Fra at have investeret i grønne obligationer i flere år er et af verdens største kapitalforvaltere nu hoppet over på de blå

Truede havskildpadder, ødelagte koralrev, forsvindende biodiversitet og overfiskeri er alle eksempler på, hvad man kan tjene penge på gennem blå obligationer.

Et for mange stadig ukendt og komplekst finansielt koncept, men som ifølge Stephen Liberatore, der sidder i spidsen for Nuveens esg-aktiviteter og ansvarlige investeringer, også har en lovende fremtid foran sig.

Netop derfor var den markante amerikanske kapitalforvalter, der forvalter 1100 mia. dollar for blandt andet danske pensionskasser, også blandt de første til at investerer i de blå værdipapirer. Og derfor fortsætter den med at gøre det.

“Vores opgave er at finde investeringer, som ikke kun vil genere et attraktivt afkast, men som også bruges på en måde, der stemmer overens med vores investorers værdier. Blå obligationer er et eksempel på det,” siger Stephen Liberatore.

Første gang Nuveen smed penge i en blå obligation, var da den østafrikanske øgruppe Seychellerne udstedte et af verdens første blå obligationer i 2018, der blandt andet skulle gå til at genopbygge koralrev og indføre bæredygtigt fiskeri.

Siden har Nuveen i 2023 investeret knap 60 mio. dollar i Barbados’ kystlinje. Og så lægger kapitalforvalteren i øjeblikket planer om at foretage en ny investering i Galapagos-øerne i Ecuador.

Ifølge Stepehen Liberatore er de blå obligationer en “win-win-situation”, fordi de både øger biodiversiteten i havet, hjælper forgældede regeringer ud af en økonomisk kattepine, alt i mens Nuveen har mulighed for at lave en god investering.

Faktaboks Blå obligationer Den første blå obligation, der blev udstedt af en suveræn stat, var i Seychellerne i 2018. Siden er der kommet flere til, men ikke mange. I løbet af de sidste par år er der blevet udstedt 12 nye blå obligationer, ifølge Santander. Blå og grønne obligationer ligner hinanden på flere punkter, og ifølge FN forventes markedet for blå obligationer at vokse lige så massivt, som de grønne. Siden den første grønne obligation blev udstedt i 2007, er der blevet investeret mere end 1 million milliarder dollars i grønne obligationer. Den blå økonomi er i sin helhed værdisat til 3 million milliarder dollars årligt, hvilket gør det til verdens syvende største økonomi baseret på bnp. Kilde: United Nations Global Compact, Santander, Nuveen

Når en regering som f.eks. Barbados udsteder en obligation, bliver det muligt for dem at refinansiere regeringens gæld, der ellers står som stopklods for at kunne investere i f.eks. genopbygning af koralrevet, uddyber han.

Samtidig sættes der mål for, hvor stor en del af besparelsen ved den refinansierede gæld der skal gå til bæredygtige tiltag. I tilfældet med Barbados er kravet, at 40 pct. af havmiljøet om de caribiske øer skal gøres bæredygtige.

“På den måde, er der ikke kun en miljømæssig fordel, men også en økonomisk gevinst, for i takt med at landet bliver mere bæredygtigt, bliver der også en bedre grobund for økonomisk vækst,” siger Stephen Liberatore.

Foruden at have bragt de blå obligationer til et af verdens største kapitalforvaltere har Stephen Liberatore også været med til at udvikle principperne for grønne obligationer.

Ifølge ham er blå obligationer en naturlig forlængelse af kapitalforvalterens strategi bag de grønne. Den største forskel ved de to er, at mens de grønne obligationer rejser kapital til miljøvenlige projekter på land, bruges provenuet fra de blå obligationer til miljøvenlige projekter i vand.

“Når vi investerer i havbaserede projekter, får vi en anden eksponering og en anden risiko, som hjælper med at diversificere den overordnede portefølje,” siger Stephen Liberatore.

Lande som Seychellerne, Barbados og Ecuador huser en massiv statsgæld, og derfor sættes der flere garanter op i handlen, som skal sikrer, at udstederen i sidste ende er i stand til at betale renterne af sit lån til investoren. Det er også med til at udligne risiciene i en portefølje og potentielt føre til en “meget attraktiv risiko i afkastkomponenter”, forklarer han.

Siden Nuveen begyndte at investere i de blå obligationer er både interessen og mystikken omkring dem taget til.

Blandt andet har kritikken fra både Barclays og Den Internationale Finansieringsinstitution(IFC) lydt, at der er en risiko for at, det kun er en mindre del af kapitalen, der går til bæredygtige investeringer, mens strukturen bag handlerne også er blevet problematiseret.

Selvom der ifølge Stephen Liberatore er flere fordele at fremhæve ved blå obligationer, understreger han også, at markedet er komplekst og kræver, at man tager sine forbehold.

“For os er en god blå obligationer også det, der ville være en god grøn obligation. Først skal vi vide, hvor pengene går hen, og hvordan de bruges. Men dernæst skal vi også have modtaget relevante effektmålinger og rapporteringer, så vi kan måle de fremskridt, der sker undervejs,” siger Stephen Liberatore.