Det er urimeligt at straffe dobbelt i ghettoen

David Munk-Bogballe

På torsdag vil regeringen præsentere et ghettoudspil, der tager livtag med parallelsamfundene. Ghettoområderne skal indlemmes i det øvrige samfund, og der skal gøres op med den kriminalitet, områderne præges af.

Allerede i går blev dele af udspillets indhold præsenteret i Berlingske og Jyllands-Posten, og netop i forhold til kriminalitetsbekæmpelse bliver det foreslået, at kriminalitet begået i en ghetto skal straffes dobbelt.

Det er et "historisk", men også et kontroversielt forslag, der har fået formanden for beboerne i Mjølnerparken, Muhammed Aslam, til at reagere. Han kritiserer forslaget for at klasseopdele Danmark, hvor B-klassen diskrimineres og straffes hårdere end A-klassen.

Boligforeningen Brabrands formand, Keld Albrechtsen, er enig i Aslams kritik og efterlyser i stedet, at der i højere grad fokuseres på en social indsats i forhold til familierne.

Den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester i København, Jesper Christensen, der selv er opvokset i ghettoområdet Tingbjerg, er ligeledes kritisk over for regeringens forslag og kalder det en hovedrystende panikløsning.

Strafzoner er et fleksibelt værktøj

Efterfølgende har justitsminister Søren Pape Poulsen været ude at præcisere, at forslaget om at straffe dobbelt er en fleksibel størrelse, der giver politidirektører mulighed for at sætte særligt hårdt ind i områder, der i længere tid har været plaget af kriminalitet, for at få genoprettet ro og orden.

At der ikke er tale om permanente strafzoner, men midlertidige skærpelser, er en vigtig nuance, men den vil næppe mildne kritikken nævneværdigt, og uanset hvad har regeringens ghettoudspil store svagheder.

Mobile politistationer er en god idé

Jo lavere sandsynligheden er for at blive taget i at begå kriminalitet, jo mindre afskrækkende virker straf. Hvis man vil optimere den afskrækkende virkning af straf, skal man derfor sørge for, at sandsynligheden for at blive taget er høj. Straffen skal naturligvis samtidig være ubehagelig.

At øge brugen af mobile politistationer, som Søren Pape foreslår, er således en god idé, da en ekstraordinært stor tilstedeværelse af politi i et udsat område alt andet lige øger sandsynligheden for, at kriminelle bliver fanget.Man skal dog huske, at der ikke kun straffes for at afskrække.

Straf handler særligt om ofrene

Straf handler også, ganske væsentligt, om at genoprette balancen mellem den kriminelle og vedkommendes offer.

Borgere er i udgangspunktet lige, men udsættes man for en forbrydelse, er det for offeret forbundet med omkostninger, som gerningsmanden ikke har. Økonomiske, fysiske, psykiske.

Det er omkostninger, som staten har lovet sine borgere, de ikke skal finde sig i at bære. Staten garanterer nemlig at yde moralsk genoprettelse og tilfredsstille offerets og omverdenens ønske om hævn via straf.

Hvis gerningsmænd kan bryde ind i dit hjem og stjæle dine ejendele, slå dig ned på gaden og løbe med din telefon, udsætte dig eller dine for vold eller brænde din bil af uden at blive straffet, har staten svigtet sit løfte om at passe på dig og om at sørge for lov og orden.

Hvis staten via regeringens ghettoplan meddeler, at kriminalitet begået i et særligt område straffes dobbelt så hårdt som i et andet, meddeler den samtidig ofrene uden for de særlige zoner med dobbeltstraf, at den krænkelse, de har været udsat for, kun er halvt så grov som den, der er foregået i strafzonerne. Det er urimeligt.

Straf alle ens

Hvis regeringens udspil fokuserer på særlige lovovertrædelser, burde den overveje, om ikke straffordoblingen skulle indføres generelt, således alle forbrydelser af samme slags straffes lige hårdt, uanset hvor de bliver begået.

Det ville også mindske risikoen for, at den kriminalitet, der ellers ville blive udført i ghettoområder, hvor straffen nu kan fordobles, blot udføres uden for områderne.

Særligt i forbindelse med tyveri og indbrud må selv den mindst begavede kriminelle kunne forstå, hvorfor det er smart at flytte sine kriminelle aktiviteter: Udenfor ghettoerne har folk flere penge, dyrere ting, og straffen for at stjæle dem er kun det halve, hvis man bliver taget.

Udvis kriminelle udlændinge

Samtidig med den gode idé om øget brug af mobile politistationer og en generel skærpelse af strafferammerne, kunne regeringen overveje, om man ikke skulle begynde konsekvent at udvise udlændinge, der begår grov kriminalitet. Det er jo ingen hemmelighed, at en stor del af de unge mænd, der begår den type kriminalitet i ghettoområderne og andre steder, ikke er danske.

Greb man tingene an på den måde, ville man målrettet kunne bekæmpe ghettokriminaliteten uden samtidig at give liv til følelsen af, at "politikerne" i særlig grad er ude efter de brune danskere. For selvom følelsen ikke er berettiget, må den tages alvorligt: Beboerne i parallelsamfundene, lovlydige, bidragende, elskværdige som kriminelle må forstå, regeringens politik handler om at skabe tryghed og vise, at uanset hvor i landet man bor, så er man en væsentlig del af Danmark.

Og der er vel ingen, ud over de kriminelle, der ønsker en hverdag præget af kriminalitet?


 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.

Få Davids indlæg
som RSS-feed her