Netværk er i højsædet ved verdens største motionsløb
Transport- og logistikfirmaet DHL har gennem 20 år sponsoreret og lagt navn til motionsløbet DHL-stafetten. I aften og frem til og med fredag løbes der i København, torsdag og fredag i Aalborg. ?Billedet er fra sidste års løb. PR-foto
AVISEN Af
For 34. år i træk samler motionsløbet DHL-stafetten tusindvis af danske virksomheder til idræt og hygge

I forrige uge var det Odense, i sidste uge Aarhus og i denne uge er det København og Aalborg, der afvikler deres afdelinger af verdens største motionsløb, DHL-stafetten med 120.000 deltagere alene i hovedstaden og op mod 200.000 i alt.

Dorte Vibjerg, direktør i løbeklubben Sparta, der arrangerer løbet i Fælledparken på Østerbro , glæder sig over, at løbet endnu engang tiltrækker så mange deltagere.

"Rent deltagermæssigt ligger vi på samme niveau som sidste år, hvilket i den grad er acceptabelt. Sidste år havde vi omkring 4500 deltagende virksomheder. Det regner vi bestemt også med at nå op på i år," siger Dorte Vibjerg.

Men det er ikke kun virksomheder, der deltager. Nogle af løberne kommer fra fem af de største universiteter i landet. De har besluttet sig for at gå sammen og lave en universitetsdyst. Det drejer sig om Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, samt Roskilde og Aalborg Universitet.

"De fem universiteter kommer tilsammen med omkring 4500 deltagere. Det er et sjovt initiativ, for universiteterne har selv fået den dyst på benene. Og det er i år blevet lidt af en trend, at man ikke bare løber og snakker internt, men også bruger arrangementet til at skabe et eksternt netværk," siger Dorte Vibjerg.

På tværs af brancher

At virksomheder kan møde hinanden på tværs af branchern har altid været en del af DHL-løbet. Men Sparta-direktøren vurderer, at det generelt er kommet mere i fokus de seneste år.

"Folk er simpelthen begyndt at lave et event inde i vores event, hvilket er en positiv udvikling. I stedet for at bygge et lille løb op selv, så går de ind og bruger vores i forvejen velfungerende løb til at netværke med andre virksomheder, samtidig med at de markedsfører sig selv," siger Dorte Vibjerg.

Ifølge løbsdirektøren forsøger Sparta hvert år at forbedre arrangementet. Sidste år bestod det blandt andet i, at der blev sat et stort grilltelt op. I år er løbeklubben dog gået i en lidt anden retning.

"Forud for årets løb har vi været meget aktive på de sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram," siger Dorthe Vibjerg.

Derudover har Sparta videreudviklet sin app til smartphones, så man ikke længere kun kan se et kort over området.

"I år har vi fået det sådan hen, at man også kan tjekke sine løbstider på telefonen", siger Dorte Vibjerg.

Med 1294 tilmeldte hold har Region Hovedstaden igen i år det største fremmøde. Herefter følger Københavns Kommune med 961 hold og Novo Nordisk tager tredjepladsen med 872 hold. Blandt starttalerne til årets løb er politikerene Nick Hækkerup og Frank Jensen (S) og direktør for DHL Jesper Nielsen.

ladu@borsen.dk

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vulkanudbrud lukker to lufthavne på italiensk ferieø

Tivolidirektøren nægter at blive hjemme

Vandretur uden for turistruten i det colombianske højland

Volvo tilbagekalder 503.000 biler efter brand ved motoren

Hedgefond-kongen der shorter den fossile økonomi

Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen

Tiffany-smykker fra en anden verden