-sprog den såkaldte “Net-Zero Industry Act”.

369 mia. dollar eller mere end 2500 mia. kr. sender USA’s klimapakke ind i den grønne industri

Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i sidste uge sendt nye støtteregler på gaden, som giver landene mulighed for at pumpe mere statsstøtte i deres grønne industrier.

Nu følger så udspillet til industriplanen. Og Kommissionen lægger op til at tage hidtil usete midler i brug for at forsvare Europas grønne sektor – med dertil hørende investeringer, vækst og job.

Kommissionen foreslår fælles mål for Europas grønne industrikapacitet: I 2030 skal den grønne industri kunne levere “op mod eller mindst 40 pct.” af den teknologi, der skal til for at nå EU’s klimamål.

Udspillet vil give særligt gunstige vilkår for klima- og energiprojekter, som er baseret i EU, og som “bidrager til teknologisk og industriel modstandsdygtighed” eller til at styrke markedsandele og værdikæder.

55 pct. klimareduktion er EU’s klimamål for 2030 fulgt af fuld CO2-neutralitet i 2050

Der er f.eks. forslag om nye tidsfrister for sagsbehandling: Projekter med en årlig produktion over 1 GW må højst vente 12 måneder på tilladelse, og mindre projekter højst ni måneder. For industrikapacitet må man højst vente 18 måneder for store projekter, 12 måneder for de mindre.

Kommissionen vil give projekterne “status som værende af højst mulig national betydning” og foreslår, at landene opretter såkaldte “one-stop-shops” med ansvar for at facilitere og koordinere alle processer omkring projekter og tilladelser.

Også i offentlige udbud skal der fremover gives bedre vilkår for den hjemlige grønne industri. Kommissionen åbner for, at man i udbud kan tage hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed, robuste forsyningskæder og tredjelandes støtteordninger.

Den nye industriplan landede torsdag med flere andre forslag, bl.a. om adgang til råvarer og konkurrenceevne.

Der er brug for regler, som giver mulighed for hurtigt at opskalere Ursula von der Leyen, formand, EU-Kommissionen

I et skriftligt citat udtaler EU-formand Ursula von der Leyen, at der er “brug for regler, som giver mulighed for hurtigt at opskalere energiomstilling.” Hun siger videre, at planen vil “skabe de bedste betingelser” for de sektorer, som er “afgørende for at nå Europas klimamål: Teknologier som vindmøller, varmepumper, solpaneler, vedvarende brint og CO2-lagring.”

Den nye industriplan har været flere måneder undervejs, og der venter nye kampe, når den nu skal forhandles af Ministerrådet og parlamentet.

Frankrig presser på for at give atomkraft en større rolle, mens Danmark og en gruppe lande, der traditionelt støtter konkurrence og frihandel, er bekymrede for at gå for langt i retning af industrimål og protektionisme. Man kan komme til at handle forkert. Men omvendt er der også frygt i industrien for, at EU slet ikke handler – eller gør for lidt og for sent. Her i Børsen har flere topchefer sendt netop den type advarsler.

27 stats- og regeringschefer samles i næste uge til topmøde i Bruxelles, hvor de bl.a. har energi, grøn industri og konkurrenceevne på dagsordenen

Det internationale energiagentur IEA har vurderet, at den grønne industri i 2030 vil have en markedsværdi på 650 mia. dollar – mere end 4500 mia. kr., svarende til mere end en tredobling fra det nuværende niveau.

Adspurgt om det ikke er “gammeldags” at føre industripolitik, sagde klimakommissær Frans Timmermans torsdag ved et pressemøde, at det “ville være gammeldags, hvis vi ikke havde en politik. Vi har troet for længe, at markedet ordner alting selv. Nu må vi tage vores egne strategiske beslutninger, og det er ikke gammeldags men fremsynet.”