BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
“En af de mest rystende episoder i min karriere”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En krævende retssag gav kun mere blod på tanden hos Louise König, der i mere end 20 år har arbejdet med at udvikle bæredygtige forretningsstrategier hos internationale storselskaber som Ikea, Coop og senest Rambøll

Hun står foran den irrede dobbeltdør, der leder ind til Stockholms byret. Louise König trækker vejret en ekstra gang og træder ind.

“Jeg husker det som en af de mest rystende episoder i min karriere. Det var chokerende.”

Videoen er blevet set mere end 35 mio. gange på nettet, og salget af økologiske varer i Coops mere end 600 svenske forretninger er allerede steget markant, inden Louise König møder op ved retsbygningen midt i Stockholm i juli 2017.

De næste mange timer kommer hun til at bruge i den voluminøse, sandfarvede bygning, hvor hun repræsenterer det arbejde og den kampagne, hende og kollegerne i Coop har brugt mere end et år på at færdiggøre.

Ekoeffekten, eller Den Økologiske Effekt, er navnet på Coops undersøgelse og reklamevideo, hvor seeren møder en typisk svensk familie på fem personer, der normalt stiller sulten og slukker tørsten med konventionelle fødevarer.

I tre uger skal familien udelukkende leve økologisk, mens Coop og Det Svenske Institut for Miljøforskning følger dem og analyserer indholdet af fire pesticider i familiens urin. “Jeg husker det som en af de mest rystende episoder i min karriere. Det var chokerende.” Louise König, divisionsleder, Rambøll

Ved slutningen af undersøgelsen er pesticidniveauerne stort set elimineret, og moderen i den svenske familie kigger direkte ind i kameraet, mens hun siger, at hun “ikke vil gå tilbage” til konventionel mad.

Men advokater fra Svenskt Växtskydd, der er den svenske brancheforening for plantebeskyttelse, har et budskab til Louise König, Coop og den svenske patent- og markedsføringsdomstol:

Hvis man følger EU's anbefalinger, er der intet risikabelt ved de pesticidniveauer, som fandtes i familiens urin ved projektets begyndelse.

Og ved at se filmen kan folk få tanken, at det er sundhedsskadeligt at indtage pesticiderne i konventionel mad.

Retten beslutter på den baggrund, at Coop skal stoppe med at bruge argumenterne fra reklamefilmen i sin markedsføring, og domstolen bandlyser også selve ordet “ekoeffekten” fra selskabets branding.

Selvom rettens vurdering var et hårdt slag, afholdt det langt fra Louise König og Coop fra arbejdet med at øge graden af økologi i Sverige. Tværtimod.

“Vi skulle selvfølgelig indordne os efter rettens vurdering af vores markedsføring, men det betød ikke, at selve kampen for økologi og mindre anvendelse af sprøjtemidler stoppede.”

Fra Coop til Rambøll

I dag er Louise König rykket videre i karrieren, og hun drives fortsat af at udbrede hendes version af bæredygtig forretning og gøre den grønne dagsorden til en naturlig del af virksomheders kerne.

En drivkraft, der nu har landet hende en stilling som leder i en ny division hos det globale rådgivnings- og ingeniørselskab Rambøll, der i januar oprettede en multinational enhed for strategisk bæredygtighedsrådgivning.

Louise König, der gennem 20 år har arbejdet med bæredygtighed over hele kloden, skal her bruge erfaringen til at hjælpe internationale selskaber med at drive den grønne omstilling på tværs af kulturer. Og det skal gå hurtigt, slår hun fast:

“Der er brug for eksponentiel effekt på klimaarbejdet over det næste årti. Som det ser ud nu, er tallene imod os, fordi vi udleder mere og mere CO2.”

Det kræver både innovation, data og videnskab at nå de mål. Derfor er rådgivningsenhedens samarbejde med europæiske universiteter og forskere stærkt nødvendigt for at skubbe den grønne omstilling hos etablerede virksomheder, der har drevet forretning i flere årtier, fortæller hun:

“Diskussioner og uenigheder er hverdagskost, for der er sjældent et facit, når vi taler bæredygtig forretning. Så vi skal lægge al vores rådgivning op ad den bedst tilgængelige videnskab, hvis vi skal være troværdige.” Bæredygtighed er ikke det samme i Sverige som i Tyskland Louise König, divisionsleder, Rambøll

I løbet af 2021 skal afdelingen, der i dag tæller omkring 75 ansatte, vokse til at beskæftige mere end 100 eksperter, som forstår at kombinere viden om de samfundsændringer, der følger i kølvandet på den grønne revolution af internationalt erhvervsliv med den tekniske viden om, hvordan man f.eks. bygger skånsomt for miljø og klima.

Inden for et par år skal forretningen vokse på stormarkeder som USA, hvor de første ansatte bliver en del af divisionen til sommer.

“Men bæredygtighed er ikke det samme i Sverige, som det er i Tyskland for slet ikke at tale USA. Det kan være en stor udfordring for virksomheder, der gerne vil arbejde strategisk med klimaet eller integrere tydelige, etiske retningslinjer i virksomheden,” fortæller Louise König.

En lektie, hun har lært i den allestedsnærværende kamp med at definere bæredygtighed.

Ikea og Asien

Den opgave tog hun selv på sig i begyndelsen af 00'erne, da hun bosat i Sydøstasien indkøbte keramikvarer for den svenske møbelgigant Ikea.

Hun havde inden da arbejdet som miljøchef i koncernen i fire år, men bad senere om den mere kommercielle stilling, hvor hun integrerede det bæredygtige arbejde i indkøbet.

“Jeg blev egentlig bedømt på finansielle mål, men jeg var med til at skrive den første “code of conduct” (adfærdskodeks) for Ikea, som jeg selv valgte at integrere i arbejdet i Asien. Dengang var det en dugfrisk definition af, hvad bæredygtighed egentlig var for os som virksomhed.”

Hun har selv vanskeligt ved at sætte fingeren præcist på, hvilke konkrete resultater arbejdet gav. Men hun ser tydeligt, at det skabte store forandringer i virksomhedens tankegang og samspil med omverden, samt kunderne.

Det fungerede at flette omtanke og økonomi sammen.

“Jeg ville bevise, at vi kunne tjene penge, mens vi også sørgede for at købe varer, der var produceret under ordentlige forhold; at vi kunne tillade os at stille krav til vores leverandører og være kritiske over for, hvordan vores handel påvirkede mennesker på den anden side af jorden,” tilføjer hun.

Dengang bar en stor del af arbejdet tydeligt præg af den engelske forfatter og iværksætter John Elkington, der i 80'erne var en af de første opinionsledere, som lavede en definition af bæredygtig forretning og den tredobbelte bundlinje, hvor økonomi skal gå op med sociale og miljømæssige forhold.

Louise König fandt svar og løsninger i Elkingtons arbejde, som den traditionelle, økonomiske skole, hun havde uddannet sig i, ikke kunne give. For hende var forbindelsen mellem økosystemer og økonomi altafgørende.

Kompliceret definition

Og arbejdet med at levere på den tredobbelte bundlinje er kun blevet mere komplekst, efter at den bæredygtige agenda er rykket ud af nationale og virksomhedsafgrænsede siloer og direkte ind på dagsordenen i store internationale samarbejder. Her er Paris-aftalens fælles målsætning om at begrænse temperaturstigninger frem mod 2050 en af de mest toneangivende tendenser i øjeblikket.

“Selvom man internationalt arbejder mod et konkret fælles mål, er det en helt anden opgave at oversætte et bæredygtigt kodeks fra en svensk virksomhed til 20 sprog og inkludere arbejdet internationalt gennem flere tusinde medarbejdere.” 20 år har Louise König arbejdet med csr

Hun understreger samtidig, hvordan beslutninger om bæredygtig forretning i høj grad har rykket sig ind i de øverste ledelseslag af de virksomheder, man rådgiver i dag.

“Jeg har altid været meget bramfri omkring, hvad jeg tror på og har skullet rapportere det til direktører i Ikea, Coop og Rambøll. Jeg oplever helt klart, at ledere er mere lydhøre i dag. Men mit råd til folk, der vil drive en grøn omstilling, er, at man ikke skal være bange for at prikke til de øverste ledere. Det er dem, der har ansvaret for at ændre virksomhedens dna.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig