Brint- og ptx-branchen har travlt med at skubbe på for at eksportere dansk grøn brint til Tyskland. Men i Tyskland sidder de ikke venter på dansk brint
Den store tyske industri kræver enorme mængder energi, der over de kommende år skal komme fra vind, sol og andre alternativer. Den grønne omstilling og jagten efter nul CO2-udledning i 2050 kræver højt tempo, når EU’s femtestørste land skal erstatte kul.
Mens dansk industri næppe kommer til at skifte til brint i stor stil, er brint essentiel i Tysklands tunge industri som f.eks. stålproduktion. Derfor skubber danske producenter af brint og grønne brændstoffer lige nu på for at blive en del af den store import, som tyske politikere har meldt ud, de får brug for.
Faktaboks Dansk brintramme Marts 2022: Ptx-aftale indgået politisk. Aftalen sætter rammerne for ptx i Danmark og rummer en ambition om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. I december blev brint indskrevet i gasforsyningsloven. Marts 2023: Hensigtserklæring indgået med Tyskland om brintinfrastruktur. Maj 2023: Energinet og Evida udpeget til at stå brintinfrastrukturen med Energinet som systemansvarlig. Efterår 2023: Regeringen og aftalepartierne skal blive enige om finansieringen af en kommende brintinfrastruktur.
Men dansk brint er slet ikke øverst på listen i Tyskland, der har travlt og smider et stort net ud.
“Tyskerne kommer til at være nettoimportører af brint. Så de kan sagtens se, at deres egen produktion ikke rækker til deres tunge industri, og at de må importere. Men ikke nødvendigvis fra Danmark,” siger Danmarks ambassadør i Tyskland, Susanne Hyldelund.
“Det kommer an på hastighed og pris,” siger ambassadøren, der bakkes op af en brintbranche, der lige nu presser på for, at politikerne får de sidste usikkerheder om rørfinansiering, tarif for bruge rør og rørets størrelse på plads inden 2028, hvor Tyskland har meldt, at de er klar til import.
Finanser skal på pladsIfølge den nye tyske brintstrategi, der udkom i juli, er brint den manglende brik i omstillingen af energisystemet. Strategien går i korte træk ud på at spille på så mange heste som muligt, så man ikke igen ender med at være afhængig af ét land, som det var tilfældet med gas fra Rusland.
Tyskland har derfor indgået partnerskaber med tredjeverdenslande, hvor der kan sejles brint fra. Men energitabet er stort, når brint skal sejles, og Tyskland foretrækker derfor landbaserede europæiske leverancer. Ifølge strategien ser man på kort sigt på brint fra Nordafrika og Baltikum, mens man på mellemlang sigt er i dialog med Norge og Danmark, men også Finland, Sverige, Østrig, Italien og Frankrig.
Danmark er langtfra det eneste land, der har håb om at levere brint til den store tyske efterspørgsel Lars Hansen, direktør for ptx i Danmark, Ørsted
I Ørsted oplever direktør for power-to-x i Danmark Lars Hansen en stor interesse for en dansk brintforbindelse til Tyskland, men han understreger, at det lige nu er særligt vigtigt, at der kommer sikkerhed om etableringen af den brintinfrastruktur, der skal transportere grøn strøm fra Danmark til Tyskland.
“Danmark er langtfra det eneste land, der har håb om at levere brint til den store tyske efterspørgsel, og vi risikerer at blive overhalet indenom, hvis vi ikke handler hurtigt og rigtigt som land,” siger han.
Herhjemme er der et politisk ønske om at etablere brint. Naturgasforsyningsloven er blevet skrevet om, så brint er tilføjet, ligesom at de statslige gasdistributører Energinet og Evida har fået ansvar for at bygge og drifte et eventuelt fremtidigt brintsystem.
Men der foregår stadig en armlægning på det økonomiske område, og det er stadig er usikkert, om staten eller de private aktører skal påtage sig risikoen for, at brintrørene ikke vil blive brugt så meget som forventet i starten.
Det samme mangler på den tyske side af grænsen.
Ifølge den danske ambassadør er den gode nyhed, at man har et tæt samarbejde på både det politiske niveau og myndighedsniveau.
“Danmark løser ikke alle Tysklands problemer, men fra 2028 ligger vi godt til her i Nordtyskland, og der ser de os som en del af deres fremtidige import,” siger hun om regionen Slesvig-Holsten, hvor den danske brintledning ifølge planen skal møde den tyske.
Stærke bånd til NorgeMen blot lidt længere sydpå – i regionen Niedersachsen, der primært er en landbrugs- og industriel region med bl.a. stål- og bilproduktion – forbereder man sig lige nu på at modtage brint ad vandvejen.
“Vores havne er ved at blive forberedt til import af brint. Vi har bygget den første terminal i Wilhelmshaven, og i december åbner den anden, så importen kan begynde,” siger ministerpræsident Stephan Weil (SPD), der regner med at importere fra skandinaviske lande, f.eks. Norge, som Niedersachsen ifølge ministerpræsidenten har stærke bånd til pga. nuværende gasleverancer.
“Vi ser også på England, der er ved at udvide sin kapacitet. Og så kan vi se, at Portugal har et stort potentiale for både vind- og solenergi og derfor også grøn brint. Men Danmark har en særligt stærk position, fordi det er så tæt på Tyskland, og ligesom vi har I power house i Nordsøen,” siger ministerpræsidenten og noterer, at bolden lige nu er på de nationale politikeres bane.
Andreas Kaiser sidder i det tyske erhvervs- og klimaministeriums brintinfrastrukturafdeling. Han er i gang med at se på, hvordan hastigheden for etableringen af en brintinfrastruktur kan sættes i vejret, så landets 16 private gasdistributører (tso) ikke skal vente i årevis på at få lov til at grave.
“Og så mangler vi at finde ud af, hvad tso’erne skal tjene på at lægge rør til gassen,” siger han, og dermed er Tyskland på linje med den danske proces på det punkt.
Han vil ikke vurdere, om Danmarks chancer for eksport til Tyskland er bedre end andres, for “de fleste lande har deres egne behov”, som han siger.
“Det positive er, at Tyskland og Danmark er naboer, og vi skal ikke fokusere så meget på landegrænser, for vi er i forvejen forbundet med elnet, og det samme vil vi blive med brint,” forudser han.
