Regionerne burde slet ikke have trafikopgaver

Knud Erik Andersen

Uden ret til selv at udskrive skatter fungerer regionspolitikerne blot som Folketingets frontsoldater til håndtering af ubehagelige dilemmaer i sundhedssektoren. Men der er ingen grund til, at de samtidig skal prioritere og uddele statens støtte til lokal kollektiv trafik.

 

Region Midtjylland indskrænker rutekørsel med regionalbusser for at bruge pengene på drift af Aarhus Letbane. (Eget foto)
 

Da kommunalreformen skulle gennemføres for mere end ti år siden, var der naturligvis voldsom modstand fra amtspolitikerne, for hvad skulle de så lave? Løsningen blev, at de tretten amter blev erstattet af fem regioner, så amtsrådspolitikerne kunne stille op til regionsrådsvalgene og dermed bevare muligheden for en politisk karriere der. Men i lang tid derefter har det rumlet med politiske "trusler" om, at regionerne burde nedlægges, fordi Danmark er alt for lille til hele tre administrative niveauer: stat, regioner og kommuner. Den risiko var amtsrådspolitikerne mere end opmærksom på i sin tid, så derfor kæmpede de for, at så mange som muligt af amternes tidligere opgaver blev ført over i regionerne - dybest set med det formål at sikre egen overlevelse.

Planer uden betydning

Regionerne måtte trods alt sige farvel til amtsvejene, men mærkeligt nok fik de overført opgaven med kollektiv regionaltrafik – altså bortset fra den, som DSB synes er virksomhedens eget revir. Regionplanlægning fik de heller ikke med, men som erstatning fik de lov til at lave såkaldte "regionale udviklingsplaner". Formålet er uklart, for det er kun staten og kommunerne, der har ansvar for den fysiske planlægning i Danmark. Men planerne kan jo fremlægges ved konferencer o. lign., og konsulenthuse får gode penge, når de skal udarbejdes – endda undertiden med EU-tilskud. Vi har åbenbart ikke noget imod at lade som om, planerne har en eller anden betydning. Det har de så bare ikke.

Hospitalerne forbliver i regionerne

Men tiden er gået, og regionspolitikerne kan ånde lettet op: De får helt sikkert lov til også i fremtiden at passe sundhedsbutikken. Den skal folketingspolitikerne ikke nyde noget af at brænde deres fingre på. De vil langt hellere søsætte diverse behandlingsgarantier og så lade regionspolitikerne klare dilemmaerne med at finde ud af, hvad der så skal nedprioriteres. Godt nok får regionerne nye penge med, hver gang det sker, men indtil nu er disse penge og flere til blevet ædt op af en årlig 2 pct.-besparelse i form af et såkaldt produktivitetskrav. Om den nylige aftale mellem staten og regionerne gældende fra og med 2019 med "teknologibidrag" og "nærhedsfinansiering" vil ændre på den trafik, kan kun tiden vise. Men det vil være naivt at tro, at Finansministeriet har droppet den årlige beskæring af budgetter.

Med til historien hører også, at der hele tiden kommer nye behandlingsformer og ny medicin på markedet, som kan forbedre liv og helbred - men som selvfølgelig er hundedyr. At forholde sig til, hvem der skal leve et halvt år længere end ellers, skal folketingspolitikerne nok vide at holde fingrene langt væk fra.

Så, kære regionspolitikere: Jeres opgave på sundhedsområdet er der ikke længere en eneste i staten, der vil røre med en ildtang, så nu er tiden kommet til, at også I selv kunne have en interesse i at få ryddet op i jeres øvrige opgaver, der oprindeligt var tænkt som en slags forsikring mod regionernes nedlæggelse.

Oprydningstid

Tiden er derfor kommet til at rydde op efter kommunalreformen og få fjernet alle andre opgaver end sundhed fra regionerne. Det er ikke fordi, der på kort sigt er meget at hente ved at lægge opgaverne ind under staten selv. Her florerer eksempelvis trafikskandaler i milliardklassen i et omfang, så man dårligt kan nå at følge med i den ene, før en ny opstår. Men dem, der bevilger pengene, må i sidste ende også stå politisk til ansvar for, hvad pengene bruges til.

På et tidspunkt må selv folketingspolitikerne derfor kunne indse, at de med deres besynderlige processer for trafikaftaler har hovedansvaret for milliardskandalerne.

Et lokalt anliggende?

Det virker således ansvarsforflygtigende, når transportminister Ole Birk Olesen til Jyllands-Posten d. 2. juni 2018 udtaler: "Serviceniveauet og omfanget af den regionale busbetjening er et regionalt anliggende mellem trafikselskaberne og deres kommunale ejere. Det beror på en lokal prioritering". Nej, hr. minister, det gør det på ingen måde. Du og dine har boostet letbaner i Aarhus, Odense og København med en indsprøjtning på omkring 3 mia. kr.

Udsigten til en sådan massiv statslig støtte til dybest set rent lokale projekter har fået regioner og kommuner til at hoppe med på statens letbaneidéer. Det er sket, uden at hverken giver eller modtager har analyseret konsekvenserne, herunder besparelser på den almindelige busdrift, for at skaffe penge til den langt dyrere letbanedrift. Så det er ikke en lokal prioritering. Det er staten, der ikke anede, hvad den gjorde, da man lod milliarderne rulle og dermed lokkede lokale myndigheder i uføre.

Disse statspenge bliver tilmed gearet, fordi regionerne, der selv kun har statspenge, lægger store beløb oveni.

Så hr. minister, det er helt urimeligt ikke at tage et statsligt ansvar for skandalen med reduktion af busdriften i såvel Region Midtjylland som i Aarhus. Og der kommer mere af samme slags i Storkøbenhavn med letbanen i Ring 3.

Letbaner udhuler busdriften

Helt generelt får regionerne årligt knap 100 mia. kr. fra staten til at drive deres virksomhed. For finansåret 2018 blev der bevilget 93,3 mia. kr. til sundhed og 2,3 mia. kr. til regional udvikling. Sølle 2,4 pct. til regional udvikling - men det er her, det går virkelig galt. Hvis vi eksempelvis ser på Region Midtjyllands budget, så kan man på nettet - modsat Finansloven - ikke finde klart strukturerede tabeller, der viser, hvad pengene bruges til. Det hele er i bedste fald fedtet ind i tekstdokumenter, hvor der af og til dukker et tal op.

I regionens politiske budgetforlig, "Aftale om budget 2018 for Region Midtjylland", står der eksempelvis:

"Udgifterne til den kollektive trafik er stigende, og i 2018 er Midttrafiks (trafikselskabets) budgetforslag 35,4 mio. kr. højere end .... Regional Udviklings budget. Af merudgifterne på 35,4 mio. kr. vedrører 7,4 mio. kr. forventede merudgifter på Letbanen. Disse finansieres forlods af opsparede statslige midler øremærket til drift af Grenaabanen. I forbindelse med, at Odderbanen og Grenaabanen har stået stille, er der oparbejdet en pulje i Midttrafik, idet erstatningsbuskørsel er billigere end tog. Der anvendes 10 mio. kr. heraf til busdriften i 2018, hvilket medfører, at udfordringerne på busdriften er 18 mio. kr. i 2018."

Jernbanetilskud til busdrift

Det ligner en ren tilståelsessag. Kan man virkelig opretholde et statsligt tilskud til en ikke-eksisterende togbetjening, bare fordi regionen har fundet på at forbinde metropolerne Odder og Grenå med en letbane, så jernbanedriften er indstillet i flere år, mens omstillingen til letbane foregår?

Jyllands-Posten kan så d. 4. juni 2018 berette, at det åbenbart ikke var nok at få lidt ekstra ud af statstilskuddet, for "Region Midtjylland har netop meldt ud, at der skal spares 40 mio. kr. på den regionale busdrift i Midtjylland – samtidig med, at der i år på regionens budget for kollektiv trafik er afsat godt 50 mio. kr. til den nye letbane i Aarhus". 

Der står vi så i en gigantisk økonomisk rodebutik. Staten yder først et klækkeligt tilskud på 930 mio. kr. (formentlig i 2009-prisniveau) til letbaneorgiet i Aarhus og løber derefter skrigende bort fra letbanens ejerkreds, selvom det er staten selv, der er årsag til hele miseren med et letsindigt trafikforlig helt tilbage i 2009.

Derudover sender man åbenbart et statsligt driftstilskud til en langtids-lukket jernbane mellem Grenå og Odder, og endelig sender staten årligt via finansloven et stort beløb til regionens "udviklingsaktiviteter" – omfattende også kollektiv regionaltrafik. Men alligevel skal der åbenbart spares 40 mio. kr. på driften af regionalbusser.

Flest minusser

Det var en kynisk overlevelsesstrategi for Region Midtjylland at satse på en økonomisk katastrofe som letbanen og i særlig grad den del, der omhandler Odder – Aarhus – Grenå. Kynismen gik på, at et sådant stort økonomisk minus ville ingen anden myndighed formentlig nogensinde overtage, og så ville regionen være rimelig sikker i sadlen. At prisen så ville være dramatiske besparelser på den regionale busdrift, var uden betydning – det handlede om regionens fremtid. En tilsvarende spareøvelse har også været i gang med Aarhus Kommunes egne lokale busruter.

Der foreligger desværre ingen analyser af, hvor mange mennesker der får en bedre kollektiv trafik med letbanen, og hvor mange der vil få et markant dårligere kollektivt trafiktilbud på grund af letbanens afledte besparelser på busdriften. Men alt tyder på, at minusserne er langt, langt større end plusserne.

Fjern regionernes trafikopgaver

Beskær derfor regionerne for alle andre opgaver end sundhed og flyt i den forbindelse hovedparten af de 2,3 mia. kr., der i dag årligt går til regionernes "udviklingsopgaver", over til trafikselskaberne. De skal så selv planlægge og styre den regionale og interregionale kollektive trafik i tæt koordination med den lokale trafik. Det vil være langt mere effektivt at placere statens interesser direkte i kommunalt ejede regionale trafikselskaber fremfor omvejen via statens regionale stedfortrædere i form af regionspolitikere.

Og lad så Trafikstyrelsen få en overordnet koordinerende rolle, der skal sikre, at statstilskuddet går direkte til kundeorienterede og ikke, som nu, til politiske formål. Hvis Trafikstyrelsen i den forbindelse også kunne give trafikselskabernes finansieringsmodel en opdatering med større fokus på kundernes transportbehov, ville det kun være endnu en fordel.


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.

Få Knuds indlæg
som RSS-feed her