BØRSEN BÆREDYGTIG
CO2-regnskab
Kompensation på dansk jord snart klar
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Folketinget vedtog kort inden jul en klimaskovfond, hvor virksomheder og danskere kan købe CO2-enheder. Nu er bestyrelsen på plads med tidligere miljøminister i spidsen

Inden længe kan danske virksomheder kompensere deres CO2-udledning i Danmark, hvor en ny klimaskovfond blev vedtaget af Folketinget ved udgangen af 2020, som skal bidrage til det danske mål om 70 pct. reduktion i 2030.

Nu er bestyrelsen for den kommende fond på plads med Kirsten Brosbøl, tidligere miljøminister og direktør i 2030beyond, som formand, mens eksperter og erhvervsfolk også tegner bestyrelsen.

Staten har indskudt 100 mio. kr. i startkapital til den kommende fond, hvor bestyrelsen nu skal forme de konkrete projekter, som virksomheder, danskere og fonde kan betale til og dermed kompensere for deres eget CO2-aftryk. Selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man kan, for at nedsætte sit forbrug og sin udledning af drivhusgasser, men der vil også være en overgangsperiode i forhold til at bruge muligheden med klimakompensation Miljøminister Lea Wermelin

Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) har der manglet en “troværdig klimakompensation på dansk jord”.

“Der har været mange eksempler på, at det er en jungle for danske virksomheder at finde rundt i. Nogle af de investeringer, der er blevet lavet i andre dele af verden, har vist sig enten at være blevet solgt flere gange eller ikke have haft den effekt, man håbede,” siger hun og uddyber:

“Vi vil gerne fra dansk side sikre, at der bliver en troværdig mulighed for klimakompensation, hvor man samtidig kan være med til at gøre en grøn forskel, hvis man ikke i den konkrete situation med det samme kan reducere sit forbrug. Sådan vil det være for mange i den grønne omstilling. Selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man kan, for at nedsætte sit forbrug og sin udledning af drivhusgasser, men der vil også være en overgangsperiode i forhold til at bruge muligheden med klimakompensation,” siger hun og peger på en stor interesse fra dansk erhvervsliv.

Eksplosion i prisen for at blive klimaneutral om få år

Dobbelttælling

Derfor har det ifølge ministeren også være vigtigt med en bred sammensætning af bestyrelsen. Idéen er, at der både kan betales bredt ind til fonden, hvis en virksomhed eller en private ønsker at kompensere for eksempelvis flyrejser. Men virksomheder kan f.eks. også udpege et projekt i lokalområdet, som formentlig vil være dyrere, forklarer Lea Wermelin. Formanden og seks medlemmer i bestyrelsen for Klimaskovfonden er udpeget af miljøminister Lea Wermelin (S), mens klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har udpeget et medlem. Kirsten Brosbøl, formand, tidligere miljøminister, stifter og direktør 2030beyond. Jørgen Bo Larsen, ph.d. og professor emeritus i skovbrug. Signe Normand, ph.d., professor og centerleder ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Jens Kristian Anders Møller, adm. direktør, DLR Kredit. Tine Thygesen, entreprenør og ejer af flere virksomheder, der arbejder med bæredygtighed. Lars Hvidtfeldt, direktør, GL Kirstineberg. Hanne Søndergaard, chief marketing officer og executive vice president, Arla Foods. Bo Jellesmark Thorsen, ph.d. og institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Kilde: Miljøministeriet

Netop kompensation for flyrejser i den danske klimaskovfond har været kritiseret af bl.a. Klimarådet, der advarer imod risikoen for dobbelttælling af træernes CO2-optag. Det er miljøministeren dog ikke nervøs for.

“Man skal passe på med at binde sig selv ind så stramt, at man ikke kan bruge ordet kompensation i forhold til noget, som rent faktisk er med til at sikre, at vi sænker vores drivhusgasudledning i Danmark,” siger hun.

Forsiden af Børsen Bæredygtig