Reglerne for greenwashing levner ringe plads til at reklamere for grønne tiltag, mener partner i Bech-Bruun, Claus Barrett Christiansen, mens Forbrugerombudsmanden og en branchekollega opfordrer til at dokumentere sine udsagn
Hvornår er et produkt grønt nok til, at det repræsenterer en “grøn revolution”? Og hvor stor skal en CO2-reduktion være, før man reklamerer med den?
Det er nogle af de centrale spørgsmål i de greenwashing-retssager, der netop nu er optakt til. Og svaret er for uklart, mener advokat i en række af den type sager, Claus Barrett Christiansen, partner i Bech-Bruun.
“Hvornår må man gøre opmærksom på, at man er i gang med noget, der er godt for miljøet? Hvornår er noget en revolution, og hvornår er der tale om en lille revolution? Vi leder efter standarden for, hvordan man må kommunikere tingene. Der har Forbrugerombudsmanden en meget hård linje,” siger han.
Forenklede budskaberHan peger blandt andet på, at de tekniske forhold for biler, landbrugsprodukter eller byggematerialer kan være svære at redegøre for i detaljer, men at virksomheder ofte opsummerer et skridt i en grønnere retning med ord som “grønnere”. Og det er netop her, at virksomhederne kolliderer med retningslinjerne.
“Hvordan kommunikerer du, at du forventer, at batterierne kan genbruges i fremtiden, men at de ikke kan det i dag? Eller forklarer, at solfangere til produktion af grøn solenergi kan genbruges 100 pct. om 10 år, når man ikke har teknologien endnu?,” spørger han.
Hos Forbrugerombudsmanden er der imidlertid ikke tvivl om, at reglerne er klare, oplyser Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
“Efter min mening er det forbud, som markedsføringsloven indeholder mod vildledning meget enkelt at overholde. Virksomheder må blot ikke lyve i deres markedsføring eller give et fejlagtigt indtryk af deres produkt,” siger hun og fortsætter:
“Hvis virksomhederne vil overholde det, skal de blot nøjes med at oplyse, hvad de faktisk gør i stedet for at overdrive,” konstaterer hun og peger på, at meget generelle udtryk som “bæredygtig” ofte medfører overdrivelser.
Guide møder kritikHun peger samtidig på, at Forbrugerombudsmanden har udgivet en kvik-guide, der skal klargøre reglerne på netop det område.
Tilbage hos Claus Barrett Christiansen virker kvikguiden imidlertid ikke opklarende. Han mener, at der reelt er tale om nye regler i forhold til de retningslinjer, som kvikguiden skulle være en guide til.
“Det er ikke så hensigtsmæssigt at lave en guide, der i virkeligheden går meget længere end de eksisterende regler. Samtidig forklarer den mindre, end man gjorde i de gamle retningslinjer for grøn markedsføring,” siger han.
For en anden advokat med speciale i området, Jane Frederikke Land fra Liga Law, ser billedet noget anderledes ud. Hun peger på, at det er et kompliceret område, men opfordrer til, at virksomhederne sætter sig bedre ind i reglerne.
“Mange virksomheder laver markedsføring og kan bagefter komme i en situation, hvor de skal dokumentere det. I stedet bør de kigge på, hvad de har af dokumentation for deres klima- og miljøarbejde. Ud fra det, kan de så se, hvilke påstande de kan komme med,” siger hun.
Overblik Grøn markedsføring Reglerne for grøn markedsføring er senest beskrevet i Forbrugerombudsmandens kvikguide fra 2021. Her fremhævede Forbrugerombudsmanden især ordet “bæredygtig”, der ifølge kvikguiden er meget svært at dokumentere. Fødevarestyrelsen og civile retssager behandler også sager om såkaldt greenwashing. Fødevarestyrelsen har i dag 13 sager under behandling.
Den anden store udfordring er ifølge advokaten, at mange virksomheder bruger generelle udsagn i deres markedsføring, som f.eks. “Vi er grønne”, “Vi har det mest klimavenlige produkt”, eller “Vores virksomhed er bæredygtig”.
“Man skal tale om helt konkrete miljøudsagn, som man kan dokumentere til bunds. Der er langt større risiko for vildledning ved generelle udsagn,” siger hun.
Claus Barrett Christiansen mener imidlertid, at usikkerheden og en striks fortolkning i danske myndigheder kan afholde virksomheder fra grønne tiltag eller fra at kommunikere om dem.
“Selvfølgelig får nogen noget ud af at være i front, men det er ikke nødvendigvis profitabelt, og risikoen er stor. Du kan ligge og vente i mellemlaget, mens nogle andre tager tæskene for at gå foran og for at kommunikere om det. Det tror jeg, at mange virksomheder foretrækker i dag,” vurderer han.