Det sker i dag: Svensk hvidvaskrapport lander
Foto: Ints Kalnins / Ritzau Scanpix
Det skal du holde øje med Af
Svensk hvidvaskrapport

Swedbank kommer med resultat af en ekstern undersøgelse, der har belyst overførsler i Baltikum.
Ifølge svenske medier trækker sagen tråde til Danske Banks hvidvasksag i Estland.

Tal over ejendomssalg

Danmarks Statistik har opgjort ejendomssalget i fjerde kvartal 2018.

EU-topmøde i Bruxelles

EU's stats- og regeringschefer fortsætter i dag topmødet i Bruxelles. Her skal de blandt andet fejre 25 års-jubilæet for EØS-aftalen med Norge, Lichtenstein og Island, hvis regeringschefer derfor er inviteret med til mødet.

Efter topmødet er der pressemøde med kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk dels for dansk presse afsluttende doorstep med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Xi Jinping i Italien

Kinas præsident Xi Jinping indleder i dag tre dages besøg i Italien. Her skal et nærmere samarbejde omkring det kinesiske silkevejsprojekt, Belt and Road Initiative, drøftes. Formålet er at udvide infrastrukturen for bedre at forbinde Kina med resten af Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa, mens Italien er interesserede i projektet pga. landets økonomiske problemer.