Skab synlighed med Børsen Gazelle

Få mest muligt ud af jeres gazellestatus

5 gode råd til at skabe synlighed om jeres virksomhed

Titlen som Børsen Gazelle er en anerkendelse af jeres imponerende præstation som virksomhed, og gazellerne associeres med troværdige, hårdtarbejdende og succesrige virksomheder. Det synes vi er værd at skilte med. Derfor har vi samlet fem gode råd til, hvordan I bedst kan udnytte jeres nye gazellestatus og skabe synlighed om jeres virksomhed. Derudover har vi sammensat en eksklusiv “synlighedspakke” kun for dette års gazeller, der kan hjælpe jer med at skabe synlighed hos Danmarks mest værdifulde målgruppe.

1. Brug ”Tillykkebrevet”
Hvis I ikke allerede har gjort det, så tag et billede af ”Tillykkebrevet”, og del det på virksomhedens sociale medier – brug gerne hashtagget #BørsenGazelle2020. Fortæl, hvad det betyder for jer at blive Børsen Gazelle, og hvordan I har opnået jeres nye status. Husk at få kollegerne til at dele og like jeres opslag, så det kommer ud til flest muligt, herunder også jeres kunder og samarbejdspartnere.

 

2. Udnyt autosignaturen
Jeres kolleger og medarbejdere sender dagligt masser af e-mails til kunder og samarbejdspartnere. En kort sætning i autosignaturen, der fortæller, at I er Børsen Gazelle 2020, sikrer jer synlighed og gør opmærksom på jeres præstation.

 

3. Skilt med gazellelogoet
Hvis I har købt gazellepakken, får I adgang til at bruge dette års gazellelogo. Det kan I med fordel lægge på forsiden af jeres hjemmeside og i medarbejdernes autosignatur. I autosignaturen kan logoet linke til en artikel på jeres hjemmeside, hvor I fortæller, at I er Børsen Gazelle 2020. Som en del af gazellepakken får I også en smuk statuette til kontoret. Statuetten er det fysiske bevis på jeres succes. Stil den derfor synligt i et rum, hvor jeres kunder og samarbejdspartnere kommer og tydeligt kan se den.

 

4. Del diplomet på de sociale medier
Tag et billede af diplomet, og del det på de sociale medier – husk igen hashtagget #BørsenGazelle2020. Få også kollegerne til at dele budskabet. Algoritmerne på de sociale medier fungerer sådan, at jo flere der deler og liker dit opslag, jo flere viser mediet opslaget til.

 

5. Synliggør virksomhedens gode historier
Alle har historier, der er værd at fortælle. Selv om det set inde fra virksomheden kan være svært at se, hvad der er interessant for omverdenen, er det vores oplevelse, at virksomheder altid gemmer på masser af gode historier. Og som gazellevirksomhed er I jo en succeshistorie i jer selv. I kan med fordel synliggøre jeres status ved at fortælle nogle af de gode historier, som jeres virksomhed gemmer på, og som har været årsag til, at I kan kalde jer Gazelle 2020. De gode historier kan gemme sig i alt – lige fra de dedikerede medarbejdere, der står bag udviklingen af jeres produkt, til den forskel, som jeres produkt har gjort for andre.
På Børsens kommercielle redaktion, Børsen Creative, hjælper vi virksomheder med at finde, producere og dele disse gode historier med udgangspunkt i jeres virksomhedsstrategi, værdier og målsætninger. Det kaldes annoncørbetalt indhold. Historierne kan bruges på Børsens platforme og på jeres egne, f.eks. website, sociale medier og nyhedsbreve, som en del af jeres content-strategi.

 

Gazellesynlighedspakke

  • 1 printannonce*
    Placering i 1. sektion (man-tors)
  • 50.000 bannereksponeringer på borsen.dk**
    Format: desktop/tablet 300×250 px, mobil: 320×160 og 300×250 px

Pris: 15.000 kr. ekskl. moms

Kontakt Jesper Nordlund på 72 42 50 31 eller jeno@borsen.dk, og hør, hvordan synlighedspakken kan hjælpe dig til øget opmærksomhed på din virksomhed.

Synlighedspakken sælges udelukkende til Børsens gazellevirksomheder 2020. Kampagnen afvikles i januar 2021.

*Børsen vælger placering og udgivelsesdag. Annoncør leverer annoncen.
**Annoncør leverer bannermateriale.