SENESTE NYT KURSER Bliv kunde

God ledelse tager højde for medarbejdernes sundhed

Foto: Depositphotos
Foto: Depositphotos

Som leder har du mange bolde i luften, og du skal ikke bare jonglere med økonomi og salg. Dine medarbejderes sundhed er også dit ansvar, og vil du gerne være en god leder, bør du tænke dette aspekt ind i alt fra indretningen til kulturen.

Der er ikke nogen, der har sagt, at det skal være nemt at være leder. Som leder skal du både håndtere selve virksomheden og medarbejderne på bedste vis. De bløde værdier må ikke glemmes, og det er uvurderligt at tage medarbejdernes sundhed i betragtning.

Det vil nemlig skabe et bedre arbejdsmiljø med mere loyale og produktive ansatte. I sidste ende vil god ledelse, der tager hånd om medarbejdernes sundhed, altså kunne ses på bundlinjen.

Indret arbejdspladsen med dine ansattes sundhed for øje

Det er væsentligt at tænke dine ansattes sundhed ind i indretningen – køb hæve sænkeborde, stole der kan justeres i ryg og sæde samt god belysning. Først og fremmest er der nogle krav fra Arbejdstilsynets side, som du skal sørge for at overholde. Men du kan med fordel gå en ekstra mil for dine medarbejderes sundhed.

Hæv produktiviteten med ergonomiske hæve sænkeborde

Hæve sænkeborde er ikke noget lovkrav, men de kan hæve arbejdsglæden og produktiviteten betydeligt. For lidt bevægelse er én af de hyppigste årsager til for tidlig død, og det er værd at være opmærksom på, eftersom mange af os har et stillesiddende arbejde.

Leder du en sådan virksomhed, kan du med fordel indrette arbejdspladsen med hæve sænkebord. Det gør nemlig en stor forskel for dine medarbejderes sundhed, at de kan stå op og arbejde i løbet af dagen. Det forbrænder både kalorier og hjælper på fordøjelsen. I det hele taget vil det bidrage til mere velvære og overskud, hvilket også betyder mere effektivt og koncentreret arbejde.

Find de rette hæve sænkeborde til kontoret

Hæve sænkeborde fås i mange formater, og de er populære i erhverv såvel som hjemme. Derfor er der et stort udvalg af borde lige fra det lille til det store hæve sænkebord, det elektriske og dét med gaspumpe, det billige og det eksklusive.

Det burde altså ikke være svært at finde et passende design til dit kontor. Eksempelvis kan du gå på udkig i AJ Produkters store sortiment. Så er du allerede godt i gang med at optimere arbejdspladsen, så den imødekommer medarbejdernes sundhed.

Skab en god og omsorgsfuld kultur

At du som leder tager medarbejdernes sundhed og trivsel alvorligt, er første skridt til at skabe en rigtig god kultur på arbejdspladsen. Det sender et signal om, at du værdsætter dem og drager omsorg for dem i dén grad, det er muligt.

Det vil sandsynligvis sprede sig som fordelagtige ringe i vandet. Medarbejdere, som føler sig taget alvorligt og taget af, vil nemlig være mere tilbøjelige til at yde et godt stykke arbejde. Når virksomheden giver de ansatte noget, vil de også være mere tilbøjelige til at give det tilbage.

Der er altså en vis sandhed i det gamle ordsprog, at man får, hvad man giver – og i sidste ende kan det vise sig på bundlinjen.

Forsiden lige nu