Efter kritik i en nyhedsartikel vil Forbrugerombudsmanden ikke længere bruge udtrykket greenwashing. I stedet er det op til medier at oversætte udtrykket

En pressemeddelelse fra december blev sidste gang, at Forbrugerombudsmanden brugte udtrykket greenwashing om vildledende miljømarkedsføring. Udtrykket var upræcist, lød indvendingen fra Salling Group, der var en af de fem virksomheder, der blev omtalt i pressemeddelelsen.

Det har nu fået forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til at fjerne ordet fra fremtidig kommunikation fra myndigheden.

“Der er ikke noget galt med begrebet greenwashing overhovedet, men som myndighed har vi ikke brug for det i vores pressemeddelelser. Der vil vi skrive det samme, men i et sprog, der er tættere på det, vi sædvanligvis anvender som myndighed,” siger hun.

Det møder imidlertid kritik fra Forbrugerrådet Tænk, hvor jurist Marie Frank-Nielsen kalder det meget overraskende, at Forbrugerombudsmanden vil gå væk fra at skrive greenwashing.

“Det er et ord, der beskriver problemet rigtig godt. Det er vigtigt, når man kommunikerer i en pressemeddelelse, at man tør kalde en spade for en spade. Det er et uheldigt skred, hvis man ikke vil det længere,” siger hun og peger på, at det er vigtigt at skelne mellem kommunikation til offentligheden og det juridiske sprog, hvor greenwashing som udgangspunkt ikke bliver brugt.

“Risikoen er, at folk ikke forstår budskabet, når man har fjernet det. Som jurist må jeg nok godt have lov at kalde juridisk sprog lidt kedeligt,” konstaterer hun og peger på, at skjult reklame eksempelvis også er et juridisk og et populært begreb, som bruges af Forbrugerombudsmanden.

I tilfældet med greenwashing er Christina Toftegaard Nielsen ikke bekymret for, om det er forståeligt.

“Udtrykket vildledning også gængst nok. Og medier er fremragende til at oversætte det. Det har vi intet ønske om at blande os i,” konstaterer hun.

Sagen startede, efter at Forbrugerombudsmanden i december udsendte en pressemeddelelse, blandt andet om legetøj solgt i Føtex.

“Fem virksomheder har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden. Da det er greenwashing og vildledende markedsføring, har Forbrugerombudsmanden indskærpet reglerne over for virksomhederne,” hed det i meddelelsen.

Det var denne tekst, der i Salling Groups øjne var for upræcis – særligt fordi den dækkede over en markedsføring, virksomheden allerede havde standset på eget initiativ, fordi de grundlæggende var enige i kritikken.

“Vi gør os selv store anstrengelser for at bruge ord, der er præcise. Når en myndighed benytter et ord som greenwashing, kommer vi i tvivl om, hvad de mener med det,” siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen fra Salling Group om sagen.

Han understreger, at virksomheden ikke har rettet henvendelse om brugen af ordet, men først anfægtede det under et interview med mediet Detailwatch. Han vil imidlertid ikke kommentere den nye politik fra Forbrugerombudsmanden.

Antallet af klager og sagsanlæg om greenwashing er stigende. Kritikere tvivler på, at myndighederne kan følge med og frygter, at det mindsker bøderne

Fra 16 nye sager i 2019 til 95 stk. i 2022. Så stejl er stigningen i antallet af nye sager om greenwashing, der er anmeldt til Forbrugerombudsmanden. Hertil kommer sager hos Fødevarestyrelsen og civile retssager. Advokater og Forbrugerrådet Tænk oplever også den kraftige stigning og advarer mod lange behandlingstider.

“Der er virkelig stor interesse for området og et stort ønske om, at vi fortæller om lovgivningen. Derfor er der både stigninger i antallet af klager og i antallet af henvendelser med spørgsmål,” konstaterer Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen.

Den voldsomme stigning i antallet af greenwashing-anklager er også tydelig på landets advokatkontorer og handler ikke blot om sager, der anmeldes hos Forbrugerombudsmanden.

“I 2022 havde vi tre eller fire gange så mange sager som i 2021. Og før det havde vi stort set ingen,” siger advokat og partner i Bech-Bruun Claus Barrett Christiansen.

Han vurderer, at halvdelen af selskabets markedsføringssager i dag handler helt eller delvist om miljøpåstande, mens sagerne før 2020 stort set ikke eksisterede. Blandt hans sager er blandt andet Danish Crowns sag i landsretten om brugen af udtrykket “klimakontrolleret gris” og Mercedes-Benz’ meget omtalte sag ved Forbrugerombudsmanden om en reklame om vedvarende energi på virksomhedens fabrikker.

I dag er Forbrugerombudsmanden ved at behandle sager om 25 virksomheder, mens andre sager venter på at blive taget op af myndigheden. En af de 25 virksomheder er Berthelsen Pejsevarme. Her er medejer Anne Marie Berthelsen overrasket over, at virksomhedens sag stadig ligger til behandling hos Forbrugerombudsmanden efter en klage i marts 2022.

“Jeg troede, sagen var lukket, og de havde godtaget vores forklaring, da vi ikke hørte mere,” siger hun med henvisning til, at virksomheden i september besvarede spørgsmål fra Forbrugerombudsmanden om sagen.

“Nu bliver jeg da lidt bekymret, når du fortæller mig, at sagen stadig er åben,” fortsætter hun.

Når produkter vaskes grønne

Forbrugerrådet Tænk, der følger området tæt og blandt andet selv har været med til at anmelde virksomheder til Forbrugerombudsmanden, genkender tendensen.

“Vi oplever selv, at der er rigtig mange sager i systemet i øjeblikket, og vi får også selv flere henvendelser på området. Der er desværre fremgang i antallet af sager, nok fordi flere bruger begreber som bæredygtighed i deres markedsføring i dag,” vurderer Jurist Marie Frank-Nielsen.

Hun peger også på, at den store mængde sager hos Forbrugerombudsmanden i dag medfører lang sagsbehandlingstid. Blandt andet venter hun på afgørelse af sager fra foråret 2021, hvor tøjvirksomhederne Stylepit og Miinto er anmeldt for greenwashing.

“Det er uhensigtsmæssigt, at sager som disse ikke er afgjort endnu. Det bliver for alvor problematisk, når man begynder at overskride forældelsesfrister, fordi sagsbehandlingen trækker ud,” siger hun.

Forbrugerombudsmanden har gennem finansloven fået tilført 28 mio. kr. ekstra fordelt over årene 2022-2025, blandt andet for at imødegå den voksende bunke greenwashing-sager. Det har ifølge Forbrugerombudsmanden medført, at sagstypen i dag har et dedikeret team på fem medarbejdere.

Der tegner sig imidlertid et billede af, at de danske myndigheder ikke kan følge med væksten i sager om greenwashing, vurderer advokat og partner i Liga Law, Jane Frederikke Land, der er en af landets førende specialister i sager om grøn markedsføring. Det kan i sidste ende blive et problem for retssikkerheden, mener hun.

Faktaboks Greenwashing hos Forbrugerombudsmanden Sager om vildledende
markedsføring behandles af Forbrugerombudsmanden. Det gælder blandt andet sager om miljøpåstande – såkaldt
greenwashing. Myndigheden har oplevet
en stor stigning i antallet af sager over de seneste år. Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden 95 klager, mens de første
fem klager i 2023 var indløbet
i første halvdel af januar. Kilde: Forbrugerombudsmanden

“Det, vi ser, er, at de afgørelser, der kommer, har ligget hos Forbrugerombudsmanden ret lang tid,” siger hun.

Forbrugerombudsmanden vurderer på baggrund af de midler fra finansloven, at myndighedens nuværende ressourcer er tilstrækkelige.

“Det er min opfattelse at vi altid vil kunne bruge flere ressourcer, men det er ikke usædvanligt for håndhævende myndigheder. Med de ressourcer vi har i dag, skulle vi gerne kunne påvirke markedsføringen,” vurderer Christina Toftegaard Nielsen.

Jane Frederikke Land fremhæver imidlertid, at den lange sagsbehandling kan få direkte effekt på, hvilke straffe der kan gives, hvis et selskab overtræder lovgivningen.

Dels har sager hos Forbrugerombudsmanden en forældelsesfrist på to år, før de helt må frafaldes. Dels skal sager, der efterfølgende skal politianmeldes også være færdigbehandlet hos Politiet uden større forsinkelser – og også her spiller samarbejdet med Forbrugerombudsmanden ind. Hvis sagerne ikke afsluttes rettidigt kan det betyde strafnedsættelse på 50 pct. af bøden.

Det var præcis det, der skete, da Københavns Byret i december idømte en influencer en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven. Retten fandt, at en passende bøde var 45.000 kr., men bl.a. på grund af lang sagsbehandlingstid blev straffen nedsat.

Det bliver for alvor problematisk, når man begynder at overskride forældelsesfrister, fordi sagsbehandlingen trækker ud Jane Frederikke Land, partner, Liga Law

“Det er noget, vi ser i rigtig mange sager i hele retssystemet i øjeblikket,” siger Jane Frederikke Land og tilføjer:

“Vi står i en situation, hvor både tilsynsmyndighederne og domstolene er pressede, og sagsbehandlingen er lang.”

Hos Forbrugerombudsmanden prioriterer man de sager, der umiddelbart lægger op til en politianmeldelse, så de bliver behandlet i tide til, at en evt. bøde kan udstedes i tide, fremhæver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hun peger på, at der endnu ikke er greenwashing-sager, hvor straffen er blevet reduceret som følge af sagsbehandlingstiden.

“Sagsbehandlingstiden afhænger af, hvor vanskelig sagen er, og bl.a. også om vi skal trække på andre myndigheder i behandlingen af den. Vi har sager, der ligger i kø til at blive vurderet, men ikke i et omfang, hvor vi er bekymrede over det,” siger Christina Toftegaard Nielsen.

Hun vurderer – trods den stigende mængde sager – at køen til behandling ikke vokser, fordi nye ressourcer har sat tempoet op.

Myndigheden har imidlertid for nylig ændret praksis, så fremtidige sager om vildledende udsagn som udgangspunkt vil blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at der er tale om vildledning.

Også Fødevarestyrelsen behandler sager om greenwashing. Her oplyser myndigheden, at 29 af i alt 41 anmeldelser siden 2020 er behandlet. 24 af sagerne handlede imidlertid om den samme virksomhed, oplyser styrelsen, som ikke oplyser, om der er tale om en stigning over de seneste år.

Fødevarestyrelsen oplyser, at myndigheden venter at afslutte de 13 resterende sager, inden de falder for forældelsesfristen.

chos@borsen.dk