BØRSEN BÆREDYGTIG
CO2-regnskab
“Hvis man skal gøre sig håb om at nå et reduktionsmål på 70 pct. inden 2030, så er der behov for at få speedet processen op med klimaregnskaber efter en ensartet standard”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Danmark bør gå foran for at få flere virksomheder til at lave klimaregnskaber efter en ensartet standard, vurderer Danske Revisorer. Overvejelserne er i gang i Erhvervsministeriet, men de er endnu ikke konkrete

Første skridt i en virksomheds systematiske arbejde med at sænke sit CO2-aftryk er at blive klar over, hvor stort klimaaftrykket egentlig er. Når det er opgjort, kan man sætte ind på at sænke klimaaftrykket.

Men forsvindende få virksomheder opgør deres klimaaftryk, og hvis de gør, er det efter forskellige standarder. En opgørelse fra 2020 fra Danske Revisorer viste, at kun 12 pct. af Danmarks 2000 største virksomheder opgør deres fulde klimaaftryk efter den mest anerkendte standard, ghg-protokollen. Hvis man skal gøre sig håb om at nå et reduktionsmål på 70 pct. inden 2030, så er der behov for at få speedet processen op med klimaregnskaber Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR

“Hvis man skal gøre sig håb om at nå et reduktionsmål på 70 pct. inden 2030, så er der behov for at få speedet processen op med klimaregnskaber efter en ensartet standard,” siger Charlotte Jepsen, der er adm. direktør for FSR – Danske Revisorer.

Det betyder, at man opgør tingene efter samme metode og rapporterer på samme måde. Det betyder ifølge Charlotte Jepsen, at man kan sammenligne på tværs.

“Som det er nu, er det meget uens, og man kan blive i tvivl om adfærdseffekten af klimaregnskaberne. Vi ser vores ønske om en ensartet rapportering fra flere som et bidrag til at ændre adfærd hos både forbrugere, investorer og långivere i en grønne retning,” siger hun.

Drivhusgasprotokollen (ghg protocol) er den mest anerkendte standard globalt i forhold til at opstille CO2-regnskaber. En undersøgelse fra FSR og KPMG fra september i år viser, at 12 pct. af de 2012 største danske virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens krav om csr-rapportering, bruger drivhusgasprotokollen som udgangspunkt for deres arbejde med klimarapportering.

Ifølge regnskabsloven skal de store virksomheder, nærmere bestemt de 2012 største, der p.t. ligger i regnskabsklasse C og D, ud over finansielle tal også opgøre deres samfundsansvar under paragraf 99a. Her ligger kravet om at offentliggøre oplysninger om klima- og miljøarbejde, og herunder hvordan man arbejder for at sænke CO2-udledningen i hver enkelt virksomhed.

Standarder frem for størrelse

Når arbejdet med klimaregnskaberne i dag sker efter forskellige modeller, er det vigtigt at få det ensrettet efter den såkaldte drivhusgasprotokol, som internationalt set er det mest anerkendte værktøj til klimaregnskaber. Også vigtigere end at udbrede rapportering om klima til flere selskaber end de 1000 største i Danmark, mener Charlotte Jepsen.

“Danmark har tidligere haft en grøn førerposition, og vi mener, det ville være i smuk forlængelse af den, hvis man satte konkrete standarder op for virksomhederne og kom med et udspil til, hvordan vi synes, det skal være,” siger hun og tilføjer:

“Hvis man lægger sig i slipstrømmen på den lovgivningsproces, der er på vej i EU på regnskabskrav, så kan der gå både et, to, tre og fire år, før vi nærmer os et rammeværk, der har en effekt.”

CO2-overblik

Erhvervsstyrelsen lancerede tidligere på året et værktøj til virksomhedernes klimaregnskaber i form af en CO2-beregner. Med den kan virksomheder få overblik over, hvilke aktiviteter i selskabet der udleder CO2 og dermed øger klimaaftrykket.

Samtidig er der et arbejde i gang med en ny version af det såkaldte klimakompas, der tidligere har peget virksomheder i retning af en grønnere adfærd.

Standardiserede nøgletal

Men der er ikke opsat konkrete politiske mål for, hvor mange virksomheder eller hvor stor en andel af virksomhederne som skal udarbejde et egentligt klimaregnskab, oplyser Erhvervsministeriet til Børsen.

“Erhvervsstyrelsen har i løbet af det seneste år arbejdet på et projekt om mere værdiskabende csr-rapportering, herunder at det kan give mening at se nærmere på mulige krav om standardiserede CO2-nøgletal, f.eks. i de største danske virksomheders årsrapporter,” skriver ministeriet.

Det arbejde er ikke afsluttet endnu, og ministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår arbejdet forventes at være færdigt.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
27. sep 2022