Offentligt ansatte er selv skyld i dårlig løn

David Munk-Bogballe
Det store flertal af offentligt ansatte stemmer på partier til venstre for midten. Måske gør de det, fordi venstrefløjen ved alle tænkelige lejligheder lover mere og bedre velfærd i form af flere kolleger, bedre og nyere udstyr og fair, læs "højere", lønninger. Alt sammen ting der kan gøre offentligt ansattes arbejdsdag mere behagelig og udbytterig. Måske gør de det af principielle årsager: Måske ønsker flertallet af offentligt ansatte sig mere socialisme og en stor stat, hvis repræsentanter kan fordele skatteindtægter til politisk ønskelige formål fra deres ergonomiske hævesænkeskriveborde uforstyrret af konkurrence og marked. De rosenrøde løfter og storslåetheden ved epokegørende planer, der skal "løfte velfærden", "fremtidssikre den", "forbedre den for alle" osv., kan være svære at modstå, hvis man står til at profitere af dem eller ønsker et system, hvor den såkaldte demokratiske kontrol med vores "fælles" goder er nærmest grænseløs. Det er en skam, for hvis man lader sig indrullere i venstrefløjens kvalmende velfærdsromance, overser man let, at forhippelsen på at opretholde og endda udbygge verdens største offentlige sektor netop er, hvad der er skyld i, at lønningerne i sektoren er lavere, end man ønsker, at arbejdsforholdene er dårligere, end man ønsker, at produktiviteten er lavere, end man ønsker, og at kvaliteten er sværere at levere, end man ønsker.

Løsningen er mere marked
Markedet er det sted, hvor køber og sælger mødes. Dér enes man om varen, om dens kvalitet, pris, betalingsbetingelser og leverance. Sælger de fleste hospitaler eksempelvis operationer af høj kvalitet, med få fejloperationer og med høj patienttilfredshed, må hospitaler, der laver mange fejloperationer og har lavere patienttilfredshed, til sidst lukke, for hvem vil spille hasard med sit helbred og have en dårlig patientoplevelse, hvis man kan gå et andet sted hen? Hvis konsekvensen af dårligt udført arbejde er, at man må lukke, vil hospitaler automatisk have en stærk tilskyndelse til at indtænke et fokus på kvalitet og tilfredshed i alle processer. Samtidig vil de have et skarpt fokus på at holde behandlingsomkostningerne nede, for hvis omkostningerne overstiger de indtægter, de får ved salg, kan de ikke opretholde deres eksistens på markedet. Unødvendige arbejdsskridt bliver benhårdt prioriteret væk, og der bliver fokuseret på det centrale, kvalitet og patienttilfredshed, samt på deres forudsætninger, dygtigt og motiveret personale, der bruger deres tid på at sikre patienternes helbred og tilfredshed. På den måde er markedet med til at disciplinere.

Et udisciplineret bureaukratimonster
Den disciplin mangler vi i Danmark, for alternativet til at blive behandlet på et offentligt sygehus er kun i ringe omfang til stede, hvis det overhovedet findes. Offentlige sygehuse kan derfor levere dårlige behandlinger og arbejde ineffektivt. Samtidig er der ingen risiko for, at de må lukke. Hospitaler, der opererer på et marked, må oplyse deres kunder om, hvad diverse behandling koster. Den åbenhed er fraværende i det offentlige system. Offentlige sygehuse tilføres midler en bloc, og derfor er det svært at gennemskue præcis, hvor meget de forskellige ydelser koster. Der gøres naturligvis forsøg på på anden vis at indføre disciplin og gennemsigtighed. Sådanne initiativer kommer typisk fra politikere, der ønsker at få målt og tydeliggjort, hvordan tiden, den kostbare tid, på hospitalerne bruges. Det kræver, at der udfyldes papirer. Om alt mellem himmel og jord. Og det tager tid, kostbar tid. Fra fagpersonalet der nu skal bruge tid på at udfylde papirerne i stedet for at kere sig om patienternes helbred og tilfredshed. Det skaber utilfredshed blandt personalet, for hvordan skal man gøre sit arbejde ordentligt, når man hele tiden skal udfylde dokumenter? Det skaber utilfredshed hos patienterne, for dem er der aldrig ordentlig tid til, og de kan se, hvordan det stakkels personale er under pres og konstant skal skynde sig. Det betyder også, det tager længere tid at behandle en patient, for der skal jo være tid til at udfylde papirer. Derfor bliver produktiviteten lavere, og hvor produktiviteten er lav, er lønnen det også.

Det er de offentlige ansattes egen skyld
For nylig er der blevet forhandlet en skatteaftale på plads af regeringen og Dansk Folkeparti. Ved den lejlighed kunne man, hvis der havde været flertal for det, have sænket skatten på arbejde markant. Det ville have givet offentligt ansatte og alle andre mere i udbetalt løn. En sympatisk løsning, der ville komme alle til gode. Det var de partier, som flertallet af de offentlige ansatte bakker op om, imidlertid inderligt imod. I stedet vil de offentlige ansatte nu have en løsning kun for sig selv. Hvis de skal have mere i løn, må der imidlertid enten spares andre steder i de offentlige budgetter, eller skatten må sættes op. Med en skattelettelse derimod, ville det være blevet billigere for virksomheder at ansætte nye medarbejdere, og det ville være blevet muligt for en del af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet at få foden indenfor og blive værdiskabende bidragsydere, hvis skattebetalinger kunne gå til bedre og nyere udstyr i den offentlige sektor. Men sådan skulle det ikke være. De offentlige ansatte er imod at øge brugen af private velfærdsudbydere, og de er imod at sænke skatten. Der er med andre ord god grund til at hævde, at de offentligt ansatte i vid udstrækning selv er skyld i deres løn- og arbejdsforhold.

Det mener jeg, hvad mener du?

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.

Få Davids indlæg
som RSS-feed her