Det er helt uforståeligt, at både Danmark og EU primært bruger penge på at fremme fødevarer med et højt klimaaftryk, eksempelvis kød og mejeriprodukter, i direkte strid med kostråd, klimamål og bæredygtighed

Den industrielle animalske fødevareproduktion har et gigantisk klimaaftryk, både hvad angår udledning af drivhusgasser og vand- og arealforbrug.

At ændre den måde vi spiser på, er en af de mest effektive måder, vi kan nedbringe vores klimaaftryk.

Hvis vi skal nå klimamålene, skal den animalske sektor reduceres. Så enkelt er det.

Den konklusion er forskere over hele verden, heriblandt Klimarådet, for længst nået frem til, og det er på høje tid, at politikerne handler i overensstemmelse med videnskaben og griber ind over for landbrugets udledninger.

En ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet One Earth, viser imidlertid, at der i årevis har været en markant skævvridning i tildelingen af offentlig støtte til henholdsvis den animalske sektor og den plantebaserede sektor.

Studiet viser, at kødindustrien får tildelt gigantiske summer i offentlige midler til promovering, forskning og udvikling, og at midlerne til plantebaserede alternativer langt fra følger med.

I EU får virksomheder, der forsøger at bibeholde status quo og opretholde den store og klimatunge animalske sektor, tildelt 1200 gange flere midler end virksomheder, der fokuserer på alternativer til animalske produkter.

Hele 70 pct. af de tildelte EU-midler gik i Danmark til at fremme det animalske

Undersøgelsen peger på, at det bl.a. er et resultat af målrettede og dyre lobbyindsatser, at den animalske industri får tildelt så stor støtte.

Det er en stor og vigtig opgave for Danmark og EU at sikre, at der hurtigst muligt bliver rettet op på denne skævvridning og i stedet i langt højere grad understøtte virksomheder og teknologier, der vil gøre en reel, positiv forskel for klima og miljø.

Kigger vi kun på Danmark, er tallene tilsvarende skæve.

En rapport fra Klimarådet viste sidste år, at der i 2021 gennem de offentlige produktions- og promilleafgiftsfonde blev tildelt tre gange så mange midler til at fremme animalske fødevarer i Danmark i forhold til vegetabilske fødevarer.

Hele 70 pct. af de tildelte EU-midler gik i Danmark til at fremme det animalske.

Eksempelvis er der blevet brugt millioner på kampagner, der skal overbevise unge om, at de skal spise mere svinekød, og EU har brugt 27 mio. kr. på at støtte en kampagne, der opfordrede borgerne til at blive “beefatarians”.

Sidstnævnte blev kritiseret fra flere sider for direkte at modarbejde EU’s egen strategi om at promovere en grønnere og mere plantebaseret kost.

Hvorfor i alverden støtter vi stadig kødindustrien, når danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger såvel som et uforholdsmæssigt stort indtag af animalske fødevarer?

Hvordan kan det lade sig gøre, at de officielle kostråd anbefaler os at spise langt mere grønt og langt mindre kød, både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed, alt imens der både nationalt og på EU-niveau pumpes offentlige midler i at modarbejde den grønne udvikling?

Det er det glade samfundsøkonomiske vanvid.

I Dansk Vegetarisk Forening mener vi, det er altafgørende, at vi bruger alle tilgængelige midler på at udvikle og fremme indtaget af vegetabilske fødevarer frem for animalske.

Derudover er der en række initiativer, som politikerne bør sætte i gang, så forbruget af og efterspørgslen på plantebaserede fødevarer kan øges, både i detailhandlen og blandt forbrugerne.

Det kan blandt andet ske gennem nudging, oplysning og økonomiske incitamenter.

Vi bør også igangsætte eksportfremmende initiativer med henblik på at sætte Danmark på verdenskortet som grønt, plantebaseret foregangsland frem for at kaste millioner i at bibeholde en gigantisk og forældet animalsk produktion.