BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Derfor tager Danfoss og FLSmidth til klimatopmøde i Egypten

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Målene er sat. Diskussionerne er taget. Årets klimatopmøde handler om teknologierne, der skal gøre dem til virkelighed. Og dem har danske industrigiganter et bud på

Opdateret 13.38 – COP27 – årets klimatopmøde – holdes lige nu i Egypten, og rekordmange danske virksomheder har tænkt sig at deltage.

Skal man tro tre af de deltagende virksomheder, så kan Dan Jørgensen og den daværende S-regering pakke hockeystaven sammen.

Altså den hockeystav, der er billedet på Dan Jørgensens udskældte model for at gøre den grønne omstilling billigere. Modellen baserede sig på, at i stedet for løbende at reducere udledningerne frem til 2030-målet, så skulle der ske en markant investering i teknologi og forskning kort tid inden.

Der er et stort fokus på, hvad man konkret kan gøre her og nu – og et stort fokus på at skubbe landene Rasmus Abildgaard Kristensen, public affairs-direktør, Danfoss

Danfoss, FLSmidth og Topsoe A/S peger nemlig hver især på én hovedpointe: Teknologien er her, nu skal den bare implementeres.

For selvom COP27 – der varer til 18. november – fra politisk hold kaldes lille, så bliver dette års klimatopmøde kaldt “implementerings-coppen”. Derfor er årets klimatopmøde stadig stort for virksomheder, der kommer med de teknologier, der kan gøre målene aftalt i Paris og Glasgow til virkelighed.

“Der er et stort fokus på, hvad man konkret kan gøre her og nu – og et stort fokus på at skubbe landene. Derfor mener vi, at vi har en langt større aktie end tidligere. Og derfor er det stadig en stor cop for os,” siger Rasmus Abildgaard Kristensen, public affairs-direktør i Danfoss.

I 2009 lovede rige lande 100 mia. dollar om året i klimafinansiering til udviklingslande fra 2020 til 2025. I 2020 var det dog kun omkring 80 mia. dollar, som var blevet tildelt. Klimaforandringerne er allerede skyld i skader og tab i særligt fattigere lande – der kun i mindre grad er ansvarlig for dem. De vil derfor have erstatning. Det ventes igen at blive et stort fokusområde. Særligt fordi topmødet i år foregår i Afrika. Ved topmødet ventes det også, at landene vil uddybe, hvordan de vil implementere det, der blev besluttet ved COP26. Blandt andet har nationale klimamål skullet genbesøges og styrkes. Flere lande ventes at komme med opdaterede planer til topmødet. Kilde: FN, COP27 og Ritzau

Als-virksomheden tager også ifølge direktøren til Egypten med opfordringen om, at der skal handling nu – “ikke handling om 10-20 år”:

“Fordi de teknologier vi skal bruge, de er langt henad vejen allerede til stede,” siger Rasmus Abildgaard Kristensen.

Samme budskab kommer fra Wouter de Groot, bæredygtighedsdirektør i FLSmidth.

“Taletiden er forbi, nu skal vi se handling. For os hos FLSmidth betyder det én ting: Vi er nødt til at fremskynde implementeringen af teknologier, der kan hjælpe til overgangen.”

Og i et skriftligt svar lyder det fra Therese Bording Hermann, chef for public affairs i Topsoe:

“For os i Topsoe er det særligt vigtigt at deltage i coppen i år, da klimaforandringer er trængt i baggrunden af energikrise, fødevarekrise og inflation. Vi drager til Egypten med det formål at holde Paris-aftalen i live og udbrede budskabet om, at vi kan reducere klimaaftrykket i skibs- og flytransport og lave stål og gødning uden at udlede CO2. Løsningerne er der, men vi mangler politisk handling og hastighed.”

Teknologien

FLSmidth tager derudover til COP27 for at sprede budskabet om, at selskabet kan tilbyde en teknologi, der kan hjælpe lande med at gøre deres cement- og mineproduktion grønnere.

“Cement er en kæmpe faktor indenfor CO2-emissioner. 8 pct. af alle CO2-emissioner kommer fra cement. Og vi har en løsning, der kan reducere CO2-udledningen i cementproduktion med op til 30-40 pct.”

De skal se, at der er en efterspørgsel efter disse produkter Wouter de Groot, bæredygtighedsdirektør, FLSmidth

For Danfoss er det energieffektivitet, der er i fokus.

“IEA (Det Internationale Energiagentur, red.) har sagt, at energieffektivitet kan tage os en tredjedel af vejen til net-zero i 2050. Det synes vi ikke, der har været nok fokus på,” siger Rasmus Abildgaard Kristensen.

“Og så det også den billigste og hurtigste måde at få leveret på COP26-ambitionerne,” fortsætter han.

For Wouter de Groot kræver de teknologiske løsninger dog først og fremmest politisk handling. Når der f.eks. bygges en stor tunnel, eller laves store infrastrukturprojekter, der kræver massive mængder cement, mineraler og metaller, så skal der indføres reglementer, der kræver grøn handling fra producenterne.

For cement- og minevirksomheder kommer ikke til at gøre det af sig selv, påpeger han.

“De skal se, at der er en efterspørgsel efter disse produkter. Derfor er det vigtigt, at det stimuleres af regeringer og andre aktører.”

Afrikansk klimatopmøde

Udover “implementerings-coppen” bliver dette års klimatopmøde også kaldt “Afrikas cop”.

Bl.a. af Akinwumi Adesina, præsident for Den Afrikanske Udviklingsbank, der har været ude at sige, at dette års cop skal “adressere Afrikas klimaudfordringer”. Og dette er heller ikke gået virksomhederne forbi.

Danfoss vil prøve at sætte fokus på nogle af de problemstillinger, der optager det afrikanske kontinent:

“Det er f.eks. køling. Og Ikke bare airconditioning, men også køling af madvarer,” siger Rasmus Abildgaard Kristensen.

Det skal bl.a. ske, ved det han kalder choice-awareness – at gøre opmærksom på nogle af de løsninger vi allerede har i dag, og hvor meget de hver især kan bidrage med.

For FLSmidth handler det ifølge Wouter de Groot om at skabe nok finansieringsmuligheder til lande, så de ser investeringer i grønne løsninger som en mulighed.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023