Transportnyheder fra borsen.dk
 

Beskidte kneb i dansk luftfartskrig

19-01-2010 06:21
Relateret indhold

Tv indslag

Norwegian: Cimber Sterling er en ideel konkurrent
Norwegian: Cimber Sterling er en ideel konkurrent

Borsen.dk

Kursgraf

Læs alt om:

Flyselskabet Cimber Sterling anklages nu for massiv svindel mod konkurrenten Norwegian, skriver dagbladet Børsen.

Det sker efter at en række Cimber Sterling-medarbejdere har blokeret for almindelige Norwegian-passagerer på den nyåbnede rute mellem København og Karup ved at opkøbe mindst 650 af rivalens billige kampagnebilletter.

Norwegian er ligesom mange eksperterer chokeret over fremgangsmåden, hvor Anders And, Austin Powers-sexbomben Alotta Fagina og Norwegians egen topchef Bjørn Kjos alle er blandt de navne, der adskillige gange figurerer som købere af billetter på Norwegians første flyvning mellem Karup og København mandag, hvor turen kostede 1 kr.

Billetkøberne mødte imidlertid aldrig op, og Norwegian har sporet bestillingerne tilbage til adskillige topmedarbejdere og medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen hos konkurrenten Cimber Sterling.

Lugter langt væk

Anders Drejer, der er ekspert i ledelse og professor ved Handelshøjskolen i Århus, er rystet over Cimber Sterlngs fremgangsmåde.

"Denne fremgangsmåde er åbenlyst amoralsk og dårlig kundeskik. Hvis man ikke bruger eget navn, opstår mistanken om, at man er ude på at ødelægge det for konkurrenten," siger Anders Drejer til Børsen.

Han mener, at det lugter langt væk af konspiration fra Cimbers side, og at det som minimum er moralsk forkasteligt.

Overtræder alle etiske regler

Også en ekspert, der har været mange år i branchen, er rystet.

"Jeg er meget overrasket over, at dette har fundet sted. Konkurrencen er hård i luftfartsbranchen, men denne handling overtræder alle etiske regler indenfor branchen," siger Ole Kirschert Christensen, der er direktør og seniorkonsulent i rejsemæglervirksomheden Travelbroker.

Norwegian fik nys om "stuntet", da der mandag morgen til den første afgang fra København til Karup kun mødte et fåtal passagerer op til en ellers udsolgt afgang.

"Vi opdagede at noget var galt, da der kun mødte 30 passagerer op til den første 1-krones afgang i morges. Siden opdagede vi, at der var flere afgange, der havde såkaldte "no show", det vil sige passagerer der ikke mødte op. Endnu mere chokerede blev vi, da de navne, der stod opført som ejere af kreditkortene, var personer i Cimbers ledelse. Uanset hvem der står bag svindlen - vi ved ikke hvem - så rammer det de danske passagerer, der havde ønsket at anvende Norwegians 1-krones tilbud," skriver informationschef i Norwegian Anne-Sissel Skånvik i en rasende kommentar til Børsen.

Cimbers topledelse afviser hårdnakket at kende noget til sagen.

"Det er ikke noget, vi står bag. Havde vi gjort det, ville vi have mødt op i Cimber Sterling T-shirts," siger Jacob Krogsgaard, der netop har indtaget topposten i selskabet, og hentyder til en happening som lavprisflyselskabet Easyjet ansatte for nogle år siden lavede over for konkurrenten Go.

Alex Dyrgaard, som er direktør for legal affairs i Cimber Sterling, indrømmer imidlertid at have købt flere af de billetter, som Norwegian i fredags satte til salg til 1 kr. stykket.

"Jeg bekræfter at have købt billetterne, men jeg vil ikke sætte tal på hvor mange jeg har købt, og jeg har købt dem i privat regi," siger han til dagbladet Børsen. Ifølge Norwegians oplysninger har han købt 54 billetter.

Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra dagbladet Børsen.
borsen statistik bnt
Annonce:

Seneste indlæg til denne artikel

13:19  Forfatter: boblespot_dk
Dumsmart af CimberDet har sikkert mores sig vældigt på kontoret, da de fik ideen, men det endte som en klokkeklart selvmål. Jeg har ellers haft en vis sympati for lille Læs mere

Andre indlæg til denne artikel


19-01-2010

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Seneste debatindlæg

10.03.2010


  Annoncer