Rigtig mange danskere har, eller skal, i forbindelse med de stigende priser på både fødevarer og energi kigge deres budgetter igennem og finde steder, hvor de kan spare.
Lang de fleste starter med at kigge på internet-abonnementer, forsikringer, indkøb og streaming/mobil abonnementer, da det er klassiske steder, hvor man hurtigt kan spare penge ved at skære ned.
Mange glemmer dog a-kassen, når de skal lave et budgettjek, for der er faktisk rigtig mange penge at spare ved at skifte til en billigere a-kasse.
I denne artikel kigger vi derfor på, hvordan du kan lave et a-kassetjek og potentielt spare flere hundrede kroner på din a-kasse hvert år.
Det første du bør gøre, er at finde ud af, hvor meget du egentlig betaler for din a-kasse hver måned.
Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvad de enkelte a-kasser koster.
Lige nu koster den dyrest f.eks. 527 kroner, mens den billigste koster 451 kroner, en forskel på 76 kroner, hver måned. Over et helt år bliver det over 900 kroner.
På denne side fra find-a-kasse-priser.dk, kan du se en oversigt over de billigste a-kasser, og sammenholde prisen på din a-kasse med nogle af de billigere alternativer.
Er du doven, kan du i sektionen ”Betaler du for meget for din a-kasse og evt. fagforening?” blot vælge din nuværende a-kasse og/eller fagforening og så regner værktøjet ud, hvad du potentielt kan spare ved at flytte til en billigere a-kasse.
Mister jeg noget ved at vælge et billigere alternativ?
Nu tænker du sikkert: ”Jamen mister jeg ikke en masse goder ved at skifte til en billigere a-kasse?”
Her er svaret både ja og nej.
Nej, fordi det du får i dagpenge, er ens ligegyldigt hvilken a-kasse du er medlem af. Så ligegyldigt om du betaler 600 kroner om måneden eller 300 kroner om måneden for din a-kasse, så får du det samme i dagpenge, hvis du skulle blive ledig.
Ja, fordi der selvfølgelig vil være fordele i din nuværende a-kasse, som ikke nødvendigvis er de samme i den nye. Du skal dog huske på at de fordele man typisk har hos a-kasse er noget som gratis foredrag, onlinekurser eller rabat på sommerhuset eller biografbilletter. Hvis du ikke benytter dig af disse fordele, så er det måske bedre blot at spare penge på kontingentet ved at vælge en billigere a-kasse.
Husk på, at rådgivning i forhold til ledighed, problemer med arbejdspladsen og juridisk hjælp er noget som din fagforening står for, og derfor mister du ikke dette ved at vælge en billig a-kasse.
Det bringer os videre til fagforeningen, for her er der nemlig også penge at spare.
Faktisk kan du også på find-a-kasse-priser.dk teste, hvor meget du kan spare på fagforeningen, og her vil nogle opleve, at de kan spare 3.000-5.000 kroner om året ved at skifte til en billigere fagforening.
Når det kommer til fagforeningen, er det dog lidt mere vigtigt at holde øje med, hvilke ting man får hos den ene og anden fagforening. F.eks. forhandler nogle fagforeninger overenskomst for dig, som sikrer dig en fair løn og gode arbejdsforhold.
Du kan læse mere om de fagforeninger, som forhandler overenskomst her.
Skifter du til en billigere fagforening, som ikke er med i disse overenskomster, risikerer du at miste disse fordele.
Er du ikke omfattet af en overenskomst og benytter du primært din fagforening til at tjekke din kontakter igennem, inden du siger ja til et job, så kan de billigere fagforeninger være helt fint for dig.