BØRSEN BÆREDYGTIG
CO2-regnskab
Klimadata kræver kontroltab for virksomheder
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Virksomheder ligger ofte inde med en stor sum information, når det kommer til klimadata. Alligevel afholder flere sig fra at dele det med offentligheden, før der er fuldstændig kontrol over tallene.

Men med den hastige udvikling på klimaområdet og de stigende krav til virksomhederne, tæller transparens langt mere end perfekte tal, vurderer flere eksperter på området. Det drejer sig bl.a. om data på CO2-udledninger i værdikæden og altså uden for selskabernes egen kontrol, forklarer Frances Lu, chef for sustainability og esg-services hos KPMG.

“Vi oplever, at selskaber i alle størrelser, og især de største mellemstore virksomheder, har en frygt for at afsløre information, før de er 100 pct. sikre, på at det er fuldstændig korrekt,” siger hun.

Udledning fra værdikæden fylder ofte en stor post hos mange selskaber. Derfor stiger forventninger fra investorer og omverden også til, at selskaberne er med til at reducere den ved at stille krav til underleverandører.

Tingene rykker sig virkelig hurtigt lige nu, og det er næsten umuligt at nå perfektion Frances Lu, head of sustainability og esg-servicer, KPMG

“Tingene rykker sig virkelig hurtigt lige nu, og det er næsten umuligt at nå perfektion. Derfor er det på tide at prioritere transparens som et skridt på vejen mod data af høj kvalitet,” siger Frances Lu.

Hos det globale konsulenthus Carbon Trust, der i årtier har rådgivet virksomheder og regeringer om klimaindsatser, genkender Sabrina Parker, manager for business services, den lejlighedsvise tilbageholdenhed hos virksomheder. Den kan ifølge hende bunde i bl.a. risikoen for at miste kunder eller investorernes tillid, hvis data senere viser sig at være ukorrekt.

“På den anden side er der også selskaber, der gør det omvendt og melder et ret ambitiøst mål ud uden at levere den detaljerede vej derhen,” noterer hun.

Bekymring for fejl

Arbejdet med klimadata og at sætte et decideret mål for reduktionen af CO2 er nyt territorium for mange virksomheder – og især for de små og mellemstore. Selskaber kan bruge den anerkendte globale standard ghg-protokollen til at opgøre et fuldt klimaaftryk, men der mangler fortsat en standard for klimaregnskaber.

Det er derfor en klassisk bekymring for at skrive noget ukorrekt, der får selskaber til at tøve med at dele viden om især udledning fra værdikæden og på den fulde levetid af et produkt. Selvom det kan give god mening. CO2-udledning i livcyklussen på et gennemsnitligt hus stammer primært fra produktion af materialer, 43 pct., samt brugen af huset, 40 pct. Konstruktion og nedrivning fylder hhv. 2 og 15 pct. I 2030 vil Huscompagniet reducere CO2-udledning med 70 pct. på materialer og livscyklus ift. 2019. I 2025 skal 60 pct. af de bestilte huse have løsninger med vedvarende energi. Omsatte i 2019 for 3,5 mia. kr.

“Jeg har set selskaber fortælle, hvor langt de er kommet og samtidig påpege begrænsningerne. Det inviterer ofte interessenter til at reagere og engagere sig konstruktivt,” siger Frances Lu.

Den betragtning er Annette Stube enig i. Hun var som bæredygtighedschef i Mærsk med til at ændre hele tilgangen til ansvarlighed hos det danske rederi. I dag sidder hun som øverste chef for bæredygtighed hos den finsk-svenske biomassekoncern Stora Enso.

“Den præcision, som vi f.eks. forventer fra et finansielt regnskab, kan være vanskelig at opnå her. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, så det bliver en afvejning af, hvor vigtigt det er, at dette tal er superpræcist. Det væsentlige er at nedbringe sin CO2-udledning så hurtigt som muligt. Jeg advokerer ikke for, at præcision er ligegyldigt, men at det er en afvejning, hvor præcist det skal være,” siger hun.

“Det er ukomfortabelt for en virksomhed ikke at have dette helt præcist. På den anden side er det også vigtigere, at vi kan rykke hurtigt på området og faktisk forbedre vores påvirkning, end at vente på at alle tal er fuldstændig præcise.”

Det er som sådan ikke et problem at lave et klimamål eller fremlægge data, noterer Stube.

“Problemet er, at klimakrisen er nået til et punkt, hvor vi som virksomheder og lande er nødt til at sætte mål efter, hvad der er nødvendigt at gøre. Og her vil der ofte være et gab, i forhold til hvad der umiddelbart synes muligt, når man laver en bottom-up-beregning,” siger hun.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
23. feb 2021