Ny lovgivning skal sikre ensartet rapportering om bl.a. miljø, biodiversitet og diversitet for store europæiske virksomheder. Det vil sende bølger gennem hele erhvervslivet og udgøre et decideret paradigmeskifte, mener flere. Mærsk opfordrer til at sænke farten
A.P. Møller-Mærsk har i årevis rapporteret offentligt om udviklingen for virksomhedens udledning af drivhusgasser, om antikorruption og om menneskerettigheder. Alligevel giver de seneste planer fra EU anledning til panderynker på Esplanaden.
Her forbereder virksomheden sig på den bølge af nye krav, der rammer fra 2024. Den nye lovgivning forpligter i første omgang store virksomheder til at rapportere ensartet om ansvar og udvikling inden for bæredygtighed.
Vi er også bekymrede for det store arbejde i forhold til at kunne løfte opgaven, som den ser ud lige nu Lene Serpa, bæredygtighedschef, Mærsk
“I forhold til mange især mindre virksomheder har vi et rimelig godt setup, men vi er også bekymrede for det store arbejde i forhold til at kunne løfte opgaven, som den ser ud lige nu. Det vil uden tvivl kræve flere ressourcer,” siger Lene Serpa, chef for bæredygtighed og esg med mere end 20 års erfaring på området.
“Man risikerer at miste den styrke og værdi, der kan ligge i, at virksomhedsledelsen i høj grad selv tager ansvar for at definere, hvad der er strategisk afgørende for dem,” siger hun om den mere selektive måde, virksomheder i dag rapporterer om bæredygtighed på.
“Du får ikke virksomhedsledelser til at tage ejerskab og arbejde strategisk med bæredygtighed ved at give dem en liste over kpi’er” mener hun.
Mærsk og mange andre har i årevis efterlyst mere ensartet rapportering på området. Det ønske bliver nu opfyldt af EU-Kommissionen, der har lagt vægt på unionens omstilling.
Rapportering på 130 områderKommissionens direktiv Corporate Sustainability Reporting Directive lægger op til mere end 130 specifikke rapporteringsområder. Det er så omfattende, at flere eksperter i branchen beskriver det som et paradigmeskifte og et decideret opgør med årtiers tradition for, hvordan europæiske virksomheder har fortalt om deres samfundsansvar.
Er den nye tilgang ikke nødvendig for at sikre fremgang?
“Der er ingen tvivl om, at vi skal i den her retning. Men mit bedste forslag er, at man bør tage det en smule mere langsomt og fase det mere ind,” siger Lene Serpa.
Hun betegner det som et “kæmpe skifte” for den finansielle rapportering, at data om bæredygtighed nu også skal med og f.eks. indgå som en del af ledelsesberetningen, som direktivteksten lægger op til.
Faktaboks Nye krav fra EU Denne sommer nåede EU en foreløbig politisk aftale for virksomheders rapportering om bæredygtighed med direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive. Kravene gælder børsnoterede selskaber og andre med over 250 ansatte. Børsnoterede med over 500 ansatte skal rapportere for regnskabsåret 2024, mens det for andre gælder for 2025. Smv’er ventes at blive påvirket via krav fra kunder, investorer m.fl., og der arbejdes på en frivillig standard for smv’er. Kilde: DI, PwC
Den hidtidige – og mere fleksible – tradition er bundet i termerne “comply or explain”, som nordeuropæiske virksomheder har taget til sig, mens Sydeuropa halter efter. Det er formentlig også derfor, at den franske tradition med strikse og klare krav nu tager over, mener Annette Stube, der er øverste chef for bæredygtighed og medlem af koncernledelsen hos den svenske milliardvirksomhed Stora Enso.
“Vi må bare erkende, at det også gælder om at få de andre med. Herhjemme har vi forstået værdien af det,” siger hun og fortsætter:
“Jeg synes aldrig, det er en god ting med meget rigide rapporteringskrav. Virksomheder kommer til at bruge tid og penge på at rapportere på noget, som er helt irrelevant for dem.”
Ændrer forretningsmodellerDen klare retning er dog overordnet positiv, mener Stube, da virksomheder nu kan investere efter den. Samme toner slås an i Erhvervsministeriet, hvor man mener, at kravene kan få betydning udover selve rapporteringen.
“Ideelt set vil det også lette en ellers markedsdrevet overgang til en bæredygtig økonomi og have en positiv indvirkning på virksomhedernes forretningsmodeller og strategier frem mod en mere bæredygtig fremtid,” skriver ministeriet i en mail og fortsætter:
“Det kræver dog, at der skabes gennemsigtighed og sammenlignelighed i forhold til virksomhedernes bæredygtighed, uden at det bliver unødigt svært for virksomhederne at rapportere efter standarderne.”
Annette Stube har i mange år hjulpet virksomheder som Mærsk og Novo med at udvikle sig forud for lovgivningen. Med en lagt mere progressiv EU-Kommission er situationen en anden, påpeger hun.
“Der er meget stor risiko for, at lovgivningen rammer forkert og får nogle forkerte effekter, fordi det ikke er prøvet af. På den anden side har vi jo travlt. Det har vi en Kommission, som erkender, og det er al ære værd. Men når det skal omsættes i praksis, er det meget svært.”
