Islandsk serum får kunderne til at betale 930 kr. for en lillebitte flaske
AVISEN Af
Selvom prisen er eventyrlig høj, er der ikke magi i flaskerne, bare virkning, siger islandske Bioeffect, der netop nu oplever massiv efterspørgsel på grund af to Hollywood-stjerner, som sandsynligvis slet ikke kender mærket. Her er historien bag hypen, effekten og prisen

"Nu husker du at få svar på, hvorfor det er så pokkers dyrt," minder min chef om, da jeg er på vej til Island for at se nærmere på ansigtsserummet Bioeffect, der koster 930 kr. for en flaske med 15 milliliter.

Måske findes en del af svaret i et 2000 kvadratmeter stort drivhus placeret en halv times kørsel fra lufthavnen Keflavik i dét, der minder om et råt og utæmmet månelandskab.

Man er mindre end lillebitte blandt de mandshøje, skarpkantede lavasten, som ligner noget, der er kastet rundt i en dinosaurkrig, men ikke desto mindre er kulissen for en hudplejesucces, der både bliver talt om i glitrede internationale magasiner og blandt uvildige forskere, som løbende publicerer dokumentation for behandlingens effekt. Fælles for dem er, at de virker mere end bare jævnt begejstrede.

Som hudlægen dr. Ronald Moy, tidligere præsident for The American Academy of Dermatology, der i en artikel om Bioeffect skriver: "It's the most amazing thing I've seen". Eller den anerkendte britiske skønhedsanmelder Sali Hughes, som vier to helsider til serummet i bogen "Pretty Iconic", hvor hun beskriver effekten på sin hud som synlig fugtmæt og ekstra blød efter få dages brug.

Den afgørende ingrediens i Bioeffect, dén de jubler over, hedder EGF, som står for epidermal growth factor - et såkaldt cellekommunikerende vækstfaktorprotein. Vores egen hud indeholder allerede proteinet, hvis niveau daler med alderen - men ved at smøre det på, er det muligt at øge mængden af hudens kollagen, som har hovedansvaret for frisk og fyldig hud. EGF har tidligere været omgivet af kontroversielle teorier og bekymringer i forhold til kræftceller – om stoffet potentielt kunne motivere syge celler til at vokse, men det har siden vist sig ikke at være rigtigt.

Brug af vækstfaktorer er langtfra nyt. I 1986 fik forskerne Stanley Cohen og Rita Levi-Montalcini Nobelprisen for deres opdagelse af vækstfaktorer til medicinsk anvendelse af især brandsårspatienter. Noget, der straks fik hudlæger til at spekulere i en mulig effekt på almindelig hud – også selvom EGF kun kan fremdyrkes i noget levende som hud eller bakterier. Plastikkirurg dr. Gregory Bays Brown var først til at tage udfordringen op med mærket Révive, hvis EGF-serum koster 9000 kr.
 
En omgang babyhud

Herhjemme lukker folk enten øjnene for prisskiltet eller laver en benhård prioritering, for salget af Bioeffect "går godt", som det stilfærdigt lyder fra det danske kontor. Godt dækker over en stigning på 50 pct. i løbet af det sidste år hos Magasin på Kgs. Nytorv, som er det sted, hvor der langes flest flasker over disken.

Et salg, der sandsynligvis er hjulpet på vej af to aktuelle og mere end almindeligt flothudede superstjerner: Sandra Bullock og Cate Blanchett – og det selvom de sikkert aldrig har hørt om Bioeffect. Hvad de til gengæld lader alle andre høre om, er en opsigtsvækkende skønhedsbehandling, der involverer vækstfaktorproteinet EFG.

De to aktuelle "Ocean's 8"-skuespillere deler deres begejstring i alt fra tv til Vogue, og dét har i øjeblikket en betydning for islandske Bioeffect, selvom de ikke bliver nævnt med et ord.

Behandlingens officielle navn er en Hollywood EGF-behandling. EGF som det føromtalte vækstfaktorprotein, men i dette tilfælde udvundet af huden fra babyer. Helt præcist den hud, der bliver skåret af, når drengebørn bliver omskåret ...

Inden kaffen for alvor ender i den gale hals, skal det siges, at det ikke er selve forhuden, der bruges, men stamceller, som udvindes herfra. Dem blander hudspecialist Giorgia Louise (hun er udråbt til at være blandt New Yorks bedste behandlere) i sine behandlinger, og det er altså resultaterne af den behandling, der har gjort Cate Blanchett og Sandra Bullock ekstatiske.

Da talkshowvært Ellen DeGeneres for nylig spurgte 53-årige Sandra Bullock om effekten, svarede skuespilleren foran publikum og rullende kameraer sådan her: "Når du ser, hvad det her gør for din hud, så vil du også sige: give me the penis".

Klippet har fået over seks millioner likes på Instagram, hvor The Ellen Show har lagt det op med denne kommentar fra DeGeneres: "Sandra Bullock fortæller sin hemmelighed bag at se ung ud. Jeg tror, jeg springer over".

Det er talkshowværten sandsynligvis ikke alene om, selvom telefonen angiveligt skulle være rødglødende hos Giorgia Louise.

Og det er netop, fordi mange instinktivt finder det frastødende at gøre som Bullock og Blanchett, når der er dele af babyhud involveret, at deres udsagn har fået den internationale presse til at rette spotlyset mod den islandske – og anderledes harmløse – løsning.

Frem for at dyrke vækstfaktorprotein i bakterier eller få det fra menneskeligt væv har de i Island fundet på en anden løsning, og det er den, vi nærmer os i drivhuset på lavamarken.

Bioeffects gyldne idé er gemt i genmodificeret byg, der bliver brugt som en slags rugemor for vækstfaktorproteinet, så serummet bliver plantebaseret.

Moderfirmaet til Bioeffect, ORF Genetics Ltd., var i udgangspunktet i færd med at lave plantebaserede, gensplejsede proteiner til medicinsk forskning, da de opdagede den effekt, det kunne have på huden.

Forklaringen er langhåret, men konklusionen kort: man køber den menneskelige vækstfaktorproteinkode fra en database og oversætter den til en plantekode, som bygplanten forstår. Derefter kan man i det 2000 kvm store drivhus langt ude på lavamarken dyrke den særlige bygplante og udvinde EGF-proteinet fra den for derefter at blande den i alt fra øjencreme til små flasker med koncentrerede serumdråber.
 
Så hvordan virker det?

Der er hudplejeingredienser, vi gerne vil have til at trænge ned i huden, og så er der dem, vi absolut ikke ønsker helt derned. Tænk bare på solbeskyttelsesfiltre og makeup. Hudbarrieren fungerer da også som et værn, der ikke bare lige er til at passere.

Så hvad siver ind, og hvad vil vi overhovedet have til at sive ind? Det vil vi eksempelvis gerne, at både A-vitamin, frugtsyrer og proteiner som vækstfaktorproteinet gør.

Det kan kræve det, der populært kaldes for en dominoeffekt:

"Når et lag celler har fået et skud EGF, bruger de, hvad de skal, og giver stafetten videre til næste lag," forklarer chefforsker hos Bioeffect Björn Övar om måden, hvorpå man får effekten derned, hvor kollagen bliver produceret i huden.

Hudlæge dr. Martina Kercher er enig. Hun er professor i dermatologi ved universitet i Hamburg og har lavet en uvildig undersøgelse af det islandske vækstfaktorprotein:

"Vækstfaktorproteinet, altså EGF-molekylet, er i stand til at få hudens celler til at påvirke deres underbo-celler, så virkningen når derned, hvor kollagen og elastin bliver lavet".

Kollagen er hudens vigtigste byggesten, og når der er nok af den, vil man typisk opleve en mere fyldig og friskere hud. Noget mange er villige til at betale for. Også markant mere, end hvad normal hudpleje koster. Prisen har Bioeffect heller ikke tænkt sig at ændre på.

Spørger man Björn Övar er både forskningstimer og lokal produktion i Island med til at holde prisen oppe.

"Det serum, du køber fra os i dag, er ikke på samme niveau, som da vi udkom i 2010. Vi dygtiggør os konstant. Det er det, vi tænder på og ikke har tænkt os at stoppe med". 



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats

    Porsche advarer britiske kunder om prisstigning på 10 pct. ved hårdt brexit

    Ole Troelsø i audiens på verdens mest berømte vingård, hvor en flaske kan koste flere millioner

    Danske topchefer kritiseres for løn, der runder 50 millioner – i USA tjente verdens ti rigeste hedgefondchefer over 50 milliarder i 2018