Topchefer: Digitalisér eller dø inden for ti år
Forandringsledelse er et emne, der med digitaliseringsbølgen er helt øverst på dagsorden på det kommende Presidents Summit i april. Her lyder advarslen nemlig, at hurtig digitalisering reelt er en kamp om overlevelse.

Topchefer: Digitalisér eller dø inden for ti år

"Vi forstår ikke, at verden ændrer sig så hurtigt, fordi vores indre landkort ikke er opdateret. Vores viden, gennem hvilken vi ser nutiden, er forældet, og det betyder, at vi skal gentegne vores indre landkort med ny viden, for at forstå verden på ny - lige som europæerne gjorde, da de store opdagelsesrejser fandt sted i starten af 1500-tallet."

Ordene kommer fra Dr. Chris Kutarna, der er forfatter og fellow ved Oxford University.

Sammen med internationale ledestjerner som Starbucks Zev Siegl, Airbnb's Chip Conley, Facebooks Randi Zuckerberg og en række andre prominente talere, holder de under temaet "Speed of Change" oplæg om forandringsledelse for 2000 topledere på topmødet Presidents Summit, som topledernetværket Presidents Institute arrangerer.


Vi overser den egentlige udfordring

Anledningen er den accelererende tid. Postnord, der er ved at miste sin eksistensberettigelse til digitalisering. Slagsmålet mellem taxaerne og Uber, der udfolder sig i medierne og stjæler opmærksomheden fra den egentlige udfordring: Hvordan håndterer vi de selvkørende biler, der som kannibaler i kulissen blot venter på, at tøvende og rådvilde politikere giver dem lov til indtage vejene?

"Det er 100 procent sikkert, at en virksomhed, der ikke digitaliserer, ikke findes om 10 år"

Hvad gør man som forretning, efterhånden som data breder sig til at alle dele af samfundet, og alting bliver underlagt Moores lov om eksponentielt voksende computerkraft?

Når vi bliver overrasket og magtesløse over den overvældende udvikling i verden, er det ifølge Dr. Chris Kutarna netop fordi, vores indre landkort ikke er blevet opdateret med de nyeste iagttagelser – vi er ikke indforstået med, hvordan accelererende tid påvirker vores samfund og forretningsmodeller.

Du kan ikke selv

Lars Fløe Nielsen, som er Co-founder af og CDO i en af Danmarks største IT-succeser Sitecore og selv deltager på topmødet, understreger vigtigheden af at klæde sig selv og sin forretning på til den accelererende tid.

"Vi kan ikke alle have lært at programmere som elleveårige. Så det er kun naturligt, at man som erhvervsleder har brug for ny indsigt til at forstå de gennemgribende digitale transformationer, der truer med at vælte uforberedte virksomheder omkuld. Det er 100 procent sikkert, at en virksomhed, der ikke digitaliserer, ikke findes om 10 år," slår han fast og tilføjer, at morgendagens vindere er gået i gang med at overleve.

"De hyrer digitale talenter ind, fordi verden accelerer, og du kan ikke håndtere det selv."

Din transformation skal være interessant

Dr. Chris Kutarna giver et eksempel fra Boston Consulting Group, hvor han selv har arbejdet.

Traditionelt set har nye, og ofte yngre, nyansatte skulle arbejde sig op fra bunden. Men det er slut nu, for det bider de rigtige talenter – eller genier, som han kalder dem - ikke på.

"Det bedste du kan gøre for at tiltrække genier, der kan skabe transformation, er at tilbyde dem partnerskab i virksomheden fra dag ét og håbe, at de bliver i virksomheden. Du må tiltrække dem ved at pirre deres kreativitet og geni med dristige opgaver, du skal have løst. Du skal hjælpe dem til at udvikle deres geni og kreativitet under arbejdet, så de får lyst til at komme tilbage og løse flere opgaver en anden gang," siger han.

Optimering var i går

Den tunge viden om processer, optimering og produktlinjer, du har opbygget, er fra en verden af i går. Og derfor skal du lære dig selv noget om digitalisering, hvis du ikke vil udslettes, gentager Lars Fløe Nielsen.

Da ingen erfaren topchef dog kan forventes samtidig at være digital indfødt, er Lars Fløe Nielsens råd til de danske topchefer, at de skal søge sparring og inspiration gennem formelle netværk og på de bedste konferencer om forandring og digitalisering.

"Det er personligheder fra de største virksomheder i verden, der kan give dig den inspiration, du har behov for, så du kan starte med at uddanne dig selv til at forstå, hvad den accelererende tid går ud på," siger han.


Produceret af Børsens kommercielle afdeling 19.03.17 i samarbejde med Presidents Institute.
Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Jysk flymilliardær overgår sig selv for 21. år i træk

Aftale på plads om biler: Audi A6 bliver 58.300 kroner billigere

Bilaftale gør op med "urimelig" leasing-finte

USA: Apple fik en tur mere i aktiemøllen - og det er måske ikke den sidste

Børsen mener: Tak for aftale om bilafgift - en trædesten til stor skatteaftale

Udenlandske bilister skal betale op mod 1000 kroner om året for at køre på danske veje

Fakta: Sådan bliver prisen på 20 af de mest almindelige biler med nye afgifter

Hvide Sande-boss må sende job til udlandet

Leman dobler op :"Brexit kan blive gevinst"