BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Lunkent, langsomt og uden konkret handling: Erhvervsorganisationer efterlyser hurtigere klimapolitik

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Mens regeringen roser egne grønne aftaler i den årlige status for landets klimapolitik, er erhvervslivet mere kritisk. Her savner erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMV Danmark alle, at aftalerne bliver til virkelighed

75 grønne aftaler har i løbet af klimalovens tre år sikret reduktion af landets CO2-udledninger med tre fjerdedele af 2030-målet om 70 pct., konkluderer regeringen i det årlige klimaprogram.

Her redegør klimaministeren for, hvordan klimapolitikken skal sikre, at målet nås, som klimaloven kræver. Trods udbredt ros for de 75 aftaler savner landets erhvervsorganisationer imidlertid, at de bliver til konkret handling.

“Jeg anerkender, at der er landet mange aftaler, men de skal ud at virke nu. Der er ingen tvivl om, at der er brug for noget mere konkret for at nå 2030-målet,” konstaterer vicedirektør i Dansk Industri Anne Højer Simonsen.

Hun kalder overordnet set opgaven for “bestået”, men savner, at flere af aftalerne gennemføres i praksis.

Det står klart for mig, at der samtidig er tale om et valgoplæg, der sætter regeringen i et gunstigt lys Mia Amalie Holstein, vicedirektør, SMV Danmark

“Der er en række aftaler såsom grøn skattereform og “Danmark kan mere II”, som indeholder klimatiltag, der ikke er blevet gennemført endnu. Der skal fokus på konkretisering, så vi kan få det i gang,” mener hun.

Fra mål til møller

Sådan lyder også opfordringen fra Dansk Erhverv. Her savner markedschef Ulrich Bang “ikke bedre mål, men konkret handling”.

“Der er mange mål på papiret, men ikke så meget konkret handling. Vi savner for eksempel, at man tager bestik af, at udbygningen med vedvarende energi er langsom og utilstrækkelig,” siger han og peger på, at havvindmøller eksempelvis kunne udbredes på markedsbaseret vis i dag, men at den statslige planlægning forsinker projekterne. Samme eksempel fremhæver Dansk Industri.

Netop på vindmølleområdet peger regeringen i klimaprogrammet eksempelvis på aftaler om at gøre 4 GW havvind muligt. Den er imidlertid ikke blevet til virkelighed endnu. Af klimaprogrammet fremgår det, at Danmark i 2030 forventes at producere over 100 TWh vedvarende energi. Energistyrelsens fremskrivning af vedtaget politik når imidlertid frem til under 60 TWh.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for noget mere konkret for at nå 2030-målet Anne Højer Simonsen, vicedirektør, Dansk Industri

“Det handler om højere hastighed og mere implementering. Aftalerne er fine, men hvis man ikke ændrer praksis også, ser verden ud, som den altid har gjort,” konstaterer Ulrich Bang.

Usikkerhed i smv’er

Også hos de mindre virksomheder i SMV Danmark savner man konkretiseringer, påpeger vicedirektør Mia Amalie Holstein.

“Der er mange fugle på taget i dag. Det er absolut svagheden, at det ikke er konkret nok,” siger hun og betragter selv sin reaktion som “lidt lunken”.

“Det står klart for mig, at der samtidig er tale om et valgoplæg, der sætter regeringen i et gunstigt lys,” siger hun.

Mens regeringens klimapolitik, inklusive de aftaler, der ikke er blevet gennemført endnu, bevæger sig op imod at nå tre fjerdedele af vejen mod 2030-målet, efterlyser SMV Danmark, at man stiler højere for at sikre, at målet nås.

“Der er stor usikkerhed om regelsættet og vejen til grøn omstilling, og det skaber usikkerhed i erhvervslivet, hvis man konstant skal genbesøge politikken og ikke ved, hvilke rammer der bliver lagt. Virksomhederne har brug for at kunne planlægge fem-otte år frem i tiden,” siger Mia Amalie Holstein.

Det handler om højere hastighed og mere implementering. Aftalerne er fine, men hvis man ikke ændrer praksis også, ser verden ud, som den altid har gjort Ulrich Bang, markedschef, Dansk Erhverv

Hun vurderer derfor, at regeringens tilgang til usikkerheden bliver dyr på længere sigt. I stedet for at sikre ekstra CO2-reduktioner vil regeringen genbesøge området løbende frem mod 2030.

Holdningen fra SMV Danmark vækker dog ikke genklang hos Dansk Industri og Dansk Erhverv.

“Det kan også koste at sigte over målet. Vi ser hellere, at man sigter mod at ramme så præcist som muligt og sørger for, at det kan virke i et tempo, så vi faktisk når målsætningerne” siger Anne Højer Simonsen med henvisning til at virkeliggøre det aftalte.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022