Transportnyheder fra borsen.dk
Foto: Danmarks Rederiforening

Danske rederier ramt af krise

08-02-2010 19:08 af Sille Wulff Mortensen
Dalende fragtrater og begrænsede mængder, der skal transporteres, har sat sit tydelige præg i de danske rederier.

Den samlede valutaindsejling for dansk skibsfart ventes at blive på 140 mia. kr. i 2009 mod 190 mia. kr. året før. Dermed er valutaindsejlingen tilbage på niveauet fra 2005, viser tal fra Danmarks Rederiforening.

"Den verdensøkonomiske krise påvirker rederierhvervet med faldende godsmængder og fragtrater," skriver rederiforeningen i et nyhedsbrev.

Færre nybygninger

Rederiernes planlagte nybygning af skibe er påvirket af dette, og fra at have været stigende siden 2003, er der i år færre skibe end sidste år i rederiernes nybygningsprogrammer.

I alt 273 skibe svarende til sammenlagt 63 mia. kr. bliver det til i 2010. Sidste år var antallet af skibe i nybygningsprogrammer 363 til sammenlagt 91 mia. kr.

På trods af nedgangen er den samlede danske handelsflåde vokset med omkring 10 pct. årligt de seneste år.

Omkring 551 skibe er i den danske handelsflåde, hvilket er med til at gøre Danmark til den femte største søfartsnation i verden, når der ses på den totale operation.

Væksten er inden for forskellige segmenter, men er mest markant inden for tankskibe.

"Med en gennemsnitsalder på ca. syv år er den danske flåde blandt de absolut mest moderne i verden," skriver Danmarks Rederiforening.
borsen statistik bnt
Annonce:

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Seneste transportnyheder

Seneste debatindlæg

15.03.2010


  Annoncer