NASA: Antarktis har Istab i EL Nino perioder men i La Nina perioder går det den anden vej

Frank Lansner
BLOGS Af

Ny NASA Artikel fra Januar 2018, Paulo et al. 2018 [1], beskriver at man længe har sammenknyttet El Nino og La Nina events med variationer i ismassen for specielt de Vest-Antarktiske ishylder, og at vi med den nye artikel nu har væsentligt bedre forståelse af mekanismerne:

” strong El Niño events can cause significant ice loss in some Antarctic ice shelves while the opposite may occur during strong La Niña events.”

El Ninos medfører godt nok mere snefald på ishylderne, men afsmeltninger på undersiden i havet har større effekt og derfor har Perioder med El Ninos en netto afsmeltende effekt. Og La Ninas vice versa.

 
Figur 1.

For at illustrere situationen vises her hvordan havvandet i Stillehavet ned mod netop vest-Antarktis var varmere end normalt i 2016 under super El Nino 2015-16 mens varmen og dermed El Nino afsmeltninger allerede i 2018 er løjet af.

Paulo et al. 2018 bekræfter altså den gængse vurdering af at større afsmeltninger over kortere perioder i Vest-Antarktis nødvendigvis skal ses i lyset af om vi har haft overvejende El ninos i en periode.

Paulo et al. har studeret Vest-antarktiske ishylder 1994 – 2017.


Istab eller istilvækst fra Antarktis ?

En anden NASA artikel, relativt ny, oktober 2015 konkluderer mere overordnet at Antarktis netto er vokset med 112 Gigaton om året 1992-2001 og 83 Gt/år 2003-2008. Med andre ord, Antarktis er netto med til at sænke verdenshavene.

Men!

Forleden udkom en artikel hvor mange forskere rundt omkring fra har bidraget [3], de kalder sig ”the IMBIE team”.



Figur 2. Områder ved Vest-Antarktis der ifølge IMBIE teamet er helt dominerende for Antarktis samlede afsmeltninger 1992-2017. Det er det samme område der ifølge NASA og flere andre påvirkes af naturlige El nino fænomer vi ligeledes har set i de senere år.

IMBIE folkene finder, at størstedelen af Antarktis ikke har mistet ismasse 1992-2017, men at netop området ved Vest-Antarktis har tabt betragtelige mængder is. Specielt i årene 2012-17 hvor tabet lyder på 219 Gt/år. Artiklen omtaler at specielt to gletsjere der ligger ud over oceanet står for de største istab.

Men hvorfor absolut ingen omtale af El Nino – La Nina cyklus i IMBIE 2018 artiklen ?

Når nu tilfældet er, at det netop er i området vi ved påvirkes voldsomt af El nino cyklus, hvorfor nævnes El Nino ikke med ét ord i IMBIE artiklen?
Vi har netop frem mod 2017 haft en super El Nino med en kraftighed der nok kun ses en gang eller 2 per århundrede. Meget taler altså for at istab netop i denne periode og netop ved Vest-Antarktis har endog rigtigt meget at gøre med den netop overståede super El nino, ganske som NASA har konkluderet.


IMBIE artiklen ignorerer den midlertidige måske endda naturlige El Nino-påvirkning, og skriver om 2 Vest-Antarktiske gletsjere:
” Pine Island is now losing about 45 billion tons per year, and Thwaites is losing 50 billion. Both numbers are higher than the annual losses for any other glacier in the world.”

Med andre ord, IMBIE teamet omtaler peak i istab op til 2017 som ”et årligt tab” i efterlader læseren i den tro at vi fremover hvert år vil få istab der kan måle sig med år hvor vi har haft super EL Nino.

Og IMBIE teamet lader i hvert fald ingen forstå at vi den kommende periode med La ninas atter vil se istilvækst – som NASA påpeger muligheden for.

IMBIE teamet skriver endda [4]:


” If the acceleration continues, some of scientists’ worst fears about rising oceans could be realized, leaving low-lying cities and communities with less time to prepare than they had hoped.”

Altså, hvis istabet I forbindelse med den kraftigste El nino længe set ikke blot gentager sig I de kommende år, men også accelerer, så er det et problem. Men er det et realistisk scenarie?

DTU SPACE
DTU Space har medvirket til IMBIE 2018 rapporten idet deres team har bidraget med såkaldte GIA beregninger og modeller. GIA er en kompliceret model metode til at inddrage landhævninger mv. i estimaterne for ændringer af isvolume. GIA er én af flere faktorer der gør estimater meget komplicerede. Faktisk beskriver IMBIE 2018 at usikkerheden alene ved GIA målinger kan være omkring 55 gt/år. For langt det meste af Antarktis er denne ene usikkerhed altså stor i sammenligning med variationerne i ismasse.


Men er Antarktis rent faktisk målt vamere 1992-2017 ?

Det må blive et klart nej.

I hvert fald ikke ifølge de 5 store sværvægtere blandt globale temperatur kilder:
1: UAH (Satellit over Antarktis),  
2: RSS (Satellit over Antarktis),
3: HADiSST (havoverflade omkring Antarktis),
4: NOAA´s ERSST (havoverflade omkring Antaktis),
5: CRUTEM (Landstationer på selve Antarktis)

Satellitobservationer:



Havobservationer:


Lanstationer:


Ingen opvarmning 1992-2017, men specielt for havobservationer ser vi nogen afkøling.

-*-

Uanset om vi har store istab eller ej:

-> kan vi tilskrive noget som helst der foregår på Antarktis en årsag som "opvarmning af Antarktis" når der ikke er målt "opvarmning af Antarktis" ?

-*-


[1] http://kaltesonne.de/westantarktische-eisschelfe-el-nino-nimmt-la-nina-gibt/
[2] https://www.nasa.gov/feature/goddard/nasa-study-mass-gains-of-antarctic-ice-sheet-greater-than-losses
[3] https://www.nature.com/articles/s41586-018-0179-y.epdf
[4] https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2018/06/13/antarctic-ice-loss-has-tripled-in-a-decade-if-that-continues-we-are-in-serious-trouble/


 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.

Få Franks indlæg
som RSS-feed her