2018: Største tilvækst i Arktis havisvolumen set i mange år

Frank Lansner
BLOGS Af

På bare ét år – siden 14 maj 2017 - kan vi konstatere at Arktis havisvolumen er vokset med hele 1800 kubik kilometer.

Dette svarer til ca. 85 cm ny is med et areal på størrelse med Grønland. Og det er den største positive ændring set på et enkelt år.

Således er det Arktiske havisvolumen nu tilbage på 2008 niveau. Ingen kan forudsige udviklingen herefter – ligesom ingen har forudset denne ret markante tilvækst af Arktis havisvolumen i år.

Efter den opvarmningen fra den voldsomme og langvarige 2015-16 super El Nino så vi et lige så markant fald i Arktis havisvolumen, men dette fald efter 2015 er nu dækket ind igen.





Data er fra DMI og her ses tykkelser og volumen 2017 vs 2018 for 14 maj.



Havisvolumen ved Bering strædet står svagt om end ikke meget anderledes end i 2017. Derimod er isen ved hele den lange Russiske kyst mere bastant i år og havisen Vest for Nova Zemlja i Barentshavet, Nord for Skandinavien er en smule tykkere end set i adskillige år.

I 2007 var det dog netop fra Bering siden at den Arktiske havis trak sig tilbage meget hurtigt.

Derfor, ingen kan forudsige udviklingen herefter, så lad os dvæle en stund ved den lidt overraskende gode udvikling pt.i 2018.



http://ocean.dmi.dk/arctic/icethickness/images/FullSize_CICE_combine_thick_SM_EN_20180514.png








 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.

Få Franks indlæg
som RSS-feed her