Privatøkonomi
Foto: Colourbox

Uvildige rådgivere vil af med brodne kar

09-02-2010 11:41 af Cathrine Kier
Interesseorganisation vil af med de brodne kar indenfor uvildig økonomisk rådgivning. Jo mere bankrådgiverne kritiseres, jo mere populært bliver privat og uvildig rådgivning, men der er ingen minimumskrav på området.

Derfor efterlyser Hans Peter Christensen, direktør for uvildige.dk og interesseorganisationen for en række uvildige rådgivere (INFIA), lovgivning på området.

"Økonomisk rådgiver er ingen beskyttet titel, og der er risiko for, at nogle af de private rådgivere ikke er gode nok," siger Hans Peter Christensen til borsen.dk.

Han vil have politikerne i tale og indføre mindstekrav på området.

"Vi vil gerne have, at de private rådgivere får en løbende certificering indenfor bestemte fagområder," foreslår Hans Peter Christensen.

Rådgivere som salgsagenter

Hans Peter Christensen har en baggrund som bankuddannet, men kan nævne eksempler på uvildige økonomiske rådgivere, som ikke har de nødvendige kompetencer.

"Nogle ser en efterspørgsel og prøver at imødekomme den. Der er eksempler på tidligere ejendomsmæglere, som pludselig begynder at rådgive om privatøkonomi generelt," siger Hans Peter Christensen.

Nogle rådgivere, som kalder sig selv uvildige, har også underhåndsaftaler om at skaffe kunder til bankerne.

"Vi har selv oplevet at få tilbud om at levere kunder til bankerne mod honorering, og nogle rådgivere fungerer i virkeligheden som salgsagenter for bankerne," fortæller Hans Peter Christensen.

Hos uvildige.dk og i interesseorganisationen INFIA er der derfor klare etiske retningslinjer, som skal sikre, at rådgiverne ikke er i lommen på andre end kunderne.

Et gratis råd

Hvis du overvejer at få privatøkonomisk rådgivning, skal du først og fremmest sætte dig ind i rådgiverens referencer.

"Et godt sted at starte, hvis man vil vurdere en rådgiver, er at undersøge om han har en investeringsrådgivertilladelse fra Finanstilsynet," foreslår Hans Peter Christensen.
borsen statistik bnt
 

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:
Værktøjer
Få hjælp til privatøkonomi med nedenstående værktøjer.
Boligtjek

Beregn din skat
Seneste Privatøkonomi tv på borsentv.dk

Seneste debatindlæg

10.03.2010

09.03.2010


Alerts
Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed

Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.