Marxismen har sejret

David Munk-Bogballe

I Danmark har marxismen sejret i den offentlige debat. Sandheden er, at man kan blive, hvad man vil, og hvis det ikke lykkes, eller hvis man klarer sig dårligt, skyldes det sociale, materielle og økonomiske faktorer. Det kan aldrig være en del af forklaringen, at man ikke er født med forudsætningerne for de evner og egenskaber, der er nødvendige for, at ens drømme og planer kan indfries. Der kan selvfølgelig henvises til individuelle valg som begrundelse for fiasko, men de vil igen kunne føres tilbage til sociale, materielle og økonomiske faktorer. Vil du gerne være tømrer, men bliver smidt ud af din uddannelse, fordi du bliver bandemedlem og sidder i fængsel for røverier og mordforsøg, har det intet med selve dig at gøre, med din kerne, med det og den du er. Det handler udelukkende om noget ydre. Om dine forældres indkomst, om din adresse, om farven på din boligs facade. Ikke om dit syn på risiko, om selvkontrol, empati og arbejdsomhed. Og selv hvis det gør, er disse faktorer alene og udelukkende formet af dine sociale, materielle og økonomiske omstændigheder. Biologi betyder intet.

Det betyder heller ikke noget for dit køn. Køn er noget kulturelt, en social konstruktion uden forbindelse til din genetiske sammensætning. Derfor er det også en selvfølgelighed, at man skal kunne skifte køn juridisk, således en kvinde, uden at foretage sig andet end at udfylde en formular, kan blive til en mand. Lige så selvfølgeligt er det, at vedkommende, ligesom enlige kvinder i øvrigt, efterfølgende kan blive behandlet for barnløshed og der ved forvandles til en gravid mand. Det marxistiske menneskes ideal. Selvom normaliseringen af dette af biologien upåvirkede menneskes fremstormen udgør et omfattende og ganske fundamentalt brud med den måde, vi hidtil har set verden på videnskabeligt, kulturelt og moralsk og på den led er ganske bemærkelsesværdig, så er det ikke noget, der i bredt omfang stilles spørgsmålstegn ved.

Kritiserer man grænseløsheden og hævder vigtigheden af, at mennesket bindes og lader sig binde til noget givent - historien, familien, sproget, kulturen, kønsroller med mere - diagnosticeres man til at lide af snæversyn og patriarkalsk chauvinisme. Skulle man tillade sig at påpege, at mennesket overordnet set er begrænset af det menneskelige vilkår, fysisk som psykisk, er det lurvet og latterligt. Lumpent. Og den slags vrøvl har ikke noget at gøre i 2018. Her er vi moderne, tolerante og frigjorte af alt, hvad vi ønsker at være fri af. Det gælder naturligvis også vores biologi. At hævde at arvelighed er en faktor, der må tages med i betragtning sammen med sociale og andre forhold, når man skal forstå mennesket i samfundet, er et frygteligt standpunkt, der hører til i skumle og fugtige kældre.

Hvis man vil advokere for en ikke-marxistisk forståelse af mennesket, der kan medvirke til at informere og forbedre politiske tiltag, skal man altså træde varsomt. For vores alles bedste må man dog håbe, der er nogen, der tør tage chancen, for selvom historie og erfaring ikke er noget, der for alvor tæller i det moderne, progressive samfund, så synes selv et forsigtigt kig i bøger og dokumenter om tidligere tider at afsløre, at marxismen har en række svagheder.

Det mener jeg, hvad mener du?

 

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.

Få Davids indlæg
som RSS-feed her