Finn Lauritzen og Joachim Sperling fra Axcelfuture kommenterer i Børsen Bæredygtig d. 11. marts vores debatindlæg fra d. 7. marts om behovet for en høj og ensartet CO2-afgift i Danmark. Men Lauritzen og Sperlings indlæg overser tre vigtige nuancer:
For det første mener Lauritzen og Sperling, at Kraka og Deloittes klimaplan ikke giver mulighed for støtte til CCS – carbon capture and storage. Det er imidlertid ikke korrekt. I vores plan indgår et bundfradrag i afgiften som et bærende element. Vores bundfradrag har den indbyggede logik, at omfattede virksomheder får støtte, hvis de reducerer deres udledninger til under 80 pct. af det historiske niveau. Det kan f.eks. være ved at installere et CCS-anlæg.
For det andet skriver Lauritzen og Sperling, at kun dele af erhvervslivet bakker op om en høj og ensartet CO2-afgift. Til det siger vi: klimakrisen er her allerede, og vi kan ikke slippe hurtigt nok for at være afhængige af Putins gas og olie. Der er ikke tid til, at særinteresser forsinker den grønne omstilling – vi er nødt til at handle i fællesskab. Omstillingsparate virksomheder vil kunne se sig selv i en smart designet CO2-afgift. Skatteindtægterne fra CO2-afgiften kan bruges til at afbøde de mest alvorlige konsekvenser af omstillingen. Hvis dansk økonomi er i topform, kan vi magte omstillingen.
Sidst, men ikke mindst, går Lauritzen og Sperling ud fra, at vores plan flytter den forurenende produktion ud af landet. Men bundfradraget er designet til at modgå det såkaldte lækageproblem. Bundfradraget sikrer nemlig, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige ved at reducere virksomhedernes produktionsomkostninger. Samtidig giver den høje og ensartede afgift en økonomisk tilskyndelse til at reducere udledningerne – det er sund fornuft.
Mange lande kan heldigvis se fornuften i den grønne omstilling: EU vil udfase russisk olie og gas inden 2030. Storbritannien reducerer udledningerne med 68 pct. i 2030. Og Norge investerer i grøn cementproduktion. Det mindsker risikoen for, at danske udledninger flytter til udlandet. Og det giver et håb om – hvis alle lande, virksomheder og borgere gør en indsats – at den globale klimakrise rent faktisk kan løses i fællesskab.
