Omkring to tredjedele af alle danske virksomheder arbejder aktivt – om end i forskellige grader – med bæredygtighed, verdensmål, klima m.m. Det er flot, formentlig den største andel blandt alle lande i verden. Viden om verdensmål stiger i den danske befolkning, og accepten af, at virksomheder kommunikerer om deres arbejde med bæredygtighed, blandt forbrugerne er støt stigende.

Men som tallene viser, så er der alligevel en relativt stor del af virksomhederne, der ikke har taget dagsordenen til sig. Hvorfor? Det har jeg nogle bud på, baseret på mit arbejde og kontakt med flere hundrede virksomheder gennem de sidste tre-fire år.

Næsten helt bibelsk har jeg ti bud på det:

1. “Det er nok ikke så vigtigt”: Det er endnu ikke gået op for alle, at bæredygtighed er kommet for at blive! Det er ikke bare en modetrend, og både lovgivning, afgifter (på bl.a. udledning af CO2) og krav fra kunder og investorer gør det bydende nødvendigt at forholde sig til det, hvis man vil drive virksomhed også i morgen

2. “Det går jo godt”: Vi ser det ene flotte årsresultat efter det andet. Bortset fra nogle brancher ramt hårdt af corona tjener virksomhederne gode penge. Så hvorfor lave om på noget, der virker?

3. “Vi har ikke tid”: Det går ud over stepperne med salg, produktion, eksport m.m. Så vi kan virkelig ikke nu sætte tid og ressourcer af til at arbejde også med bæredygtighed

4. “Det er alt for dyrt”: Selv om det går godt, så skal der jo stadig sættes penge af til at arbejde på en ny front. Det er bare en ekstra, unødvendig omkostning. Nej, siger rådgiveren, det er en vigtig investering i din virksomheds fremtid, i at tiltrække og fastholde medarbejdere i en tid med stor mangel på arbejdskraft, en imødegåelse af nuværende og kommende lovkrav m.m. Det er rettidig omhu.

5. “Vi tør ikke kommunikere om bæredygtighed”: Frygten for at blive grebet i greenwashing er stor. For kan man fortælle om sit bæredygtighedsarbejde, før man er 100 pct. i mål? Ja, siger rådgiveren, hvis man er transparent og ikke påberåber sig noget, man ikke er, men alene holder sig til den proces, man har sat i gang Nogle tror fejlagtigt, at de skal arbejde med hele bæredygtighedsdagsordenen – f.eks. alle de 17 verdensmål på én gang. Det skal de ikke!

6. “Vi kan ikke blive enige, så derfor lader vi være”: Ikke så sjældent støder vi som rådgivere ind i, at en afdeling i en virksomhed gerne vil bæredygtighed, men anden (og måske mere indflydelsesrig internt) mener, at der er andre og vigtigere opgaver. Og så bliver det ikke til noget

7. “Bestyrelsen er ikke interesseret”: Nej, ofte er bestyrelser i danske smv’er ikke klædt på til at erkende, endsige arbejde strategisk med bæredygtighed. Endnu! For kommende lovkrav fra bl.a. EU kan tvinge dem til også at forholde sig til den side af en virksomheds drift og udvikling

8. “Det er alt for meget på én gang”: Nogle tror fejlagtigt, at de skal arbejde med hele bæredygtighedsdagsordenen – f.eks. alle de 17 verdensmål på én gang. Det skal de ikke! De skal arbejde med det, som er relevant for netop deres virksomhed nu og i fremtiden

9. “Jeg har andre interesser”: Ikke mindst i små virksomheder spiller direktørens og ejerens personlige interesser en stor rolle. Måske synes han/hun, at dyrevelfærd er vigtigere? Eller at csr-kroner skal gå til den fodboldklub, hvor man selv spillede, og ens børn måske spiller nu? Det er jo enhvers frie ret at synes det. Men det fjerner ikke bæredygtighedsdagsordenen eller gør den mindre vigtig

10. Corona: Vi kommer ikke uden om pandemien. Der er ingen tvivl om, at den med god grund har skabt en usikkerhed om fremtiden og om virksomhedernes økonomiske formåen. Det fremmer ikke lysten til at kaste sig over nye opgaver

Som rådgivere møder vi også andre argumenter for ikke at arbejde med bæredygtighed, men disse ti er de mest almindelige. Hver for sig forståelige i den sammenhæng, hvor de fremkommer. Men i et større perspektiv synd og skam for de virksomheder, som endnu ikke er kommet med på bæredygtighedstoget og står tilbage på perronen.