BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Energikrise: Martin landede som direktør i orkanens øje

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Maskinmester Martin Halkjær Kristensen var lige gået fra en grøn succeshistorie i Hvide Sande til direktør i Ringkøbing Fjernvarme, da alt blev vendt op og ned af himmelstormende el- og varmepriser

Da verden gik af lave for lige knap et år siden på grund af Ruslands invasion i Ukraine, og gasprisen gik fra 36,5 øre til 29 kr. pr. kubikmeter på et år, havde Martin Halkjær Kristensen kun siddet som direktør i Ringkøbing Fjernvarme i et år.

“Det var en rutsjebane. Jeg startede i en sund virksomhed, og så vendte verden på hovedet på én gang,” fortæller han om det skifte, der skete i hans og mange andre forsyningsselskaber.

“For to år siden var vi grå og usexede, nu spiller vi pludselig en rolle i at redde danskernes privatøkonomi,” siger han.

Da den 41-årige fjernvarmedirektør blev ansat i august 2021, blev opgaven at ’sprede æggene’, så de ikke alle lå i én kurv. Der lå ellers en drejebog klar for værket, fordi der var stor politisk opbakning til varmepumper, så man havde besluttet at bygge en 15 MW-stor én af slagsen.

Alder: 41 år. Nuværende: Direktør i Ringkøbing Fjernvarme. Tidligere: Projektleder i Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri (2003-2010), maskinmester i Lauritzen Offshore og Lauritzen Reefers (2010-2013), selvstændig med teknisk assistance til den maritime sektor (2013-2017), og driftsleder i Hvide Sande Fjernvarme (2014-2021). Uddannet: Kleinsmed fra Skjern Tekniske Skole og maskinmester fra Martec i Frederikshavn.

Problemet var, at Ringkøbing Fjernvarme havde bygget sin forsyning på naturgas, der var det grønneste valg i 80-90’erne. Men da gaspriserne begyndte at stige ændrede alt sig.

“Vi mærkede omkring årsskiftet i 2022, at vi var ved at lægge alle æggene i én kurv, da vi gik fra at have en varmepris på ca. 9200 kr. om året for et standardhus til det, der svarer til 28.000 kr. i slutningen af året. Der brændte vi nallerne,” siger han.

Den første krisehåndtering betød, at fjernvarmeselskabet hev nogle gamle oliekedler frem igen, fordi “varmen ude hos fru Jensen og på plejehjemmene og hospitalerne har førsteprioritet”, som Martin Halkjær Kristensen siger, og så må grøn omstilling træde lidt i baggrunden.

Få det fikset

Selvom krisetilstanden affødte store spørgsmål som, hvem der først skulle have lukket for varmen, hvis gassen helt forsvandt, virker Martin Halkjær Kristensen ikke til at ryste på hånden i forhold til sin egen rolle.

“Mange af os, der er på de her værker, er uddannede maskinmestre og har været ude at sejle. Der lærer man, at hvis lortet ikke kan sejle, så skal du have det til at sejle! Så det har jeg aldrig set som et problem, for det handler om at finde løsninger,” siger han.

Til gengæld har der været et uvant fokus på it-sikkerhed i takt med, at kolleger oplevede at blive hacket.

“Der var ingen, der troede, vi skulle bruge så meget krudt på det, som vi har gjort,” siger Martin Halkjær Kristensen. En anden læring har været ikke at være så undskyldende for den situation, Danmark stod i, selvom både presse og ’facebookkrigere’ har givet noget uro.

“Vi kan ikke gøre for, hvad der sker, men vi kan navigere i de forudsætninger, vi får til at producere varme. Første gang, vi satte priserne op, kunne vi mærke uro, og der var et godt med fremmøde og mange spørgsmål på vores generalforsamling. Men ved de næste stigninger var der ikke så meget uro, for det var situationen gået op for folk, og de ringede i stedet og spurgte, hvordan det forholdt sig, og om de kunne betale månedligt i stedet for kvartalsvist,” fortæller han. 28.000 kr. var den højeste varmepris i Ringkøbing i 2022

“Det virkelig har ramt hr. og fru Danmark. Vi har sendt flere rykkerskrivelser end normalt, men vi er også forundrede over, at så mange har kunnet betale. Så der må være mange, der har ofret noget velfærd og taget af deres opsparing for at kunne betale noget så basalt som varme.”

På de vestjyske kanter er Martin Halkjær Kristensen kendt for grøn omstilling af fjernvarmeforsyningen, for inden han kom til Ringkøbing Fjernvarme, var han i syv år driftsleder på Hvide Sande Fjernvarme, som vandt Fjernvarmeprisen i 2020 for at have sænket sit CO2-udslip med hele 97 pct.

Halverede regningen

Det betød, at mens det meste af Danmarks befolkning oplevede stigende energipriser i 2022, fik Hvide Sandes borgere halveret deres fjernvarmeregning. Den lille by ved Vesterhavet har nemlig etableret sig en CO2-fri fjernvarme med tre store havvindmøller, 10.000 kvm solvarmeanlæg og et varmepumpeanlæg på hele 4,7 MW.

Værket producerer mere strøm, end de ca. 1600 brugere i byen skal bruge, og på grund af ekstraordinære høje priser på solgt vindmøllestrøm, kunne værket skære halvdelen af regningen, så en husstand gik fra at betale 9903 til 4273 kr. i 2022.

I Ringkøbing er Martin Halkjær Kristensens opgave at flytte fjernvarmeværkets 4840 brugere med over i fremtidens mere vedvarende energiformer, men forudsætningerne er ikke helt de samme som i Hvide Sande, hvor mange ting gik op i en højere enhed.

Det er for eksempel utopisk at tro, at værket kan få tilladelse til at stille vindmøller op, og at købe eksisterende møller er lige nu alt for dyrt.

Derfor indeholder den nye drejebog løsninger som biomasse, overskudsvarme fra industrien og optimering af solvarmeanlæg.

“Vi er nødt til at tænke kreativt og spille på flere heste, for fleksibilitet er nøglen til en god pris,” siger direktøren.

Energilossepladsens oprydder

“Vi kommer også til at spille en rolle i forhold til at tage den overskudsvarme fra eksempelvis power-to-x. Vores styrke som fjernvarmeværk er, at vi kan rydde op på den energimæssige losseplads, for vi kan tage meget af det, der er tilovers og binde forsyningen sammen på den måde.”

Det er lang tid siden, Martin Halkjær Kristensens arbejde bestod i at fylde kul på nogle turbiner, for i dag er det et puslespil af kilder, der er i spil, for at prisen er så lav så muligt og forsyningen så grøn som muligt.

“Det handler ikke om bare at tænde for kontakten og skovle lidt sne udenfor. Det er blevet et teknisk knudepunkt,” siger han.

Og næste skridt er, at Ringkøbing Forsyning skal have bygget et nyt, fremtidssikret produktionsanlæg.


Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023