Samtlige profetier om isfrit Arktis i dag er slået fejl. Opdateret status for havsisen.

Frank Lansner
BLOGS Af

Jeg tror det må være fair at sige at konsens-fløjens havisforskere har fået en blodtud de sent vil glemme. Lad os først se lidt på profetierne i årenes løb vedrørende isfrit Arktis hav eller isfri nordpol, profetier der ofte har været flittigt omtalt i de store medier.

 
Fig 1

Herover: Vi kan jo starte med Canadieren Louis Fortier, der i 2008 vurderede at vi ville få et isfrit Arktis hav omkring 2010-15. Hvad værre er, artiklen beskriver at dette i så fald skulle være første gang i millioner af år. Dette er desværre helt i skoven da alt tyder på at vi både i indeværende mellemistid ( så sent som ca 4000 f.kr ) og tidligere mellemistider har set isfrit ishav – men det må vi tage en anden gang.

Og her en stribe forudsigelser, alle forliste:

 
Fig 2

Vi ved at samtlige disse profetier er slået fejl idet vi ikke har haft nogen sommer med isfrit Arktis eller isfri Nordpol.
OK, den seneste profeti herover fra BBC/Maslowsky har udløbsdato i 2019, og Jim Hansens (NASA) forudsigelse har udløbsdato denne sommer, så måske kan nogle af disse ice-free profetier alligevel nå i mål?

Opdaterede data for Arktis is volume:

 
Fig 3.
Herover isvolume fra DMI data. Siden 2008 har det Arktiske havis volumen ligget nogenlunde konstant på 22-25 tusinde km3 havis.
I årene 2003-07 havde vi en stribe mindre El Ninos i Stillehavet. El Nino er en opvarmende havstrøm der typisk kan påvirke selv det Arktiske område. Omkring år 2010 havde vi en ganske kraftig El Nino og igen i 2015-16 så vi en meget kraftig og langvarig El Nino. Det ligger fast at En Ninos påvirker temperaturer i Arktis i op til år efter selve El nino fandt sted.

Er dette en ”døds-spiral” for den Arktiske havis  ?
Årene (ud for blå pile på grafik herover) der er mindre påvirkede af kraftige El ninos har voksende mængde Arktis havis.
Dette ligner ikke en døds spiral, men snarere et system hvor havisvolumet retter sig op igen så snart effekten af kraftig El Nino fortoner sig.


En blodtud til forskerne?


De fejlslagne forudsigelser ligner et selvmål og i de senere år har forskere været på retræte således at nærmest ingen forskere i dag bebuder noget med isfrit Arktis før om 20,30 eller 40 år – når disse forskere selv er gået på pension.

Men vi har lige hørt i medierne at der er rekord lidt havis?

 
Fig 4

I Jyllandsposten [12] og flere andre medier kan vi imidlertid læse at der er rekord lidt havis?
JP skriver: ”I februar var der nemlig mindre af den arktiske havis end nogensinde før, oplyser DMI på sin hjemmeside.”

Dette om ”rekord lidt” Arktis havis er kun næsten rigtigt.
Arealet af havisen var iflg. DMIs data mindre end alle andre år, men volumet af isen slog ikke bundrekord. Så, til trods for at arealet var lidt mindre end tidligere år, så har isen været tykkere således at vi ender op med at der var en smule mere is i starten af 2018 end både 2016 og 2017:

 
Fig 5

1’ste Januar 2018 hvor effekter fra super El nino 2015-16 efterhånden burde være overstået, der lå isvolumet for 2018 som det ses herover lidt over 2016 og 2017. Og faktisk lå 1 januar volumet 2018 også over niveauet for 2008, 2009, 2011, 2012 og 2013. Så der var altså ikke rekord lav mængde af is i starten af 2018.

På bare én måned …!

På bare én måned, Marts 2018, er isvolumet nærmest eksploderet i forhold til 2016 og 2017. På bare én måned har havisen 2018 formået at vokse ca 1200 kubik kilometer mere end i samme periode i 2016 og 2017. 1200 kubik kilometer mere is svarer til is i én meters tykkelse med et areal som godt og vel halvdelen af Grønlands areal.

Så i 2018 er miraklernes tid ikke forbi?
Ja, det må tiden vise!



PS :”Isfri Nordpol”
Dette begreb er i sig selv håbløst: At selve punktet ved Nordpolen skulle blive isfrit kan reelt indtræffe næsten hvilket år det skal være hvis vind og vejr pludseligt blæser isen væk fra netop dette punkt, Nordpolen. Derfor er dette en umådelig farlig indikator for noget som helst. Heldigvis går mange af profetierne på isfrit ”Arktis hav” og ikke isfri ”nordpol”.


Fig 6

Scener fra hhv 1959, 62 og 87 hvor ubåde har været oppe ved overfladen på Nordpolen, billeder er released af US Navy. Slush ice ved Nordpolen er noget der kan forekomme. Åbninger i isen kan forekomme.

PPS: Lansners private prognose
Nu hvor mange forskere er gået galt i byen med deres prognoser, så kan man jo godt undtagelsesvist vove også at komme med en prognose:

Eftersom sandsynligheden for kraftige El ninos er dalende i de kommende år, så vil vi frem til i hvert fald 2026 se en voksende trend for Arktis havis volumen. I 2026 vil niveauet for havis volumen være over 2005 niveau.


[1] https://news.nationalgeographic.com/news/2008/06/080620-north-pole.html
[2] http://www.independent.co.uk/environment/climate-change/exclusive-scientists-warn-that-there-may-be-no-ice-at-north-pole-this-summer-855406.html
[3] https://www.newscientist.com/article/dn13779-north-pole-could-be-ice-free-in-2008/
[4] https://news.google.com/newspapers?nid=1907&dat=20071212&id=stVGAAAAIBAJ&sjid=p_0MAAAAIBAJ&pg=1374,2602053&hl=en
[5] https://news.google.com/newspapers?nid=1454&dat=20071212&id=E8tOAAAAIBAJ&sjid=9R8EAAAAIBAJ&pg=3919,3618027&hl=en
[6] http://news.bbc.co.uk/2/hi/7139797.stm
[7] http://content.usatoday.com/communities/ondeadline/post/2009/12/gore-new-study-sees-nearly-ice-free-arctic-summer-ice-cap-as-early-as-2014/1#.Vx-LUTArJPb
[8] https://www.ft.com/content/4084c8ee-fa36-11e2-98e0-00144feabdc0
[9] https://www.thedailybeast.com/the-end-of-the-arctic-ocean-could-be-ice-free-by-2015
[10] https://news.google.com/newspapers?nid=1988&dat=20080624&id=7mgiAAAAIBAJ&sjid=7qkFAAAAIBAJ&pg=5563,4123490&hl=en
[11] http://www.bbc.com/news/science-environment-13002706
[12] https://jyllands-posten.dk/international/ECE10393383/den-arktiske-havis-satte-bundrekord-i-februar/









 
 


 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.