BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Debat: Et klimamærke skal fremme forbedringer i landbruget og industrien

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Når klimamærket skal udformes, er det afgørende, at vi ikke falder i fælden og skaber et mærke der udelukkende sammenligner oksekød med kartofler. Selvfølgelig skal mærket oplyse og ændre adfærd, så flere danskere vælger de klimarigtige fødevarer.

Og med rette, for ofte hører vi argumentet om, at forbrugere finder det svært at vælge klimarigtigt. Men jeg tror ikke, det handler om at forbrugerne ikke godt ved at oksekød er “værre” for klimaet end kartofler.

Selvfølgelig kan jeg forstå, hvis der er tvivl om, hvor klimarigtigt det er at spise svinekød kontra oksekød. Eller at alle ikke ved, hvor klimavenlige muslinger er. Men det kan ikke kun være det, vores klimamærke skal vejlede om.

For vi bør skabe et klimamærke, der ikke kun skal skabe ændret forbrugeradfærd, men også honorer de eksisterende produktioners omstilling. En velfungerende klimamærkning må ikke lade landmænd og fødevareproducenter i stikken. Hvis vi skaber et klimamærke, der kun sammenligner pære med bananer, har vi også valgt, at den enkelte landmand eller fødevareproducents klimareduktioner ikke skal honoreres. For hvad med de landmænd, der dyrker deres afgrøder med et markant lavere aftryk end andre, der dyrker de samme fødevarer. Det er vel præcis den vej, vi skal?

Det vil dræbe deres incitamentet til at gøre en indsats i de enkelte produktioner, og i sidste ende presse alle landmænd til ikke at medtænke den dimension. Og det vil ikke fremme en grønnere produktion af kartofler – eller gulerødder, asparges eller svinekød.

Vi skal være bevidste om, at et klimamærke ikke kun er et oplysningsværktøj, men også et markedsføringsværktøj, og at økonomi også vil spille en rolle, der i bedste tilfælde vil give producenter mulighed for at kunne tage en merpris og finansiere deres omstilling.

Gennemsigtighed

Mærket skal skabe gennemsigtighed for forbrugeren, så det er tydeligt, om den danske eller spanske tomat er mest klimavenlig. Tænk på de mærker, der allerede har ændret menneskers adfærd. Økomærket, nøglehulsmærket og fuldkornsmærket er med til at differentiere i allerede eksisterende kategorier. Indeholder rugbrødet nok fuldkorn til at det rent faktisk lever op til sundhedsstyrelsen anbefaling?

Kig efter fuldkornsmærket. Er kyllingen produceret efter økologiens dogmer? Kig efter økomærket. Er yoghurten sammensat hensigtsmæssigt ift. min sundhed? Kig efter nøglehulsmærket. De fortæller forbrugeren om, hvordan produktet er produceret og sammensat – og det er op til producenten at efterleve kravet. Den lyst skal vi ligeledes skabe, når producenter skal til at sammensætte sit produkt med så klimarigtige input som muligt, og på lige vilkår kunne vise deres klimareduktioner uden at de skal beskyldes for greenwashing.

Farvekoder

Helt konkret kan det ske ved at inddele alle produkter i nogle kategorier, som bliver mærket på produktet i form af en farvekode. Oksekød rødt, bælgfrugter gul osv. Derudover skal det fremgå med en værdi a la en karakterskala eller procentsats på produkterne, hvordan den enkelte fødevare påvirker klimaet mere eller mindre end andre i samme kategori.

Eksempelvis skal vi kunne se, om det er bedre at spise danske tomater fra drivhus end friske importerede spanske tomater? Vi skal kunne se, om det enkelte produkts produktionsmetode er bedre for klimaet end andre lignende produkters produktionsmetode.

Vi må ikke undervurdere forbrugerens evner og tro, at de ikke kan afkode et mærke med to parametre. Vi skal lave et mærke, der oplyser forbrugeren og giver incitament til at sænke CO2-aftrykket gennem vores fødevarers værdikæder.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022