Teknologi kommer i bølger, også på samfundsplan. I nogle perioder arbejder vi på små forbedringer, andre gange tager vi syvmileskridt mod automatisering, hastighed og evnen til at trække værdi ud af data.
Kunstig intelligens er uden tvivl et af de syvmileskridt. Overalt i verden eksperimenteres lige nu med avancerede algoritmer, der kan løse komplekse problemer. Hjemme i stuerne sidder millioner af mennesker og leger med Chat GPT og Dall-E.
Ud over i mange private virksomheder bruges kunstig intelligens allerede i sundhedssektoren, uddannelsessektoren, Forsvaret, Politiet, retsvæsenet og mange dele af den borgernære administration.
“Ambition handler om at sætte retning, stille krav og sikre såvel finansiering som fælles forpligtelse
På den ene side har kunstig intelligens sat gang i den menneskelige forestillingsevne som aldrig før, og det er godt. Grundtvig sagde, at mennesket er en “mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde Slægter”.
Nu står vi pludselig med en ny teknologi, som selv kan lære af sine egne erfaringer. Det er alt andet lige et kvantespring i den teknologiske udvikling, som giver os helt nye muligheder for at tænke nyt.
På den anden side er der brug for langt mere end knopskydning og inkrementelle forbedringer, hvis vi som samfund skal udnytte denne revolutionerende teknologi.
Jovist er det herligt, at der bliver eksperimenteret i alle kroge og hjørner, men der er også brug for en fælles retning, så vi som samfund er sikre på, vi fokuserer vores energi på de største og vigtigste problemer.
Selv om Danmark er et lille land, har vi oparbejdet en unik position, når det gælder digitalisering. For dette skylder vi især en stor tak til Den Digitale Taskforce, som gennem 00’erne spillede en afgørende rolle i skabelsen af den moderne digitale velfærdsstat ved at bygge bro mellem stat, regioner og kommuner.
I de seneste år er også EU kommet ind i kampen, senest med vedtagelsen af forordningen om kunstig intelligens. Selv om det er glædeligt, at EU har handlet resolut på dette felt, er det europæiske samarbejde dog langtfra nok til, at vi som land kan udnytte kunstig intelligens på et samfunds- og konkurrencemæssigt plan.
Vi skal med andre ord selv bane vejen for den kollektive skaberkraft. Den britiske regering har lanceret en national strategi for kunstig intelligens, der skal gøre briterne til en “global superpower” i den digitale økonomi. Vi foreslår at gøre det samme.
En dansk national taskforce for kunstig intelligens skal som minimum løfte fire vigtige opgaver:
For det første skal en national taskforce bidrage til at prioritere de indsatsområder, hvor AI kan bruges til at revolutionere velfærdsstatens kerneområder. Et skrækscenarie i den offentlige digitalisering er nemlig, at vi ender med overlappende løsninger eller en række enkeltstående “dimser”, der ikke giver velfærdsområderne det løft, de så hårdt trænger til.
For det andet skal vi sammen sikre tilliden til kunstig intelligens – ikke mindst den del, der handler om generativ AI. Netop fordi kunstig intelligens kan “tænke selv”, er det helt afgørende at skabe åbenhed og transparens omkring disse potente modeller og udvikle løsninger til at sikre en grundig validering af deres output.
For det tredje har vi brug for langt hurtigere at kunne udvikle og ikke mindst kvalitetssikre AI på vores egne data – eller på data, som ligner dem rigtig godt. Det stiller nye krav til de analysemiljøer, som myndigheder stiller til rådighed. Men det stiller også krav om, at vi supplerer med en samlet strategi for brugen af data, som i tilstrækkelige mængder og i rette kvalitet bliver en forudsætning for at kunne træne kunstig intelligens – vel at mærke uden at gå på kompromis med anonymiteten.
Endelig skal en national taskforce for kunstig intelligens sørge for at aktivere alle dele af samfundet. Også private aktører og ikke mindst universiteterne. De særlige udfordringer forbundet med generativ AI skærper behovet for at trække på kompetencer på tværs af samfundet og løse de svære ting sammen. Transformativ innovation kan kun skabes, hvis alle er med, og vi løfter i samlet flok. Hvorfor sidde i hver sit glastårn, når vi kan sidde ved samme bord?
Vi er som samfund nødt til at være mere ambitiøse end at overlade udviklingen til lokale ildsjæle og puljeordninger, hvor myndigheder kan søge midler til pilotafprøvninger. Ambition handler om at sætte retning, stille krav og sikre såvel finansiering som fælles forpligtelse.
Derfor en opfordring til den danske regering: AI-revolutionen er allerede i gang. Lad os samle vores kræfter med det samme.
