BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Esbjerg-selskab vil afskaffe milliarder af plastikpotter i enorme gartnerier
2
Bæredygtig
Ledelsen og ansatte er uenige om klimaindsatsen: “Meget kan gå tabt i kommunikationen“
Bæredygtig
Esbjerg-selskab vil afskaffe milliarder af plastikpotter i enorme gartnerier

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Siden 1993 har Esbjerg-virksomheden Ellepot leveret systemer, der kan erstatte plastikpotter og masseproducere blomster, afgrøder og træer mere effektivt. Ambitionen er at ændre en konservativ industri, og det har krævet særlige greb at åbne dørene til globale gartnerier med millionvis af planter

Det store skifte

Da Lars Steen Pedersen trådte til som adm. direktør i 2005, havde de daværende ejere af Esbjerg-virksomheden sat en ny retning. I 13 år havde selskabet produceret maskiner, der kunne gøre produktionen af blomster i særligt europæiske gartnerier mere effektiv og uden brug af plastikpotter.

Nu var det tid til at udvide til hele verden og gå fra maskiner til deciderede dyrkningssystemer, lød oplægget til den nye direktør.

“Når vi i dag leverer en maskine, er det som en del af et samlet system, som leverer en mere bæredygtig produktion. Der er forbrugsvarer som papir og den bakke, som man sår i, som vi har udviklet. Uden de bestanddele kan gartneren ikke få den afgørende succes,” siger Lars Steen Pedersen.

I dag udgør systemet en samlet teknologi, der kan omstille en industri, er forhåbningen hos Ellepot. En industri, hvor enorme gartnerier verden over dyrker afgrøder i plastikpotter og plastik, som ofte ender i naturen med et manglende affaldssystem til at håndtere plastmængden.

Den første gang skulle vi lige tage luft ind. Det var noget af en ændring i vores tilgang til tingene Lars Steen Pedersen, adm. direktør, Ellepot

Ellepot har udviklet 18-20 forskellige typer papir, der er tilpasset de forskellige industrier fra grøntsager til træer. Konkret bliver papir og spagnum til små potter, som frø og stiklinger kan plantes i. Når potten plantes, bliver papiret brudt ned.

“Papir er ikke bare papir. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på at udvikle det sammen med førende eksperter og vores egne specialister,” siger Lars Steen Pedersen og påpeger, at papiret sikrer en hurtigere vækst og en stærkere plante.

Et nyt greb til en traditionel industri

Gartnerierhvervet er ikke lige til at ændre. Om det er grøntsager, blomster eller frugter er det en konservativ branche, hvor familier gennem generationer har opbygget virksomhederne og egne dyrkningsmetoder.

Derfor tog Ellepot et strategisk valg om at bruge kanvassalg og et formentlig lidt atypisk greb til at komme ind i nye segmenter.

“Vi blev nødt til at vise kunderne, at vi troede på det her. Derfor satte vi maskiner op gratis hos dem for at vise dem værdien. Så kunne kunden producere og teste maskinen i eget drivhus, også selvom det kunne tage flere år, inden de kunne se fordelene i alle trin af produktionen,” siger Lars Steen Pedersen.

Tilgangen blev brugt i USA, Kina, Tyskland og Italien og kunne være med systemer til op til 1,5 mio. kr., som blev sat op uden forudbetaling.

“Den første gang skulle vi lige tage luft ind. Det var noget af en ændring i vores tilgang til tingene,” siger direktøren.

Strategien bliver fortsat brugt i dag, når Ellepot skal slå hul på et nyt marked og et førende gartneri. For tiden er det f.eks. avocadoer, hvor store dyrkere i bl.a. New Zealand har fået tilsendt papir og bakker uden beregning. Til gengæld får Ellepot data om systemet, som kan underbygge dokumentationen over for nye kunder.

“Det er den hurtigste måde for os at samle op på, og det var afgørende, for kundebasen har været vores bedste sælgere, vil jeg sige,” siger han.

Det finske eksempel

I Finland har Ellepot taget hul på et nyt marked, som ifølge Lars Steen Pedersen kan blive “rigtig stort”. Med Oksasen, der producerer salat og krydderurter, har Esbjerg-selskabet anskueliggjort sin rolle i en verden uden ressourcespild med systemet, der kan eliminere de så velkendte plastikpotter i industrien, mener direktøren.

12 mio. plastikpotter brugte Oksasen i produktionen om året og betalte for at få dem fjernet efter brug. Efter skiftet til papirpotterne er forbruget reduceret med knap 80 pct. Og med en tilbagebetalingstid på knap to et halvt år er der et stort potentiale inden for netop salat, mener Lars Steen Pedersen.

Hvor mange systemer Ellepot har solgt til netop den afgrøde, vil han ikke fortælle, men “det fylder meget i vores verden i dag”.

Klimaforandringerne presser den udendørs produktion af især salater og krydderurter, hvor områder rammes af mangel på regn, voldsomt vejr eller høje temperaturer.

Den grønne omstilling handler lige så meget om det økonomisk bæredygtige Lars Steen Pedersen, adm. direktør, Ellepot

Derfor er der et stigende behov for forudsigelighed, som har rykket mere dyrkning indendørs, hvor planter bliver dyrket i vand. Det er et “rigtig stort marked” for Ellepot, mener Lars Steen Pedersen.

Da virksomheden i 2018 begyndte at teste med salat, var han ikke nær så overbevist. Det kunne aldrig blive konkurrencedygtigt i kroner og øre, mente han. I dag har Ellepot ansat flere i produktionen for at kunne følge med.

“Tiderne har ændret sig. De får ikke længere samme udbytte. Efterspørgslen efter produkter, hvor man får mere ud pr. kvadratmeter, hvor man sparer vand m.v., betyder, at man nu rykker indendørs. Vi har teknologien til at optimere det, så det er konkurrencedygtigt med det, de laver udendørs,” siger han.

En vigtig erkendelse

Som ny direktør brugte Lars Steen Pedersen meget energi på, hvordan virksomhedens betydning for miljø og klima kunne bruges som salgsargument. Det viste sig dog hurtigt, at en anden del vægtede tungere.

“Det tiltalte mig meget, at vi kunne gøre den forskel ved at erstatte plastikpotter med papir. Men igennem årene har jeg klart mærket, at det allervigtigste var økonomien og så det grønne bagefter,” siger han.

“Den grønne omstilling handler lige så meget om det økonomisk bæredygtige.”

I dag er Ellepot i 130 lande, og selvom miljø og klima har fået en helt anden plads i den globale samtale, er økonomien fortsat altafgørende. Men miljøet er blevet en fast del af diskussionerne hos kunderne, som ifølge direktøren lytter mere intenst til systemets fordele.

“Hvor stor en del de sparer årligt på plastikken, betyder meget. Men mange tænker stadig på, at de skal overleve. Vi er nødsaget til at være konkurrencedygtige, og det er vi heldigvis med den økonomiske besparelse og på den anden side de ekstra plusser ved reduktion af energiforbrug, plast, vand og håndtering,” siger Lars Steen Pedersen.

“Vores store opgave er at få branchen til at forstå, at man ikke behøver plastikpotter.”

Arbejder bl.a. med cirkulær økonomi og har udviklet system, der kan masseproducere afgrøder, blomster
og træer med mindre vand, færre ansatte og uden brug af plastikpotter. Systemet bruger i stedet bionedbrydelige papirpotter.
Eksporterer 99 pct. af sine systemer. Selskabet satser især på de store spillere i branchen og Nordamerika, Kina, Japan, Indien og Sydkorea.
8 mia. planter bliver årligt produceret med Ellepot-systemerne.
Er i 130 lande, havde i 2021 en bruttofortjeneste på 67 mio. kr. og et resultat på 14,6 mio. kr. I 2021 købte Kirk Kapital og Karsten Ree selskabet.

Tal skaber troværdigheden

Fakta har været afgørende for at komme ind på nye markeder. Det gælder konkret dokumentation af både gevinsten for miljøet og de økonomiske fordele ved systemet – eller at have styr på penalhuset, som direktøren siger om opbygningen af en position og udviklingen af produkter, der kan stå distancen inden for bæredygtighed.

“Når man taler reduktion af plast, har vi talt om, hvad vi måler op imod. Og det har vi haft tredjeparter til at vurdere betydningen af at producere med større udnyttelse, så det bliver faktuelt og ikke salgsgas. Hvordan måler man, at der er flere planter pr. kvadratmeter. Eller at planten er bedre og stærkere?”

Hvad systemet betyder for klimaet i forhold til CO2, er Ellepot ved at regne på, og før tallene er verificeret endnu en gang, ønsker Lars Steen Pedersen ikke at gå ind i det.

“Måske er jeg lidt vestjysk på den front, men troværdighed gør, at du kommer meget længere på den lange bane. Vi oversælger ikke produktet.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Ledelsen og ansatte er uenige om klimaindsatsen: “Meget kan gå tabt i kommunikationen“

Virksomheders ledelse og ansatte har ikke samme opfattelse af selskabernes arbejde med bæredygtighed, viser ny undersøgelse. Svært at få en grøn strategi til at gå hele vejen igennem organisationen, vurderer rådgiver

Anders Kold har oplevet, hvor svært det reelt er at få en bæredygtig strategi helt ud til de ansatte.

I 2015 overtog han som tredje generation direktørposten i farfarens virksomhed Mekoprint, der i Støvring syd for Aalborg udvikler og producerer elektromekaniske komponenter og totalløsninger til andre selskaber.

Dengang havde Anders Kold ingen industrierfaring udover syv års arbejde i bestyrelsen.

Derfor havde han et personligt behov for at genbesøge virksomhedens formål og plads i verden. Et år efter stod det klart: Mekoprint skulle skubbe på bl.a. den grønne omstilling ved at være en foregangsvirksomhed med leverandører og de 1000 virksomhedskunder.

I 2017 tilsluttede han virksomheden, der i dag tæller 700 ansatte, FN’s Global Compact, som hjælper virksomheder verden over med at drive udviklingen på bæredygtighed. Her var det “bedste sprog” for en bæredygtig strategi på det tidspunkt, mente Anders Kold.

Der er rigtig mange ambitiøse klimamål, som ikke kan lykkes, hvis medarbejderne ikke kender til dem Carina Ohm, chef for klima og bæredygtighed og partner, EY

Alligevel fik han ikke selv formuleret det ordentligt for hverken ledelsen eller de ansatte dengang. Faktisk overvejede han ikke godt nok, hvordan han skulle få alle med.

“I første omgang var fokus på, hvad vi allerede gjorde og at få sat målsætninger for, hvordan vi skulle udvikle os. Set i bakspejlet havde jeg alt for lidt involvering både ledelsesmæssigt og for medarbejdere,” siger han.

Forskel på ledelse og ansatte

Direktøren er langtfra ene om den udfordring, det kan være, at få lagt skinnerne til en ny strategi.

Selvom flere virksomheder som Mekoprint disse år lancerer mål for en mindre belastning på klimaet og andre områder inden for ansvarlig virksomhedsdrift, ligger der en stor opgave i at få strategierne til at leve i hele organisationen.

En ny analyse viser, at ledere og ansatte langtfra er enige, når de skal vurdere virksomhedens position og indsats inden for den grønne del af bæredygtighed.

Undersøgelsen er foretaget af Wilke for Børsen Bæredygtig og tegner et billede af, at lederne bl.a. er overbeviste om, at de ansatte har et meget større kendskab til indsatsen, end de reelt har.

45 pct. af lederne mener, at størstedelen af de ansatte kender til virksomhedens bæredygtige tiltag, mens blot 12 pct. af medarbejderne er af samme overbevisning. Det til trods for, at to ud af tre af de adspurgte selskaber har en konkret strategi for bæredygtighed.

Tallet er dog lidt højere, hvis man spørger ansatte med indflydelse på virksomhedens beslutninger.

Desuden mener 92 pct. af lederne, at virksomheden enten er gennemsnitlig eller derover på bæredygtighed sammenlignet med andre virksomheder i samme branche.

Hos medarbejderne ligger vurderingen en del lavere: 62 pct. mener, at selskabet leverer på linje med gennemsnittet eller over i forhold til konkurrenterne.

Wilke vil sammen med Børsen Bæredygtig undersøge holdninger og indsatser inden
for grøn bæredygtighed hos ledere og medarbejdere samt
hos befolkningen. Hvert halve år gennemfører Wilke tre analyser for Børsen Bæredygtig for
at undersøge udviklingen.
Den første analyse viser bl.a., at lederne og de ansatte ikke har samme syn på, hvordan arbejdet inden for grøn bæredygtighed manifesterer sig
hos virksomhederne.

To år efter Mekoprints tilslutning til FN-initiativet blev det bæredygtige fokus i 2019 introduceret for alle virksomhedens fabrikker. Der blev lavet en konkurrence om bæredygtighed i Mekoprint, hvor de ansatte skulle tippe en 13’er. Vinderen gik derfra med økologiske øl.

Den brede involvering manglede dog stadig, og det var alt for overordnet, vurderer Anders Kold om sin egen indsats i begyndelsen.

De usynlige tiltag

Carina Ohm er chef for klima og bæredygtighed og partner hos revisions- og rådgivningshuset EY.

Hun har mange års erfaring med virksomheders indsats inden for bæredygtighed og ansvar i samfundet, og set med hendes øjne kan den skæve opfattelse mellem ledelse og medarbejdere være udtryk for to ting.

Enten kan der være tale om decideret greenwashing, hvor virksomheden kommunikerer om tiltag inden for f.eks. klima, men uden at have reelle handlinger bag.

“Det ser man jo, desværre. Det vil også betyde, at medarbejderne naturligvis ikke kan se, at der sker noget,” siger Carina Ohm.

En anden og formentlig mere sandsynlig forklaring er, at bæredygtighed er et komplekst område, hvor både miljø, forhold for de ansatte og ledelse skal gå op i en højere enhed.

Samtidig strømmer det ud med informationer: EU-taksonomi, SBTi og scope 3-emissioner. Begreber, der for længst har efterladt mennesker uden speciale i området i et tomrum.

På kontoret lægger en medarbejder måske mærke til, hvorvidt vand bliver serveret i plastikflasker. Eller om affaldet skal sorteres i forskellige spande i kantinen.

Alle konkrete og synlige tiltag for de ansatte, som derfor ikke har øje for handling uden for kontoret, forklarer Carina Ohm.

“Måske har virksomheden den største indvirkning på bæredygtighed gennem investeringer eller indkøb. Det er ikke nødvendigvis noget, som den almindelige medarbejder har indblik i og derfor ikke tænker på som virksomhedens aktive arbejde med bæredygtighed,” siger hun.

“Det bliver meget nemt så stort og omfattende og kompliceret, så meget kan gå tabt i kommunikationen.”

Risikerer troværdigheden

De seneste år har især store virksomheder lanceret ambitiøse klimaplaner og mål. Flere er verificeret af det globale anerkendte initiativ Science Based Targets Initiative (SBTi), hvor også mellemstore selskaber og smv’er har lagt billet ind.

Ifølge analysen fra Wilke har to ud af tre af de adspurgte selskaber en konkret strategi for bæredygtighed, hvor modvirkning af klimaforandringer, cirkulær økonomi og bekæmpelse af forurening er i top.

Hvis en virksomhed ikke har fået strategien ud at leve i hele organisationen, kan det få konsekvenser, påpeger Carina Ohm.

“Medarbejderne står ofte i front foran kunder, leverandører og hele omverdenen. De er i den grad med til at skabe et brand omkring en virksomhed. Hvis de ikke er i stand til at fortælle, hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed, mister man rigtig hurtigt troværdighed,” siger hun.

Hun påpeger, at det også kan være problematisk i forhold til at fastholde og rekruttere ansatte, hvor især den yngre generation har meget skarpe holdninger til arbejdspladsens påvirkning på verden.

Kræver hele forretningen

Desuden spiller virksomhedernes fokus på området direkte ind i arbejdsglæden for de ansatte, hvor 67 pct. i Wilkes undersøgelse siger, at det har indflydelse på deres tilfredshed med arbejdspladsen.

Det går ikke kun ud over tilfredsheden, hvis medarbejderne ikke kender til indsatsen, det risikerer at blokere for ambitionerne på f.eks. klima. Derfor er det vigtigt at få bredt arbejdet ud på tværs af organisationen, påpeger eksperter på området.

Flere virksomheder bevæger sig også i stigende grad væk fra at have deciderede afdelinger for bæredygtighedsfolk, hvor f.eks. A.P. Møller-Mærsk for nogle år tilbage valgte at nedlægge sin csr-afdeling.

Det skete for at få arbejdet med især klima sluset ud på hele Esplanaden og til de mange kontorer verden over.

Med mål om at være nuludleder eller forpligtelser med videnskabelige mål i SBTi er der behov for, at hele forretningen arbejder målrettet med strategien. Det gælder alt fra indkøb, forskning, produktdesign til sælgerne.

“Der er rigtig mange ambitiøse klimamål, som ikke kan lykkes, hvis medarbejderne ikke kender til dem. Det kræver en kæmpe transformation af hele forretningen, som kræver, at en stor del af medarbejderne arbejder målrettet med området,” siger Carina Ohm.

Kommunikation er nøglen

På mange måder handler bæredygtighed om forandringsledelse, mener Carina Ohm.

Hun er ikke overrasket over gabet mellem ledelse og de ansatte, når de skal vurdere indsatsen med den grønne del af bæredygtighed. Det er klassisk ved enhver omstilling.

En tredjedel af virksomhederne i Wilkes undersøgelse har endnu ikke en strategi på området, men har en ambition om at få en – de fleste inden for de kommende år, mens 26 pct. forventer at lande en inden 2030.

Jeg har undervurderet, at man bliver nødt til at afsætte en del tid til at forholde sig til det, hvis perspektivet skal med ind i dagligdagen Anders Kold, adm. direktør, Mekoprint

Og vil virksomhederne sikre medarbejderens forståelse, bør strategien være fokuseret på ganske få områder, så den er til at huske for enhver, påpeger Carina Ohm.

I praksis er det dog lettere sagt end gjort, og i hendes arbejde med virksomheder oplever hun ofte, at der ikke er brugt kræfter nok på formidlingen.

“Det er ikke nok, at man laver en strategi og kommunikerer det rundt i hele virksomheden én gang. Det skal kommunikeres løbende, og det skal gøres helt konkret, hvordan virksomheden arbejder med det,” siger hun.

“Hvis man virkelig arbejder ambitiøst med at bidrage til den grønne omstilling og sætter ambitiøse mål, kræver det en så stor forandring af hele virksomheden og den måde alle tænker og agerer på. Og den forandringsledelse er rigtig kompliceret, det tager tid. Det er aldrig sådan, at man som virksomhedsleder kan stille sig op på en stol og sige: ‘Nu har vi en ny strategi,’ og så går virksomheden den vej dagen efter.”

Dialogmøder og handling

Bæredygtighed er som begreb og dagsorden næsten dømt til at fejle fra start, når det kommer til kommunikationen, mener Anders Kold fra Mekoprint, der i januar præsenterede et rekordresultat med en omsætning på 571 mio. kr.

Sprogfilosoffer ville formentlig kalde begrebet håbløst, påpeger han. Det er svært at forholde sig til, fordi det rummer alting på samme tid.

“Man bliver nødt til at bryde det ned i nogle delområder.”

Alle kan forholde sig til CO2-dagsordenen, udledning af miljøskadelige stoffer og at være en ordentlig arbejdsplads, påpeger han. Derfor brød han også Mekoprints håndtering ned.

“Det, der har gjort en stor forskel, er, at vi har fået det indarbejdet mere og mere tydeligt i vores strategi og handlingsplaner. Jeg har tilbagevendende ved dialogmøder og ledermøder gjort det mere konkret. Nu har vi 15 konkrete udviklingsmål relateret til de fem udvalgte verdensmål, som vi arbejder med,” siger Anders Kold, der dog er overrasket over, hvor lang tid det har taget.

Tager tid

Lidt naivt, som han selv siger, troede han, at arbejdet i højere grad ville blive grebet med dialogmøderne og nogle få arbejdsmøder med ledergruppen. Men det understreger en anden vigtig pointe.

“Jeg har undervurderet, at man bliver nødt til at afsætte en del tid til at forholde sig til det, hvis perspektivet skal med ind i dagligdagen – om det er rådgivning over for kunderne, samarbejdet med leverandører, så er det ikke bare nogle tanker, man skal have med i det, man allerede gør,” siger han.

“Samtidig kan det ikke gøres som en separat, højt prioriteret investering fra den ene dag til den anden. Det er virkelig en langsigtet vedholdende indsats.”

Ved alle jeres 700 ansatte i dag, hvad I laver i forhold til bæredygtighed?

“Det må jeg nok sige nej til, og det er også derfor, at det er vigtigt at prioritere tid kun til det.”

På et dialogmøde i denne uge får alle ansatte en minirapport, der informerer om virksomhedens målsætninger og tilgang til bæredygtighed, f.eks.

“Og så samler vi op på den månedligt med bæredygtige tiltag på tværs af virksomheden, så vi kommer til at dyrke kommunikationen mere. Vi lykkes ikke, hvis vi ikke får alle med,” siger Anders Kold.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022