Hvordan skal vi lede i fremtiden?

Henrik Funder
BLOGS Af

Måske ligger svaret i at kigge på, hvordan de mest succesrige ledere og virksomheder leder deres fremadstormende medarbejdere i dag, og så tillægge nogle antagelser om fremtiden for på den måde at definere et behov for ledelse fremadrettet? Det var i hvert fald, hvad jeg selv konkluderede oven på Djøfs årlige ledelseskonference, hvor jeg fandt stor inspiration i indlæg fra bl.a. Michael Trolle (Volleyball Danmark), Julian Birkinshaw (London Business School) og Henriette Thygesen (Svitzer og A.P. Møller – Mærsk). 

Om jeg fik svar på det jeg søgte – hvad skal jeg kunne som leder i fremtiden for at skabe resultater sammen med min medarbejdere – er jeg ikke helt sikker på. Måske var mine forhåbninger også en smule for høje. Men nogle vigtige ting tog jeg med mig fra de stærke ledelseskræfter, der delte ud af deres viden på denne forårsdag i maj.

Agilitet og fleksibilitet

Først og fremmest handler fremtidens ledelse om agilitet og fleksibilitet. Vi skal som ledere i langt højere grad formå at omstille os, vores ledelsesstil og teams med langt kortere aftræk end før. Og selvom det lyder simpelt og lige til, så er det nok noget af det sværeste at gøre som leder. For mig - og mange andre vil jeg tro - er min ledelsesstil lig min identitet,  og løbende at skulle omstille mig og min stil er ikke det nemmeste. Det betyder ikke, at man skal undlade at være konsistent i sin ledelsesstil, men langt hen ad vejen at man skal reflektere mere over den måde, man leder på. Og så løbende justere og bygge videre i forhold til den kontekst, virksomheden og ens medarbejder befinder sig i.  

Coach, mentor og sparringspartner

Det andet klare udbytte fra dagen var omkring ens rolle som leder i dagligdagen. Samtidig med at du tydeligt skal vise, at du er leder – hvilket for mig især handler om at sætte retningen og sikre, at vi rykker den rigtige vej – så handler det ekstremt meget om lederens rolle som coach, mentor og sparringspartner.

Det er nok her, de yngre generationer af veluddannede medarbejdere skiller sig mest ud i forhold til tidligere generationer. De ønsker ikke en manager, der kontrollerer og beordrer. De vil have en leder, der sætter retning og en ramme op, men som ellers fungerer som indpisker og coach, medarbejderen opnår sine mål og udvikler sig.

Hvordan man som leder vælger at gøre dette, er der mange bud på, men ingen tvivl om – og i tråd med, hvad jeg hørte på lederkonferencen – at denne evne som leder er alfa og omega at mestre, hvis man vil opnå succes i fremtiden.

Usikkerhed er et vilkår

En tredje ting, jeg hæftede mig ved, var en mere personlig ting. Som leder skal man i endnu højere grad vende sig til at leve i usikkerhed om fremtiden. Fem og ti års strategier med klare delmål og værktøjer til at nå derhen er fortid. Jeg elsker strategi (og ja, jeg mener det faktisk – jeg har en helt speciel kærlighed til netop strategi), og naturligvis skal alle virksomheder have klare strategier og treårsplaner, men som ledere må vi acceptere, at dele af strategien fremstår udefineret og åben. Og med acceptere mener jeg også, at vi ikke skal stræbe efter at definere den åbne del inden for de nærmeste par uger eller lukke det hul, der måtte være i strategien.

I min optik bør der hele tiden være et hul, som gør det muligt at navigere agilt og dreje skibet den vej, verden og ens industri vender. Så vi skal som ledere kunne håndtere og leve med usikkerheden i at navigere efter ufuldkomne planer.

Morgendagens Dick Fosbury'er

Og som en sidste ting, skal vi kunne håndtere morgendagens Dick Fosbury'er. Og hvad mener jeg så med det? Faktisk er det et eksempel, som er tyvstjålet fra dagen. Et som Julian Birkinshaw brugte i sit oplæg, men som jeg synes giver et meget godt billede af, hvad vores rolle bliver i fremtiden. For Birkinshaw handler ledelse både i dag og i fremtiden om at kunne "Lead and manage the Dick Fosburys of the World".  Altså den verdensberømte højdespringer Dick Fosbury, der revolutionerede højdespringet tilbage i 60'erne og 70'erne med sin utraditionelle måde at hoppe på.

Julians pointerede, at Fosbury startede med det nu berømte Fosbury-flop mange år inden succesen og ikke var i nærheden af verdens bedste med denne metode. Kun gennem hele tiden at justere lidt på hoppet, træne og udvikle vandt han mange år efter OL-guld med "The Fosbury flop" og revolutionerede højdespringsdisciplinen.

Og vi vil i fremtiden se mange flere som Dick Fosbury, der gør tingene radikalt anderledes, end vi har set før. Og det er kun igennem den rette ledelse, coaching og retning, at fremtidens Fosbury'er får mulighed for virkelig at slå til og udvikle den verden, vi lever i.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Funder

Henrik Funder

Formand for Djøf Privat og marketingsdirektør hos Globus Wine
Henrik Funder er formand for Djøf Privat, der tæller 25.000 medlemmer. Djøf Privat er en del af den faglige organisation Djøf. Henrik arbejder til daglig som marketingsdirektør hos Globus Wine. Før det var han leder i Unilever. Her på bloggen skriver Henrik Funder om salg, marketing, fremtidens arbejdsmarked, ledelse og vækst, der udspringer af uddannelse og kompetencer.


Få Henriks indlæg
som RSS-feed her