Indsamling af tekstilaffald vil – i første omgang – ikke afhjælpe den store mængde tekstilaffald, vi i Europa sender til fattige lande, mener flere eksperter. Men indsamlingen er nødvendig for opbygning af genanvendelsesmarked
Fra 1. juli skal alle kommuner indsamle tekstilaffald – dvs. hullede sokker eller mølædte skjorter, som ikke kan genbruges af venner og bekendte eller sælges i nødhjælpsorganisationernes genbrugsbutikker.
Med tekstilaffaldsindsamlingen ude hos danskerne ønsker EU – som står bag lovgivningen – at mindre mængder affald ender de forkerte steder – udenfor et reguleret affaldssystem i udlandet – og bliver et kæmpe miljøproblem.
Tidligere i år viste en undersøgelse fra EU’s Miljøagentur, at mængden af aflagt tøj, vi eksporterer fra det rige Europa til fattige lande i navnlig Afrika og Asien er tredoblet på bare 20 år – til svimlende 1,7 mio. ton i 2019. Tøj, der dokumenteret risikerer at ende i et hul i en ørken i Chile eller i en enorm bunke på en strand i Afrika.
Faktaboks Indsamling af tekstilaffald Fra 1. juli skal alle danskere til at lære en ny fraktion af affald at kende, tekstil, på baggrund af EU’s affaldsdirektiv. Tekstilaffald fra erhvervslivet er blevet indsamlet siden 1. januar. 61 kommuner er tyvstartet og er allerede i gang med indsamlingen. Ifølge Miljøstyrelsen kom der i 2021 116.300 ton nye tekstiler på det danske marked.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan forventes ca. 4000-8000 ton i indsamlingsordningen om året ud af et anslået årligt forbrug af beklædning og boligtekstiler til husholdninger på over 100.000 ton.
Men selvom Danmark har rykket hurtigt og indført national indsamling af tekstilaffald inden EU’s deadline i 2025, kan vi risikere, at vores tekstilaffald fortsat bliver eksporteret til uregulerede lande, mener rådgiver og medstifter af tænketanken Tekstilrevolutionen Markus Hatting.
“Vi har stadig ikke kapaciteten til at genanvende tekstiler. Så jeg vil tro, der sker det samme som med det, der indsamles til nødhjælpsorganisationerne,” siger han.
Professor i bæredygtighed og udvikling i udviklingslande på CBS Peter Lund-Thomsen, der har fokuseret på tekstilindustrien i Sydasien de sidste ti år, er enig i, at indsamlingen af tekstilaffald umiddelbart vil blive en fortsættelse af eksport af tekstilaffald.
“Det vil jeg umiddelbart tro, for hvor skal vi gøre af det? Vi har jo ikke selv kapacitet til at behandle det affald,” siger han.
Ngo’er slipper tøjetIndtil nu har det primært været nødhjælpsorganisationer, der indsamler genbrugstøj i Europa – således også i Danmark. Dermed spiller organisationerne en stor rolle i den cirkulære økonomi for tekstil, og ifølge Børsens egen optælling havde organisationerne herhjemme tilsammen en omsætning på 385 mio. kr. fra ca. 480 genbrugsbutikker og eksport i 2021.
Nødhjælpsorganisationerne kan ca. gensælge 10 pct. af det tøj, vi afleverer til dem, og det generelle billede for organisationerne, Børsen har talt med, er, at de slipper kontrollen med de tekstiler, de ikke selv sælger i deres butikker, efter den første eksportkunde, som typisk er en mellemhandler i Danmark eller Europa. Mellemleddet er gerne en sorteringsvirksomhed, der sælger tøjet videre til salg i Europa, Afrika eller Asien.
Genbrugschef i Frelsens Hær Gert Pedersen har tidligere fortalt til Børsen, at nødhjælpsorganisationen bruger mange kræfter på at sikre gode arbejdsforhold hos de sorteringsvirksomheder, der køber overskudstøjet.
“Men det er meget svært at garantere, at der ikke er noget tøj, der havner uden for Europa,” siger han.
Selvom professor Peter Lund-Thomsen vurderer, at vores tekstilaffald fortsat bliver eksporteret, er eksporten ikke i sig selv et problem, understreger han.
“Vi skal passe på, vi ikke kommer til den konklusion, at vi skal lave et forbud mod eksport af tekstil, for det kommer an på, hvor det havner, hvem modtagerland er, og hvilken lokal kapacitet til genanvendelse, der er,” siger professoren, der netop er kommet tilbage efter et besøg i Bangladesh og Indien.
“Hvis tekstilerne f.eks. havner i et vestafrikansk land, der ikke har kapaciteten til at forarbejde dem, kan det meget vel være, det bliver dumpet på en strand, gravet ned eller brændt af,” siger han.
“Men vi kan se, at det i Indien og Pakistan har en positiv effekt på flere områder,” siger han og peger bl.a. på, at det betyder, at fattige mennesker har råd til mærketøj af relativt god kvalitet og samtidigt har flere penge til mad, fordi de f.eks. kan købe ti T-shirts for en meget billig pris. Og at genbrugstøjet skaber et marked for mikroentreprenører, der sælger brugt tøj ved vejkanten eller på lokale markeder.
“Desuden er der i Indien og Pakistan mange mellemstore virksomheder, der har specialiseret sig i at genanvende f.eks. bomuld fra tøj/tekstilaffald, der bruges i nye stykker tøj, tæpper eller sengetøj. Så jo mere tekstil, der ender i de klynger, hvor de har kapaciteten til at bearbejde det, des bedre,” siger han.
Marked skal skabesMarkus Hatting er enig i, at indsamlingen af tekstilaffald er en god idé for, at der overhovedet kan skabes et marked for genanvendelse herhjemme og i Europa, som lige nu er den store udfordring.
“Derfor er vi nødt til at indsamle tekstilerne nu – også selvom der kunne ryge mere på forbrændingen eller til udlandet, end det er tiltænkt,” mener han.
“Og så skal vi sikre os, at der ikke kommer noget tekstilaffald i første omgang, for vores overforbrug er helt sindssygt,” siger han.
Det udestår fortsat, om Miljøstyrelsens vurdering af mængderne holder stik, og om danskerne kan finde ud af at sortere det aflagte tøj.
På nuværende tidspunkt viser data fra affaldsviden.dk, at 61 kommuner allerede henter tekstilaffald hos private i dag, 10 kommuner holder deadline, mens 27 kommuner har planer om at udrulle ordningen for tekstilaffald i andet halvår 2023 eller i 2024.
