TV2-vært stopper: Jeg er for dårlig
Foto: Scanpix
Medier  
Efter bare tre måneder som skærmtrold på TV2 Nyhedernes udsendelse klokken 22 siger Anders Krab-Johansen farvel til skærmen.

"Jeg har ikke været god nok," siger Anders Krab-Johansen til MediaWatch.

Anders Krab-Johansen sagde tidligere i år farvel til en stilling som nyhedschef på dagbladet Politiken for at blive tv-vært.

Den 1. februar tiltrådte han så en kombinationsstilling på 22-nyhederne som både skærmtrold og redaktionschef. Allerede nu takker han af, men kun fra værtsdelen. Han fortsætter som chef.

"Jeg blev enig med mig selv og min chef om, at det ikke fungerede med mig som vært," siger Anders Krab-Johansen til MediaWatch.

/ritzau/