BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Krav til bæredygtighed spænder ben for grøn fond

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

For at være sikre på at leve op til EU-regler ændrer AP Pension på sit bæredygtige produkt

En hvirvelvind af regler fra EU skaber tvivl om om bæredygtige fonde egentlig må give sig selv mærkatet for at være mest bæredygtig.

Det tvinger AP Pension til at ændre på sit produkt AP Bæredygtig. Fonden bliver ændret til en såkaldt artikel 8-fond, hvor det indtil fredag var en artikel 9-fond, som på papiret er den grønneste, der findes.

“Der stilles store krav både til dokumentation og kommunikation overfor kunderne, og derfor ændrer vi midlertidigt klassificeringen, så vi er sikre på, at vi lever op til dem,” siger Anna Maria Fibla Møller, der er ansvarlig for bæredygtige investeringer ved AP Pension.


Et artikel 9-produkt har bæredygtighed som mål, og der skal redegøres for, hvordan målet nås. Et artikel 8-produkt er delvist bæredygtigt og man skal dokumentere, hvad der er bæredygtigt ved den.

Ifølge bæredygtighedschefen satser man på, at man igen kan tilbyde AP Pension Bæredygtig som et artikel 9 produkt i andet halvår af 2023.

17 verdensmål har FN sat

“Vi er stadig fuldt ud trygge ved, at vores investeringer er bæredygtige i forhold til FN’s 17 verdensmål.”

Fonden blev lanceret i 2019 og på det tidspunkt var den såkaldte disclosure-forordning fra EU ikke trådt i kraft.

Men hvis I er så sikre på, at investeringerne er bæredygtige, hvorfor ændrer i det så?

“Et artikel 9-produkt kræver, at investeringerne skal bidrage til bæredygtighedsmålet, og vi skal kunne dokumentere, hvordan alle investeringerne i fonden hver især gør det. Det skal vi også kommunikere til kunderne,” siger hun,

Vil ikke vildlede

Børsen har løbende fortalt, hvordan investeringsfonde hos både banker og pensionsselskaber er blevet kaldt bæredygtige, selvom man har investeret i blandt andet olieselskaber.

Adspurgt om det også er for at undgå at blive beskyldt for greenwashing, svarer Anna Maria Fibla Møller:

“Ja, det handler også om, at vi ikke vil vildlede vores kunder. Det går vi meget op i.”

Lektor Steen Vallentin leder forskningscenteret CBS Sustainability, og han har tidligere forklaret, at EU-regler tvinger finansielle selskaber til at tage stilling til, hvor bæredygtige deres produkter egentlig er.

“Det er en tsunami af regulering, der er på vej. Kort fortalt går det ud på, at der bliver stillet nogle mere specifikke krav om, at hvis man som investor vil kalde noget for grønt, skal det kunne dokumenteres i henhold til nogle fastsatte kriterier,” sagde Steen Valentin til Børsen.

Ja, det handler også om, at vi ikke vil vildlede vores kunder Anna Maria Filba Møller

I september skrev Danica eksempelvis til sine kunder, at man ændrede navnet på fonden fra "Danica Balance Bæredygtigt Valg" til "Danica Balance Ansvarligt Valg":

“Det gør vi, fordi vi vil sikre, at vi ikke har kunder, der får opfattelsen af, at denne investeringsmulighed udelukkende består af bæredygtige investeringer,” skrev Danica Pension i brevet, hvor der desuden fremgik, at mindst 75 pct. af investeringerne er bæredygtige.

Vil tjekke

I AP Pension går man nu i gang med at screene sine investeringer endnu engang, så man sikrer sig, at man lever op til kravene. Anna Maria Fibla Møller ved ikke, hvad det kommer til at koste.

“Men det kommer ikke til at ændre på kundernes investeringsomkostninger. Vi gør det her for at fremtidssikre produktet,” siger hun og påpeger, at når arbejdet er færdigt i andet halvår af 2023 kan stå med et andet problem:

“Til den tid kan vi stå i det dilemma, at det bliver svært både at give det afkast samtidig med, at vi lever op til bæredygtighedskravene,” siger Anna Maria Fibla Møller.

Hun understreger, at ændringen af klassificeringen ikke ændrer på afkastforventningerne eller risikoen.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022