Grønlandsk politik har international betydning

Lars Barfoed
BLOGS Af

Vi skal tage Grønland og grønlandsk politik alvorligt. Udviklingen i Grønland har betydning langt ud over Grønlands og det danske riges grænser. Udfaldet af det grønlandske valg ændrer ikke grønlændernes hverdag fra den ene dag til den anden, ligesom det ikke vender op og ned på verdens gang. Siumut gik tilbage men fastholder regeringsmagten, og venstrefløjspartiet IA gik også tilbage. Det betyder her og nu politisk status quo. Men den langsigtede politiske retning, der bliver sat af de cirka 56.000 grønlændere, har stor international betydning.

Store interesser på spil i Arktis 

Den internationale interesse for Arktis er stigende. Det skyldes en række faktorer, der virker sammen i disse år. Først og fremmest er det klimaforandringerne og afsmeltningen af isen i de arktiske farvande, der er årsagen.  De nye muligheder for at besejle de arktiske farvande har skabt en stærkt øget aktivitet i området, og det er formentlig kun begyndelsen.

Der er flere interesser på spil i den forbindelse. Mange danskere har allerede benyttet mulighederne, der er opstået til at dyrke krydstogtturisme langs den grønlandske vestkyst.

Men turismen er, bogstaveligt talt, kun toppen af isbjerget. Der er helt anderledes store kommercielle, militære og politiske interesser, der gør sig gældende. Og så et der de miljømæssige effekter af den stigende aktivitet i området.

Omdrejningspunktet er den større mulighed for at udforske og udnytte ressourcer i undergrunden under havet. Men også åbningen af Nordvestpassagen fra de grønlandske farvande nord om Canada ud til Stillehavet rummer store handelsmæssige, turistmæssige og geopolitiske perspektiver for en række lande, derunder Kina og Rusland, efterhånden som det vil være en åben sejlrute stort set hele året.

Med til dette billede hører naturligvis stridighederne om de territoriale rettigheder til de rigdomme, der måtte være i undergrunden i de arktiske områder. Aktørerne i den sammenhæng er primært USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark. Landene har indbyrdes aftalt at afgøre deres uenigheder gennem de folkeretlige institutioner, herunder Den Internationale Havretsdomstol, der fortolker og træffer afgørelser i henhold til FN's Havretskonvention. Men rettighederne skal håndhæves både før, under og efter de retlige processer.

Det handler også om sikkerhedspolitik 

I kølvandet på alt dette følger uundgåeligt en stigende militær interesse og aktivitet. Og med den stigende russiske militære aktivisme bliver dette ikke mindre problematisk.

Udfordringerne i det arktiske område er med andre ord voksende og bliver stadig mere komplekse. De sikkerhedspolitiske aspekter kræver en stærk militær tilstedeværelse og håndhævelse af territoriet fra de berørte stater. Og det kræver et stærkt statsapparat bl.a. med den fornødne internationale juridiske og diplomatiske kapacitet og kompetence. Dertil kommer behovet for miljøbeskyttelse og håndhævelse af søfartssikkerheden, der vil være stigende i årene fremover.

Grønlands enegang risikerer at efterlade et tomrum 

Vi bør ikke bare i Danmark, men også i store dele af den vestlige verden, se med stor bekymring på det tomrum, det ville efterlade sig, hvis Grønland ad åre vælger at gå enegang uden for det danske rige.

I dag varetager Danmark udenrigs- og sikkerhedspolitikken også på Grønlands vegne, men det fortsætter jo ikke, hvis grønlænderne løsriver sig. Og det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at se, hvordan de 56.000 grønlændere skal kunne løfte alle disse militære, sikkerhedsmæssige, diplomatiske, juridiske og miljømæssige opgaver.

Derfor må grønlandsk enegang kombineres med aftaler og alliancer med formentlig både Danmark, USA og måske Canada.

Alt andet lige vil det åbne vejen for Kina og Rusland, ikke bare i Grønland men i store dele af Arktis. Dette kan de vestlige lande og dermed NATO og EU ikke bare se stiltiende på. Men hvad er reaktionsmulighederne inden for de folkeretlige regler. Og vil Rusland i den situation på deres side respektere folkeretten; det var jo ikke tilfældet med annekteringen af Krim-halvøen.

Der er derfor rigtig gode grunde til, at vi interesserer os for den grønlandske udvikling. Det skal vi under alle omstændigheder gøre, ikke mindst fordi Grønland er en del af det danske rige, som vi har historiske bånd til og på væsentlige områder stadig et ansvar for.

Men grønlændernes valg i forhold til rigsfællesskabet med Danmark har konsekvenser langt ud over deres egen situation. Det berører hele stabiliteten og sikkerheden på den nordlige halvkugle.


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.

Få Lars indlæg
som RSS-feed her