Akademikerne er et guldæg for statskassen

Henrik Funder
BLOGS Af

Da jeg fornylig kiggede ned over Talent-100 listen fra Berlingske – en kåring af årets 100 største erhvervstalenter under 35 år - fangede det mig, at tre fjerdedele af talenterne har taget en uddannelse, der rimer på Djøf.

Ydermere var størstedelen af de 100 talenter beskæftiget i den private sektor, hvilket fik mig til at tænke: Hvordan kan de kompetencer, vi åbenlyst hylder og nyder godt af i privatsektoren, være genstand for så megen negativ omtale, når de bruges i det offentlige?

Personligt tror jeg, at akademiker- og specielt djøf-bashingen er en forsimplet måde, at komme af med frustration i forhold til den politisk valgte styring af den offentlige sektor. Det djøferne sættes til, gør de med kvalitet og på højt niveau -  lige meget om det er i den offentlige sektor eller i de private virksomheder.

En beslægtet version af djøf-bashingen er de forgangne års tale om overuddannelse. Den har heldigvis fået noget, der ligner et dødstød de sidste par måneder. Det er en myte, at vi er overuddannet i Danmark, stod der imellem linjerne i en rapport fra regeringens ”Udvalg om bedre universitetsuddannelser” og i en tilsvarende rapport fra Rockwool Fonden en måned før.

Det var tiltrængt, for ind i mellem har det svirret med påstande om overuddannelse i medierne. Og det kunne blive alvorligt dyrt for samfundet, hvis Folketinget begyndte at tro på det.

For virkeligheden er ifølge udvalget, at den gennemsnitlige beskæftigelse for alle kandidater er på niveau med eller højere end arbejdsstyrken set under et. Og at den enkelte tjener godt. Kandidatuddannedes årsindkomst er i gennemsnit cirka 80 pct. højere end den gennemsnitlige årsindkomst blandt faglærte.

Men nok så vigtigt, så er akademikerne en samlet overskudsforretning for statskassen:

Udvalget kom frem til, at det samfundsøkonomiske afkast for en kandidatuddannet i gennemsnit er ca. 4 mio. kr. højere sammenlignet med en ufaglært og ca. 2 mio. kr. højere i forhold til en faglært. Det gælder i løbet af et arbejdsliv og efter at omkostningerne ved at tage en uddannelse er trukket fra. 

Det betyder bestemt ikke, at vi alle skal være akademikere. Fordi netop det at vi har en god balance mellem faggrupper, viden og kompetencer gør, at samfundet hænger sammen, og det samlede regnestykke går op.

Men det er tydeligt, at historien om de overflødige akademikere er en and. Der er snarere tale om et guldæg både for statskassen og virksomhederne. Derfor bliver der også ansat stadigt flere akademikere i de private virksomheder. Og som Talent 100 listen peger på, synes virksomhederne åbenbart, at lønnen til dem er godt givet ud.

Jeg er stolt af at være en akademiker, der arbejder i privatsektoren. Og det er jeg jo kun, fordi jeg har en klar opfattelse af, at jeg gør en forskel i form af mine kompetencer og uddannelse – ikke alene, men sammen med ufaglærte, faglærte og akademikerkollegaer. Hver især respekterer og understøtter vi hinandens kompetencer for i sidste ende at skabe merværdi for den virksomhed, vi arbejder for.

Nøjagtigt det samme gør sig gældende i det offentlige.

Så jeg håber, at politikerne og andre ikke glemmer, hvor vigtigt akademikernes bidrag er -  ikke bare for virksomhederne og vores offentlige sektor - men også for skattegrundlaget i dette land.

Den samlede rapport fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser kan læses her:

https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/rapport-universitetsuddannelser-til-fremtiden.pdf


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Funder

Henrik Funder

Formand for Djøf Privat og marketingsdirektør hos Globus Wine
Henrik Funder er formand for Djøf Privat, der tæller 25.000 medlemmer. Djøf Privat er en del af den faglige organisation Djøf. Henrik arbejder til daglig som marketingsdirektør hos Globus Wine. Før det var han leder i Unilever. Her på bloggen skriver Henrik Funder om salg, marketing, fremtidens arbejdsmarked, ledelse og vækst, der udspringer af uddannelse og kompetencer.


Få Henriks indlæg
som RSS-feed her