BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Ejerleder mangler regler, når han fjerner CO2 fra atmosfæren for sine kunder: “Det går både ud over forbrugere og de virksomheder, der forsøger at gøre et seriøst stykke arbejde”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det er uigennemskueligt, hvilke regler der gælder, når et selskab vil markedsføre tiltag, som har sænket klimabelastningen. Det mener Christian Møller-Holst, der er stifter af Goodwings – en online hotelportal, som beregner og fjerner CO2 fra kundernes samlede rejse – her ville han selv og resten af erhvervslivet have gavn af konkrete retningslinjer, lyder det.

Vildledte forbrugere og virksomheder, der ender i ondsindede shitstorme på baggrund af uvidenhed, kan nemlig undgås med klare regler for klimamarkedsføring lyder humlen i et nyt borgerforslag til Folketinget, som blandt andre Christian Møller-Holst står bag.

“Der er ikke enighed om, hvilke krav, man skal opfylde for at kunne bruge bestemte formuleringer i sin markedsføring, når vi taler klima. Det går både ud over forbrugere og de virksomheder, der forsøger at gøre et seriøst stykke arbejde på området,” lyder det fra ham. Det går både ud over forbrugere og de virksomheder, der forsøger at gøre et seriøst stykke arbejde på området Christian Møller-Holst, ejer, Goodwings

De angiveligt svigtende regler medfører bl.a., at Forbrugerombudsmanden modtager et stigende antal klager af virksomheders klimamarkedsføring, mens f.eks. mejeriet Naturmælk og tankselskabet OK det seneste år har måttet trække produkter tilbage fra markedet på baggrund af uklar kommunikation.

Borgerforslaget skal runde 50.000 underskrifter, før det bliver taget op i Folketinget, men flere politikere har allerede emnet på radaren.

Politikere ønsker også krav

En af dem er klimaordfører hos SF Signe Munk, der ad flere omgange har bragt emnet op for Erhvervsministeren, lyder det.

“Der er brug for mere retvisende bekendtgørelser og en lovgivning med ret skrappe kriterier. På fødevareområdet skal der virkelig meget dokumentation til, før man må sige, at et produkt f.eks. sænker kolesterol. Det samme bør være gældende, når virksomheder vil markedsføre sig med, at de har gjort noget godt for klimaet,” siger hun.

Hos Radikale Venstre deler klimaordfører Rasmus Helveg Petersen holdningen om, at der mangler klarere retningslinjer for klimamarkedsføring af varer. Han mener til gengæld, at det i første omgang bør være erhvervslivet selv, der forsøger at løse problemet. 48 klager modtog Forbrugerombudsmanden om greenwashing i 2020

“Det bedste ville være at få lavet gældende standarder inden for brancherne selv. Men hvis det ikke kan lade sig gøre fyldestgørende, så kan det være en løsning at bruge en statslig myndighed,” siger han.

Erhvervslivet famler

Og private aktører arbejder også på retningslinjer og definitioner af klimabegreber i det private erhvervsliv. Initiativet Science Based Targets har i øjeblikket en offentlig høring i gang for at definere, hvad der kan betegnes som værende “klimaneutralt”.

Og i december udgav den grønne tænketank Concito og konsulentvirksomheden Ecoconsult en rapport med rettesnore til korrekt kommunikation af klimaforbedrende tiltag. Paul Holmbeck, der er stifter af Ecoconsult, mener, det er på høje tid, at reglerne for klimamarkedsføring bliver kridtet op.

“Vi har en chance for at sætte en nyt standard, som ikke er set i andre lande, mens vi giver virksomhederne mere præcis vejledning, som de også selv ønsker,” siger Paul Holmbeck.

Forbrugerombudsmanden har senest leveret et sæt retningslinjer, som skal vejlede leverandører af grøn strøm i deres markedsføring, og et lignende regelsæt med klare definitioner ville falde på et tørt sted for forbrugsvarer, mener blandt andre Christian Møller-Holst, der leverer borgerforslaget. Borgerforslaget fra Christian Møller-Holst er delvist inspireret af den seneste debat om klimamarkedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har modtaget 15 klager over Arlas klimamarkedsføring. Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 i alt 48 klager over klimamarkedsføring. En fordobling af 2019-niveauet. Samtidig viser en ny undersøgelse fra EU, at der mangler dokumentation for halvdelen af de klimapåstande, europæiske virksomheder markedsfører sig med. Kilde: FRVI

Forbrugerombudsmanden oplyser til Børsen, at der i øjeblikket ikke er noget igangværende arbejde med at udarbejde konkrete retningslinjer for markedsføring af klimatiltag. Når det gælder fødevarer specifikt, er det Fødevarestyrelsen, der sidder med ansvaret for at skulle lave lignende retningslinjer.

Også her melder myndigheden, at der for nuværende ikke er igangsat konkret arbejde med at lave retningslinjer på området.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
23. feb 2021