SENESTE NYT KURSER Bliv kunde

Her er teknologien, som giver økonomiafdelingen mest værdi fremover

Virksomheder og CFO’er i hele verden er mere end udfordrede, når de skal vælge den rette teknologi, der bedst understøtter hele økonomiafdelingens behov. Finans er den afdeling, som gavnes mest af smart adgang til data. Men visheden om, at innovation og vækst i endnu højere grad fremover defineres af den rette teknologi, stiller store krav til jer som virksomhed.

Ifølge en af vores seneste undersøgelser her i Workday er de største barrierer for udvikling: Begrænset adgang til data og medarbejdernes manglende færdigheder. For eksempel indrømmer 64 % af CFO’er, at det kan tage flere uger eller måneder at få resultater fra

medarbejderne i slutningen af en rapporteringsperiode. Samtidig er kun 31 % CFO’er sikre på deres teams evne til at skitsere forskellige scenarier.

Teknologi, der bringer operationelle, finansielle og medarbejder-data sammen, er den bedste måde at speede udvikling og transformation op på. På den måde får I hurtigere planlægning, bedre analyser og handling og beslutningstagning i realtid.

Med de færdigheder kan medarbejderne i finansafdelinger bedre understøtte operative
beslutninger og fungere mere som en strategisk forretningspartner.

Hvilke teknologier tilfører mest værdi i de næste to til tre år?

Innovation og vækst vil blive drevet af teknologi mere end nogensinde før, og finansafdelingen vil få mest gavn af teknologien. Under pandemien indså mange
virksomheder, at deres gamle systemer ikke kunne reagere på udfordringerne ved en global nedlukning, hvor hjemmearbejde blev en realitet fra den ene dag til den anden. Med et stigende fokus på ESG (Environment, Society, Governance) og en mere strategisk rådgiverrolle i virksomhederne higer CFO'er og deres teams efter transparens, højkvalitetsrapportering, regnskaber og resultater i realtid.

Med det in mente bør CFO'er investere i cloud-baserede teknologier, machine learning, ML, og AI. De tre elementer skal være deres vigtigste, teknologiske prioritet de næste to til tre år. Det ved de fleste ledere allerede godt ifølge vores undersøgelse: Næsten to tredjedele af CFO'er (60 %) investerer i at transformere økonomifunktionerne i Skyen og implementere AI og ML.

Automatisering og ML kan reducere arbejdsbyrden for økonomiteams – især når det kommer til ressourcekrævende driftsopgaver som dataindtastning og transaktionsbehandling. Men med innovation og bedre teknologi kan økonomiafdelingen arbejde mere effektivt og tilføre virksomheden markant mere værdi.

Hvordan identificerer CFO’er, hvilke teknologier der er nødvendige i deres egen økonomiafdeling?

Inden for virksomhedens rammer er transparens en topprioritet. Det gælder ikke kun for finansielle data, men også for oplysninger om medarbejdere og data om driften. Derfor kan økonomiteams med fordel starte med omhyggeligt at vurdere, om deres systemer giver dem tilstrækkelig let adgang til data. Hvis man kigger på investeringer i teknologi, sagde 50 % af
CFO'erne i vores undersøgelse, at de gjorde størst fremskridt i de sidste 12 måneder ved at lukke ”datakløften”. Altså ved at prioritere arbejdet med intelligente data og avancerede analyser, så de endte med at tage bedre beslutninger ud fra et bedre datagrundlag.

CFO'er bør også undersøge, hvordan de kan hjælpe med at forbedre medarbejdernes oplevelse af og tilgang til data. At tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere med de nødvendige kompetencer inden for økonomi, kræver mere brugervenlig teknologi. Fx med brugerflader, der minder om dem, vi kender fra webbutikker. På denne måde kan økonomiteams ikke kun strømline arbejdsgange og øge produktiviteten, men også øge deres attraktivitet som arbejdsgiver.

Disse digitale færdigheder leder virksomhederne mest efter lige nu

Nem adgang til både data og brugbare indsigter i forretningen kan hjælpe virksomheder med at identificere nye markedsmuligheder, forbedre kundeoplevelsen og drive forretningsplaner fremad. Adgangen til data er tvingende nødvendigt for forandring og innovation. Administrerende direktører forventer at CFO'er og finansteams kan levere analyser og indsigt, der understøtter virksomhedens strategi og beslutningstagen.

CFO'er og finansteams skal derfor forstå, hvordan man bruger data – ikke kun tallene – til at give det samlede billede af forretningen. De skal kunne forklare konteksten og årsagen bag en beslutning og kunne besvare spørgsmål ud fra forskellige scenarier.

Fremadrettet skal økonomiteams i stigende grad bruge avancerede analyser til at opstille forskellige scenarier og udvikle bedre prognoser. Det bliver afgørende at forstå teknologien fuldt ud og udnytte den, så økonomiafdelingerne kan facilitere højere effektivitet, forandringsparathed og uvurderlige indsigter i virksomheden.

Christian Lindholm, VP Sales, Financial Management, Adaptive Planning and Analytics, EMEA Workday

Forsiden lige nu