Trads bør i lære hos Jensen

Adam Estrup
BLOGS Af

Nærværende publikation har skiftet chefredaktør. Og de tidligere lederskribenter – Henriksen, Kristensen og Lyhne – har fået løbepas.

Det er nok en naturlig konsekvens. Ny kost og alt det der. Nogle, herunder denne signatur, begræder afviklingen. Andre glæder sig. Og nogle benytter lejligheden til at komme af med indestængte aggressioner og mindreværd.

Blandt sidstnævnte kan måske henregnes den mestendels gammelrosa og sikkert ellers venlige kommentator David Trads. På Kommunikationsforum.dk forsøger han sig i alle fald med en ikke uvoldsom redaktionel ekskommunikation.

Således med udfald mod den tidligere chefredaktørs ’infantile superliberalisme’, krabask til rygstykkerne af de nu forhenværende ligeså barnagtige medlemmer af lederkollegiet og så, som en catosk selvfølge, det for venstresnoede endorfinudløsende vanlige hip til yndlingsprügelknaben, Joachim B. Olsen.

Man aner bag Trads’ ord en logrende indre grisefætter og ikke mindst højstemt fryd over det passerede. Men rigtigt perfidt, ondt eller nedgørende bliver udfaldene bare aldrig.

Ingen skal naturligvis forpligtes udover evne, men Trads bør, hvis han virkelig vil gøre sig polemisk, gå i lære hos disciplinens grand old man, den ellers forrygende forfatter Carsten Jensen.

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Opgoer-med-infantil-superliberalisme


 

Se flere blogs



Profil

Adam Estrup

Adam Estrup

Selvstændig rådgiver
Adam Estrup falder ofte over absurditeter, hyklerier og double-speak. I det politiske liv og i erhvervslivet. I både ind- og udland. Og bruger dem som afsæt for sine forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde blogindlæg. Ligesom han også kan finde på at skrive om almindelige erhvervs-hverdagsobservationer.

Han arbejder som selvstændig rådgiver indenfor kommunikation og beslægtede områder, og han har været kommunikationsansvarlig i flere virksomheder. I tillæg har han været med-iværksætter indenfor mediebranchen og driver sideløbende, sammen med sin hustru Dorte FW, der er tandplejer og sundhedsantropolog, et større landbrug i det vestsjællandske.